Skipper: Skræmmende dårlig tolkning i danske retssale

Af Pernille Skipper (EL)
Retsordfører

Mange af de tolke, der optræder i danske retssale, er langtfra dygtige nok. Det siger dommere, advokater og anklagere samstemmende i rapporten ”Tolkning i retsvæsenet”, som Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i januar.

Desværre er rapporten kun det sidste af en lang række af vidnesbyrd om, at der er noget rivende galt med kvaliteten af tolkningen i det offentlige i Danmark, og desværre gælder problemet ikke alene retsvæsenet, men også asylområdet, sundhedssektoren og det sociale område – faktisk alle de steder, hvor der er brug for, at medborgere med migrationsbaggrund får tolkebistand.

Truer retssikkerheden
Det siger sig selv, at det er afgørende vigtigt for retssikkerheden, at tolkningen fungerer i de danske retssale. Instituttet for Menneskerettigheders rapport om tolkning i retsvæsenet rummer skræmmende eksempler, hvor ”100 gram” amfetamin bliver til ”100 kilo”, og hvor tolkene ikke mestrer de mest elementære adfærdsregler og krav om tolkes neutralitet og professionalisme.

Dårlig tolkning kan selvsagt medføre, at forklaringer, der på originalsproget er konsistente og overensstemmende, på dansk kommer til at fremstå som selvmodsigende og derfor utroværdige.

Samtidig er det ofte et problem, at tolkene ikke kender den terminologi, der anvendes i retssale, og at det selvsagt kan være svært for de deltagere i retssagen, der ikke selv mestrer det tolkede fremmedsprog – forsvarer, anklager, dommere – at vurdere, om tolkningen fungerer.

Institut for Menneskerettigheders rapport rummer skræmmende eksempler, hvor ”100 gram” amfetamin bliver til ”100 kilo”, og hvor tolkene ikke mestrer de mest elementære adfærdsregler og krav om tolkes neutralitet og professionalisme.

Pernille Skipper (EL)
Retsordfører

Dog kan de blive berettiget urolige, hvis vidnet eller den tiltalte giver et langt svar, som tolkes ganske kort – eller omvendt. Eller hvis en tilsyneladende stille og rolig forklaring tolkes i et aggressivt tonefald – måske fordi tolken ikke føler sympati med en person, der er tiltalt for en ubehagelig forbrydelse.

Åbenhed om tolke
De tolke, der anvendes i retssager, er rekrutteret fra Rigspolitiets Tolkeoversigt. I modsætning til hvad der er tilfældet i f.eks. Norge, er denne tolkeoversigt ikke offentlig, og den indeholder ikke de informationer om tolkenes kvalifikationer og uddannelsesbaggrund, der ville gøre det muligt for f.eks. en forsvarsadvokat på forhånd at forholde sig til, om det er en kvalificeret tolk, der møder op til retsmødet.

I Danmark har vi fremragende og veluddannede tolke med en stor professionalisme og høj tolkeetik. Problemet er bare, at de professionelle tolke næsten udelukkende tolker til og fra de vesteuropæiske hovedsprog: Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk og et par stykker til.

De helt store flygtninge- og indvandrersprog som arabisk, tyrkisk, urdu, farsi, dari, pashto, somali, tamil og mange andre er derimod næsten eller helt uden professionelle tolke i Danmark. Det betyder, at Rigspolitiets Tolkeoversigt rummer en række freelancetolke med meget svingende sprogkundskaber, vidt forskellig uddannelsesbaggrund og desværre også af personer med manglende viden om basal tolkeetik.

Ingen politisk vilje
Enhedslisten har siden 2012 intensiveret arbejdet med at løfte niveauet for tolkning i retssalene og andre steder i det offentlige. Under finanslovsforhandlinger med Helle Thorning-Schmidts (S) regering i efteråret 2013 forsøgte vi forgæves at få afsat penge til bedre tolkning.

Regeringen afviste vores krav, men Justitsministeriet nedsatte i 2013 et udvalg, der på tværs af ministerierne skulle se på kvaliteten af tolkningen i det offentlige. I første omgang var det planen, at udvalget skulle afslutte sit arbejde sidst i 2014, men udvalgets rapport foreligger endnu ikke – her et godt stykke inde i 2016. Det er for mig at se et tydeligt vidnesbyrd om både den gamle og den nye regerings manglende politiske vilje til at gøre noget effektivt for at sikre ordentlig tolkning.

I et kommende debatindlæg vil jeg beskrive Enhedslistens forslag til, hvad der skal ske på tolkeområdet.