Rasmus Nielsen: Krige fortrænger verdensmålene

Men vi holder ufortrødent verdensmålsugerne frem til i hvert fald 2030. Årets program blev på fornemste vis skudt i gang af en erhvervsleder fra en af samtidens største danske erhvervssucceser: Pandora med hovedkvarter i København. Virksomheden beskæftiger nu på verdensplan mindst 27.000 medarbejdere – heraf cirka 13.000 i Thailand, hvor produktionen ligger.

Den administrerende direktør, svenske Alexander Lacik, fortalte nøgternt og uden sceniske falbelader om alt det, den verdensomspændende smykkeproducent har gjort for at nedbringe sit ressourceforbrug. Først og fremmest ved helt overvejende at genanvende de metaller mv., smykkerne produceres af. Det batter, når man som Pandora sælger tre smykker i sekundet, hvert sekund året rundt.

Det aftvinger respekt, når en top-erhvervsleder gæster Christiansborg og fortæller, hvordan man i praksis forsøger at leve op til tidens politiske strømninger. Der bliver lyttet.

Det er fortsat desværre et ret sjældent syn, at erhvervsledere kaster sig ind i den politiske debat.

Der er en stigende viden og interesse blandt mange, men den politiske vilje til handling halter. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Alexander Lacik kom da klogeligt heller ikke for at politisere. Den scene vil de folkevalgte gerne selv stråle på.

Han stillede sig bare ganske roligt op på talerstolen og fortalte om alt det, Pandora gør for at passe på klimaet ved så vidt muligt at begrænse trækket på verdens ressourcer. Der blev lyttet og henvist til Laciks ord i de efterfølgende paneldebatter.

Da Alexander Lacik kom til som administrerende direktør i Pandora i 2019, blev Pandora-aktien handlet til omkring kurs 225 kr. Siden da er aktiekursen steget mange gange til nu omkring kurs 885 kr. Alene onsdag omkring 9 procent efter et flot regnskab for tredje kvartal. Men det kunne han af gode grunde ikke vigte sig af på forhånd på Christiansborg, Pandora er jo børsnoteret, endda i C25-ligaen.

Lacik gav sig god tid til at lytte til den efterfølgende åbningsdebat. Og nu faldt humøret. For flere havde været til FNs generalforsamling i september, hvor pessimismen havde bredt sig over, at krig og andre geopolitiske spændinger har trængt kampens for de såre sympatiske verdensmål i baggrunden.

Denne næsten komplette "verdslige bibel" er der ellers alvorligt brug for i en tidsalder, hvor lovreligioner vinder frem og demokratier stækkes. Nærmest som i en symbiose.

Den 24-årige CBS-studerende Cecilia Zade Iseni havde været i New York som ungdomsdelegat på vegne af paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd. Hun lyste Landstingssalen op med sin energi og glade udstråling.

Men hun kom ellers hjem fra FN som pessimist. Gassen er gået af ballonen. Folk taler om frygt og krig – ikke om en bedre verden gennem opfyldelse af de 17 verdensmål.*

Ved siden af hende stod en rar mand, der altid plejer at se lyst på tilværelsen, chefredaktør og direktør fra Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen. Han storsmilede allerede, inden han fik ordet.

Og han havde positive nyheder med til salen: Danskernes kendskab til Verdensmålene er stigende, nu kender 85 procent af os til de 17 mål for en bedre verden, mod 82 procent året før. Og et stort flertal af danskerne ønsker, at Verdensmålene nyder fremme.

Ravn-Pedersen kom med det gode budskab, at betydningen af verdensmålene har sat sig fast i rygraden på os. Og man tror ham. Hvem tænker ikke på at kaste sit affald det helt rigtige sted? Som eksempel. Eller så vidt muligt at genbruge? Vi flytter os. Det lange, seje træk. Helt på tværs af partiskel. Det er noget almentmenneskeligt. Sund fornuft.

I debatten, modereret af Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, blev der opnået en slags underforstået enighed om, at kampen for at gennemføre verdensmålene går for langsomt.

Der er en stigende viden og interesse blandt mange, men den politiske vilje til handling halter. Og selv om uret tikker, og halvdelen af tiden frem mod målstregen i 2030 er gået, er verdens fokus drejet væk fra de 17 mål om blandt andet mindre fattigdom og sult, mere trivsel og sundhed, lige adgang til uddannelse, styrke klimaindsatsen for at begrænse den globale opvarmning samt fremme den økonomiske vækst gennem højere produktivitet og teknologisk fremgang.

SF-veteranen Steen Gade på 78 unge år forlod Folketinget i 2015 og var nu blandt publikum – og selvfølgelig tog en gammel politiker som ham ordet i dialog med paneldeltager, tidligere S-miljøminister Kirsten Brosbøl (S), i dag stifter af og direktør for 2030beyond. En nonprofit såkaldt handletank, der skal forsøge at påvirke verdens parlamenter og individuelle parlamentarikere til at fremme verdensmålene.

De var enige om, at EU næsten mere end medlemslandene presser på for en bæredygtig udvikling. Dejligt når EU får ros.

Krigene er skyld i alskens ulykker og menneskelig smerte. Dertil en masse unødigt CO2-udslip. Nu er de uden tvivl også med til at forsinke udrulningen af verdensmålene. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Til gengæld var der ris til kommunerne. Steen Gade mente, at regeringen ved de årlige kommuneforhandlinger forsømmer at stille krav til kommunerne om, at de i deres indkøb skal tage flere hensyn til verdensmålene og bæredygtigheden. Kommuner skal – ligesom virksomheder som Pandora – bakke op om ESG, altså varetage "environmental, social og governance"-hensyn.

Krigene er skyld i alskens ulykker og menneskelig smerte. Dertil en masse unødigt CO2-udslip.

Nu er de uden tvivl også med til at forsinke udrulningen af verdensmålene på vores fælles klode. Desværre flere af verdens værste nyheder.

Så trøster det, at Verdensmålsugen uddeler en pris – i år til tømrer og bestyrelsesformand, Martin Sejersen.

Prisen begrundes med, at "Martin Sejersen aktivt har kæmpet for at gøre erhvervsuddannelserne mere grønne. Det har han gjort ved at starte foreningen Lærlinge for Bæredygtighed. Han har sammen med andre lærlinge presset på nedefra for at kunne lære om grønne og klimabevidste byggemetoder. Slutteligt har Martin Sejersen kæmpet for og fået lov til at tage Danmarks første grønne svendeprøve i grønt byggeri. Ved den grønne svendeprøve blev der især arbejdet med metoder, der markant nedsætter byggeriets klimapåvirkning."

Så lad os nu se... Vi må bevare optimismen. Hvem ved om Verdensmålsugen til næste år er tilbage i Christiansborgs største rum, Fællessalen.

Fordi verdens, Europas, Danmarks og de danske kommuners fokus igen kan komme tilbage til den fredelige, anti-krigeriske indstilling, som verdensmålene jo også repræsenterer. Andet giver ikke mening. Vi må bevare troen på en bedre verden af i morgen.

*Det fremgik tidligere, at Cecilia Zade Iseni har meldt sig ud af Konservativ Ungdom. Det er ikke korrekt. Hun har meldt sig ud af moderpartiet Konservative, men er stadig medlem af Konservativ Ungdom. Altinget beklager fejlen.