Translatører: Stil større krav til tolke

DEBAT: Det virker ejendommeligt, at dommere og advokater bliver mødt med krav til kompetencer og etik, mens de tolke, der skal muliggøre deres arbejde, ikke bliver mødt med samme krav, skriver Carina Graversen fra Translatørforeningen.  

Af Carina Graversen
Medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg

I rækken af debatindlæg har der været fokus på, hvad der kan gå galt i forbindelse med tolkning, og hvilke konsekvenser dette kan føre med sig. Med hvad kræver det egentligt at blive en god og kompetent tolk?

Tolkens fornemste opgave er at arbejde diskret, skabe tillid og tryghed - samt sikre, at mennesker kan kommunikere uhindret sammen, som havde de talt samme sprog.

Den kompetente tolks adfærd og arbejde er styret ud fra en faglig bevidsthed om eget virke. Han eller hun opfatter sig selv som en professionel fagperson, er sig sin rolle bevidst, tager ansvar for egne færdigheder og overholder sin tavshedspligt. Den kompetente tolks kropssprog og stemme afspejler ro og sikkerhed, og vedkommende har sprogligt overskud til at gengive nuancer og tonefald i tolkebrugerens ytringer.

Dette er selvfølgeligheder for tolke, der har gennemgået en tolkeuddannelse, som har studeret og trænet forskellige tolkesituationer gang efter gang og har oparbejdet øvelse i ovenstående færdigheder og et solidt kendskab til de tolkeetiske retningslinjer. Tolkning er et håndværk, en faglig disciplin.

Gode sprogkundskaber 
Det er åbenlyst, at en tolk skal have gode sprogkundskaber. Både tolkens modersmål og det eller de fremmedsprog, som tolken arbejder med, skal beherskes fejlfrit. Sprog er en hård kompetence, der kræver slidsomme studier. Hvor lang tid bliver der ikke brugt på at kunne forstå, tale og skrive korrekt og præcist dansk?

At bringe både eget sprog og fremmedsproget op på tolkeniveau tager mange år. Ofte fordrer det, at tolken bor, studerer og arbejder i fremmedsprogslandet, så han eller hun lærer at tale sproget flydende og samtidig bliver fortrolig med talemåder, slang og fagudtryk. Sproget skal beherskes så nuanceret, at tolken til hver en tid kan gengive det sprog, som tolkebrugerne anvender, og ikke blot videreformidler budskaber med de ord, som tolken nu engang kender.

Når portugisiske metroarbejdere skal vidne i en voldgiftssag, eller baltiske narkosmuglere står tiltalt i en retssag, skal tolken kende deres helt særlige talemåder, fagterminologi, sociale lag og baggrund i øvrigt, så alle deres ytringer kan gengives troværdigt og præcist.

Kendskab til emnet
Gode sprogkundskaber er ikke ualmindelige, men det skaber ikke en tolk! Der skal gøres op med den vildfarelse, at blot fordi man taler to sprog, kan man også tolke. Blot fordi man har to hænder, kan man jo heller ikke bare spille klaver. De sproglige færdigheder opnås ved studier.

Men indsigt i de emner, der tolkes i, er ligeså vigtig: At tolke i retssager forudsætter indsigt i straffe- og civilproces samt kendskab til centrale juridiske begreber på begge tolkesprog, så tolken uden tøven kan tolke udtryk som "åstedsforretning" og "hæleri". Uden indsigt er det så godt som umuligt at formidle, hvad der bliver sagt.

Selv når fagfolk taler sammen på dansk, kan det være vanskeligt at forstå, hvad de taler om. Indsigt i emnet vil desuden så godt som altid kræve, at tolken forbereder sig. En kompetent tolk er uddannet i at tilegne sig viden om et givent emne, og vedkommende vil insistere på at få udleveret sagsakter eller andet skriftligt materiale, så han eller hun kan forberede sig grundigt. Den gode tolk kender sine begrænsninger og takker nej til opgaver, som vedkommende ikke vurderer sig kompetent til at løse, eller hvor der ikke gives tilstrækkelig tid eller stilles materialer til rådighed til forberedelsen.

Faglige og etiske retningslinjer
Vedkommendes faglighed forbyder ham eller hende at kompromittere de faglige og etiske retningslinjer for tolke. Det svarer til at bede en advokat procedere en sag uden at få mulighed for at orientere sig i sagen på forhånd. Den kompetente tolk spørger sine tolkebrugere, hvis der er noget i det sagte, som er uklart eller kan misforstås. Den kompetente tolk stiller hellere et spørgsmål for meget frem for at gætte eller undlade at tolke det, som er uklart.

Det skaber nemlig respekt, når tolkebrugerne forstår, at formålet med spørgsmålet er at undgå misforståelser. Det skaber i øvrigt også tillid og tryghed, og det har væsentlig betydning i mange af de kontekster, hvor der anvendes tolk, bl.a. ved domstolene, i asylsystemet og på sundheds- og socialområdet. Vel at mærke ikke kun tryghed for den ikke-dansktalende, men i høj grad også for den dansktalende myndigheds- eller fagperson.

Ovenstående kompetencer og egenskaber er blot et udpluk af, hvad den gode tolk kan. Det forekommer ejendommeligt, at læger, sygeplejersker, advokater, dommere, sagsbehandlere, politibetjente mv. bliver mødt med krav til deres kompetencer og etik, mens de tolke, der skal muliggøre selvsamme fagfolks arbejde, ikke bliver mødt med tilsvarende krav. En læge eller en sagsbehandler kan være nok så fagligt dygtig, men hvis den tolk, der formidler ordene, ikke er det, bliver resultatet af den ellers fagligt dygtige læge eller sagsbehandlers arbejde ikke bedre, end hvad tolken formidler.

Forrige artikel IMR: Nu har vi ventet længe nok på bedre tolkning IMR: Nu har vi ventet længe nok på bedre tolkning Næste artikel Forsker: Uden tolkeuddannelse bliver alt andet symbolpolitik Forsker: Uden tolkeuddannelse bliver alt andet symbolpolitik