Chef i DMI: Krig må ikke tage fokus fra den kattelem vi har til klimahandling

Selv med meget optimistiske antagelser – en blot midlertidig temperaturstigning over 1,5 grader – har kloden kurs mod klimaforandringer, der medfører irreversible ændringer, lyder budskabet fra FN’s Klimapanel.

FN, der blev dannet som et globalt bolværk mod ulykker i kølvandet på Anden Verdenskrig, har etableret FN’s Klimapanel (IPCC), som er en videnskabelig instans, der har fokus på planetens tilstand.

Det er DMI’s opgave som Danmarks IPCC-kontaktpunkt at viderebringe dette budskab til danskerne og Danmarks regering. Det sidste fordi DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver.

Det er hermed gjort. Budskabet er leveret, og det er ikke opmuntrende. Det er syntesen af 6.000 siders opsummering af klimavidenskaben, som, hvis man læser udredningen i omvendt rækkefølge, altså med konklusionen først, lyder:

Hug bremserne i, ellers bliver det værre for vores børn og børnebørn, som kommer til at håndtere kollapsende økosystemer, ekstremt vejr, sygdom, mangel på mad og vand og flygtende folkemasser. Problemer, der kommer samtidigt, og som forstærker hinanden.

Kloden har med de planlagte og realiserede tiltag i øjeblikket kurs mod en temperaturstigning på omtrent +2,7 grader set i forhold til middeltemperaturen 1850-1900, altså efter den industrielle revolution.

Grænsen på 1,5 grader er ikke fjern fremtid. Den vil sandsynligvis blive nået om godt 10 år. Det er den vej det går med det højeste CO2-udslip nogensinde sidste år.

Og IPCC konkluderer i den seneste rapport fra februar i år, at selv hvis vi blot midlertidigt overskrider 1,5 grader, så accelererer de problemer vi allerede ser dramatisk.

IPCC konkluderer i den seneste rapport fra februar i år, at selv hvis vi blot midlertidigt overskrider 1,5 grader, så accelererer de problemer vi allerede ser dramatisk

Adrian Lema
Chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI

Klimaeffekten af blot en midlertidig overskridelse af 1,5 grader er, at irreversible ændringer kan igangsættes, heraf nogle der frigiver endnu flere drivhusgasser, som er med til at drive temperaturen op.

Hvis eksempelvis områder, der ellers permanent er frosne, tør, så frigives store mængder CO2 og metan fra den gradvist varmere tundra. Vi gør det sværere for os selv at få klodens feber ned på 1,5 grader igen, sådan som det er Paris-aftalens ambition.

Blandt de irreversible ændringer i naturen og økosystemer nævnes tab af kystnære områder, tab af is fra gletsjere og uddøende arter.

Allerede i dag ser vi, at halvdelen af de undersøgte dyr og planter er rykket mod koldere omgivelser – enten væk fra Ækvator eller op i de køligere bjergegne.

Og selvom danskere med hang til storvildt hilser tunen velkommen i danske farvande, er det bestemt også et faresignal.

Det er ikke alle arter, der kan flygte. Op til 14 procent af arterne på landjorden risikerer udryddelse. Stiger temperaturen 3 grader, vokser risikoen for udryddelse til 29 procent.

Ikke alle i min tid ganske vist, men i mine børns tid, og for evigt derefter.

Jo varmere des højere risiko, lyder tommelfingerreglen. Og selvom scenen for nogle af de mest synlige klimaændringer ved første øjekast ligger langt fra Europa, så er vi på ingen måde beskyttet.

Blandt de klimarisici, der er i Europa, optræder vandmangel, oversvømmelser og ekstrem varme.

Blandt de klimarisici, der er i Europa, optræder vandmangel, oversvømmelser og ekstrem varme

Adrian Lema
Chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI

Vi vil se, at tropesygdomme bliver mere udbredte, for klimaændringerne forbedrer levevilkårene for smittebærende insekter som eksempelvis myg.

Insekterne stortrives med fugt og varme, og i en sæson, der bliver længere, i et større område end i dag kan vi forvente, at eksempelvis denguefeber ikke er begrænset til eksotiske rejsemål, men flytter til Europa.

Alene på den konto kan vi skrive smitterisiko for flere milliarder ekstra mennesker ved slutningen af århundredet.  

Klimaforandringer rammer forskelligt over hele kloden. Våde områder bliver endnu vådere, og tørre områder bliver tørrere. 

Selv i et lille land som Danmark vil vi se forskelle. Bæltet fra marsken i Sønderjylland over vores ’sydhavsøer’ til København kommer til at slås mere med bølgerne, som slikker sig højere op på vores kyster, end Nordjylland, som stille rejser sig som eftervirkning fra istiden – samtidig med at kraftigere regn fylder kloakkerne i byerne.

Vi vil også se, at ekstremt vejr i andre lande – oversvømmelse, tørke, orkan – og stigende vandmasser fordriver flere mennesker, der således søger andre steder hen.

Vandmangel og fødevarekrise giver nød og politiske spændinger i dag. Klimaforandringer forstærker eksisterende risici for konflikt og fordrivelse.

Hvad betyder klimaforandringerne for vores hverdag og globale ansvar? Vi ved en del, men alligevel ikke helt. IPCC peger på kompleksitet og meget høje risici.

På simpelt dansk er mit budskab: De problemer, vi kender til i dag, er i forvejen store. Men måske simple, set lyset af det, vi har i vente. Lovprogrammet, rådsmøder i Bruxelles, møderne i din direktion. Der kommer flere problemer på dagsordenen.

De problemer, vi kender til i dag, er i forvejen store. Men måske simple, set lyset af det, vi har i vente

Adrian Lema
Chef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI

Krig har afløst pandemi i de plager, der optager os i dette forår. Og det er absolut nødvendigt at få styr på disse ulykker. Alligevel må de ikke tage fokus fra de elendigheder, der er at finde på klimarapportens 6.000 sider. Plager, som med sikkerhed nærmer sig, og som gør verdenssamfundets udfordringer endnu mere komplicerede, hvis vi ikke håndterer dem nu.

Der er et snævert og lukkende vindue for handling. Jo større reduktioner af drivhusgasser nu, des mindre behov får vi for at håndtere adskillige klimakonsekvenser, hvis indbyrdes samspil og kompleksitet, vi kun kan gisne om.