Alternativet Lolland-Falster: Gasledninger er ikke fremtidens energi

Lige nu står vi historisk set i menneskehedens værste krise med overhængende risiko for at udslette vores klima, biodiversitet, natur og miljø - vores livsbetingelser.

De menneskeskabte klimaforandringer er synlige med oversvømmelser, naturbrande og voldsomt vejr, men vi er – menneskeligt nok – tilbøjelige til at fortrænge katastroferne, når vi ikke er ramte, og det er Danmark ikke – endnu.

Vi er advaret af rapporter fra FN’s klimapanel, så vi ved godt, hvad vi skal gøre: Sætte alle kræfter ind på at reducere udslippet af klimagasser, så den globale temperaturstigning holder sig under to grader.

Vi ved også, hvad der skal til: Et stop af brugen af fossile brændstoffer, indskrænkelse af enhver produktion, der udleder klimaskadelige gasser (CO2 og metan) og nedsættelse af det forbrug, som indebærer stort CO2-aftryk og skader vores natur og miljø. Det kræver en stor omlægning af vores måde at leve på, vores politiske valg og ikke mindst vores måde at tjene penge på.

Naturgas er ikke bæredygtigt

På Lolland-Falster er den akutte udfordring i energiforsyningen manglen på gas, som tænkes løst med bygningen af gasledningen, der tilsluttet Baltic Pipe i første omgang skal forsyne sukkerfabrikkerne og andre virksomheder med fossil naturgas fra Tyrafeltet og Norge. Gasledningen skal stå klar i 2024 og erstatte brugen af kul og olie i produktionen.

Kunne kommunen spare de omkostningstunge anlægsudgifter og satse alt på fremtidens energi?

Ulla Munksgaard
Folketingskandidat for Alternativet

Senere skal energiselskabet Nature Energy Lollands bygning af et biogasanlæg i Abed på Lolland årligt producere 35 millioner renset og opgraderet kubikmeter biogas. Hvad sukkerfabrikkerne og virksomhederne ikke selv bruger blandes med naturgassen og sendes ud i gasrørnettet til det øvrige Danmark og Polen.

Miljøorganisationen NOAH har dog udarbejdet og dokumenteret analyser, der fokuserer på biogasproduktionens forbrug af biomasse: Landbrugsjorden mister humus, den animalske svineproduktion udvides med øget behov for gylle, gødning og dybstrøelse, hvilket ikke optimerer omlægningen af landbruget til plantebaseret fødevareproduktion eller sikrer dyrevelfærden.

Vi er langt fra det regenerative landbrug, der har fokus på genopbygning af den frugtbare jord. Endelig er metanudslippet væsentligt og factum est: Enhver forbrænding udleder CO2, hvad enten det er sort eller grøn gas.

Sats på grøn energi

Hvad gør vi så, hvis vi af hensyn til klimaet og naturen ikke får en gasledning til Lolland-Falster? Forventningerne til gassens betydning for investeringer og arbejdspladser er enorme:

Gasledningen synes forældet allerede ved det første spadestik

Ulla Munksgaard
Folketingskandidat for Alternativet

“Siden et bredt politisk flertal besluttede at koble Lolland-Falster på det danske gasnet, er grønne investeringer strømmet ind over landsdelen. Den aktuelle udvikling i landsdelen viser, hvor hurtigt den næste fase af Danmarks grønne omstilling finder fodfæste, når forudsætningerne er der.” (Business Lolland-Falsters forord til konferencen 'Lolland-Falster og de grønne milliarder' 16. sept. 2022).

Kunne kommunerne og erhvervslivet på Lolland-Falster se fremtidens forudsætninger for elektrificering, grøn strøm fra sol og vind og tænke dem ind i den grønne omstilling – og springe fem år med naturgas og megaproduktion af biogas over? Spare de omkostningstunge anlægsudgifter og satse alt på fremtidens energi?

Anders Eldrup har overbevisende fremsat argumenter for fremtidens energi: El, grøn brint og varmepumper. Men vi mangler tid. Havvindmølleparkerne i Nordsøen og Østersøen skal bygges, tekniske løsninger til elektrolyseproduktion og ny energiinfrastruktur med elkabler skal udvikles, planlægges og bygges.

Gasledninger er en sovepude

I dette perspektiv synes gasledningen til Lolland-Falster forældet allerede ved det første spadestik, så kunne vi spare den og få fokus på fremtidens VE-energi og leve med den tidslomme af produktionstab og færre arbejdspladser – altså mindre vækst?

Energistyrelsen anslår, at PtX-anlæg sammen med behovet for ladestandere og varmepumper kommer til mere end at femdoble elforbruget frem mod 2050, men havvindmølleparkerne får først rigtig effekt efter 2030.

På den anden side, så forventer Energiministeriet, at “det store potentiale i den danske del af Nordsøen vil gøre Danmark til et attraktivt marked for PtX-produktion, og at Danmark derfor bliver nettoeksportør af PtX-produkter på lang sigt” (Ingeniøren, 12. Jan. 2023).

Hvad venter vi på? Sæt turbo på VE-energi og drop de forældede og klima- og naturskadelige mellemløsninger, der kun bliver en sovepude for virksomhederne og politikerne.

De nye og lokale arbejdspladser vil skyde frem med elektrificeringen, og vi kan håbe på en fremtid med færre klimakatastrofer, forbedret biodiversitet og dyrevelfærd.