Arla: Vi har brug for et klimamærke, der både understøtter klima og ernæring

Hvordan tager du den rigtige beslutning, når du står ved køledisken og gerne vil købe sundt og klimavenligt? 

Det er vanskeligt, og det efterlader danskerne i en famlende situation. For de fleste vil gerne tage aktive valg i den grønne omstilling og gøre en forskel.

Men hvordan? 

I den helt nye rapport fra Klimarådet "Klimavenlig mad og forbrugeradfærd", peges på tiltag, som kan skubbe på en omstilling til et mere klimavenligt fødevareforbrug i Danmark. Flere andre aktører har også for nylig været ude med gode tanker og idéer omkring et klimamærke i Danmark. Mærket skal via officielle data kunne hjælpe danskerne.

De idéer byder vi meget velkommen. Vi ønsker også at vejlede fremfor at vildlede danskerne.

Mærke skal både tage hensyn til klima og ernæring

Ifølge Klimarådets rapport vil en ændring af kostsammensætningen være en af de vigtigste faktorer, som bestemmer klimabelastningen fra fødevareforbruget.

En måde at ændre kosten på, kan være at skabe et klimamærke i stil med mange af de andre gode mærker, vi har i Danmark, som Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket. De bygger på tillid og enkelhed og har guidet forbrugerne i en sundere retning.

Når en vare skal vurderes, giver det mening, at mærket både tager hensyn til klima og produktets ernæringsmæssige bidrag.

Helle Müller Petersen
Landedirektør, Arla Danmark

Sådan et klimamærke vil dog gøre mest gavn, hvis det ikke bare har fokus på klima. Når en vare skal vurderes, giver det mening, at mærket både tager hensyn til klima og produktets ernæringsmæssige bidrag.

Der er ikke noget, der er klimavenligt, sundt eller usundt i sig selv. En flaske vand med et grønt klimamærke ændrer ikke meget i en grønnere retning. Ved at drikke vandet, får du ikke de livsvigtige næringsstoffer, som vi mennesker skal have.

Et klimamærke, der kun ser på den enkelte vares specifikke udledning, vil derfor ikke nødvendigvis vejlede danskerne til de bedste valg.

De danske kostråd er klimavenlige nok

Vi foreslår derfor et samspil mellem det grønne og næringsindhold. Ikke et enten-eller, men et både-og. Ikke alle varer vil kunne få et grønt stempel. Men de fødevarer, der både er klimavenlige og har et sundt og godt næringsindhold, vil få hjælp til at få forbrugernes opmærksomhed. 

Det bakker Klimarådets rapport også op om. Klimarådet vurderer, at de danske kostråd er tilstrækkeligt klimavenlige til at kunne fungere som pejlemærke for en klimavenlig kost frem mod 2030. 

Det skyldes, at der allerede er lavet et kæmpe stykke arbejde af dygtige eksperter i Fødevarestyrelsen, der har fundet frem til de nye kostråd. De anbefaler ikke kun sund mad, men tager også hensyn til klimaet. De ønsker at skabe en rettesnor til en sund og klimavenlig balance i det, du spiser og drikker.

Ved at indarbejde både klima og ernæring i mærkningen vil vi hjælpe danskerne på vej til at vælge fødevarer med mindre fedt, mere fuldkorn, flere grøntsager, som samtidig er klimavenlige.

Helle Müller Petersen
Landedirektør, Arla Danmark

Ved at indarbejde både klima og ernæring i mærkningen vil vi hjælpe danskerne på vej til at vælge fødevarer med mindre fedt, mere fuldkorn, flere grøntsager, som samtidig er klimavenlige.

Vi skal ikke vente på EU

Ifølge rapporten fra Klimarådet vil en gennemsnitlig dansker mellem 6-64 år - med et uændret energiindtag - kunne reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 procent ved at følge kostrådene. 

Sådan et klimamærke vil også have andre fordele. For eksempel vil virksomheder tilskyndes til at skabe fødevarer, der egner sig til det grønne stempel. Det giver en selvforstærkende effekt.

EU-kommissionen har igangsat et arbejde med et klimamærke på fødevarer i form af et EU-bæredygtighedsmærke. Det bør bakkes op fra dansk side.

Men det ser ud til, at EU tidligst kan være klar i 2024. Det er ikke i den grønne omstillings interesse at vente så længe. I Arla deltager vi derfor meget gerne i en dialog om at skabe et dansk klimamærke, der både har fokus på klima og ernæring – hellere nu end senere.

Så kan vi i Danmark gå forrest og vise vejen for en mærkning, der giver mening for hele EU.