18. juni 202412:15 - 14:15
Samråd: Arabiske ambassadørers rolle i forbindelse med koranlovens tilblivelse

Folketingets Udenrigsudvalg har kaldt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i åbent samråd om arabiske ambassadørers rolle i forbindelse med koranlovens tilblivelse.

Samrådsspørgsmål M:

Vil ministeren redegøre for Manuel Hassassians, Palæstinas ambassadør og dekan for de arabiske ambassadører i Danmark, deltagelse og involvering i regeringens beslutning om at indskrænke danskernes ytringsfrihed ved at indføre koranloven?

Vil ministeren desuden redegøre for, om Manuel Hassasian har spillet en afgørende rolle i regeringens udarbejdelse af koranloven?

Der henvises til artiklen ”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, 12. april 2024.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Peter Skaarup (DD).

Samrådsspørgsmål N:

I interview med Frihedsbrevet oplyser lederen af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, at koranloven ikke var blevet indført uden pres fra de arabiske ambassadører (”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, 12. april 2024).

Ministeren bedes i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:

  • Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilke drøftelser der har været med de arabiske ambassadører om indførelsen af et forbud mod afbrænding af Koranen, og hvornår de første henvendelser fra en arabisk ambassadør tilflød ministeren?
  • Vil ministeren oplyse, hvori forløbet om indførelsen af koranloven adskiller sig fra det forløb, der førte til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af indskrænkninger i ytringsfriheden under Muhammed-krisen henset til, at Manuel Hassassian henviser til, at arabiske ambassadører i Danmark aktivt forsynede hjemlandene med informationer om koranafbrændinger i Danmark.
  • Vil ministeren oplyse, hvordan det skal forstås, at arabiske ambassadører har holdt snesevis af møder i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet med det formål at få forbudt koranafbrændinger, og vil ministeren oplyse, hvad der er blevet sagt på disse møder?
  • Er ministeren enig i Manuel Hassassians udlægning, når han fortæller, at koranloven aldrig var blevet til noget, hvis ikke han som leder af det arabiske ambassadørkorps havde holdt mange møder med Udenrigsministeriet og havde engageret Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) i koranspørgsmålet?
  • Hvorfor har udenrigsministeren udtalt, at regeringen ikke har ladet sig påvirke af OIC, og at de ikke spillede nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af loven, når Manuel Hassassian tydeligt indikerer det modsatte?

Samrådsspørgsmålet er stillet af Morten Messerschmidt (DF).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Peter Skaarup

MF, gruppeformand (DD)
Student (Aarhus Katedralskole 1982)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024