Care: Klimabistand uden additionelle midler udhuler udviklingsbistanden

"Da jeg var yngre, havde tørke og oversvømmelser stadig navne. Nu er de blevet så hyppige, at vi er holdt op med at give dem navne. Før kunne vi komme os. Nu genopbygger vi vores huse bare for at se dem falde sammen igen et par måneder senere.” 

Sådan fortalte 28-årige Qadan fra Etiopien til Care, da vi for seks års siden mødte hende i en flygtningelejr i Somalialand. Qadan var på flugt fra klimakatastroferne. Hvordan det er gået Qadan, ved jeg desværre ikke.

Men hvad jeg ved, hvad vi alle ved, er, at Qadan ikke er alene. Millioner af mennesker bliver hvert år tvunget på flugt af storme, oversvømmelser eller tørker. Vi ved også alle, at klimaforandringernes konsekvenser er taget til i både omfang og alvor, og at udviklingen går fra slemt til værre langt hurtigere, end vi hidtil har troet. Men vigtigst af alt: Vi ved også alle, hvad vi skal gøre. 

Vi har brug for politisk lederskab, som sikrer alle elementer i håndteringen af klimakrisen – herunder også klimabistanden, som for millioner af mennesker som Qadan betyder en verden til forskel.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør i Care Danmark

Tiden til klimahandling er nu 
I skrivende stund er det fem dage siden, at regeringen fremlagde sit forslag til finansloven for 2022. Og som direktør for en grøn udviklings- og nødhjælpsorganisation, der arbejder for at hjælpe tusindvis af mennesker som Qadan med at overleve klimaforandringernes konsekvenser, bliver jeg nødt til at spørge: Fik regeringen ikke memoet om, at tiden til reel klimahandling er nu? 

Den danske økonomi står stærkt. Måske endda stærkere end flere havde turdet håbe på efter coronakrisen. Så med et finanslovsforslag fra en socialdemokratisk regering, der gik til valg på grønne løfte, har en partihistorisk tradition for international solidaritet, og som i adskillige udspil og strategier har understreget vigtigheden i, at Danmark går forrest som det gode eksempel, blev jeg overrasket over særligt to ting. En af overraskelserne var af den positive slags, den anden ikke. 

Danmark viser lederskab med fokus på tilpasning 
Regeringen lægger op til, at 60 procent den danske klimabistand i 2022 skal øremærkes til klimatilpasning. Og her fortjener regeringen stor ros, for det er – som vi i Care tidligere har argumenteret for – netop, hvad der er brug for.

Stik imod intentionen om en ligelige fordeling mellem reduktion og tilpasning er faktum i dag, at størstedelen af den internationale klimabistand går til at reducere udslip.

Ved at låse over halvdelen af den danske klimabistand i 2022 til tilpasning bliver Danmark her det gode eksempel, som kan inspirere andre lande til at følge trop. Og det er helt afgørende for at vende ubalancen i den internationale klimabistand, så der også bliver sikret midler til klimatilpasning til de millioner af mennesker, for hvem det ikke er muligt at reducere sig ud af fremtidens klimakatastrofer, men som lever og bor i dem netop nu. Det er ikke uden grund, at António Guterres roste Danmark for tiltaget. 

Udhulning af udviklingsbistanden
Men rosen ophører også her. Både fra FN's generalsekretær og fra mig. For man kan ikke rose noget, der ikke findes. Og det gør den danske forpligtelse om ny, additionel klimabistand ikke på finanslovsforslaget for 2022. Danmark har forpligtet sig til at betale fem milliarder nye, additionelle kroner i klimabistand i 2022. Men de er ingen steder at finde på finanslovsforslaget. 

End ikke selvom det blot er få uger siden, at FN’s klimapanel udkom med en ny rapport, der fik klimaminister Dan Jørgensen til atter at understrege behovet for, at rige lande betaler den aftale klimabistand.    

Hvad der dog er at finde, er klimabistand på godt tre milliarder kroner – dog alle finansieret med penge fra udviklingsbistanden. Ny og additionel er det ikke. Det er derimod en udhuling af udviklingsbistanden, som i sidste ende kan betyde, for at citere daværende udviklingsordfører, nu udenrigsminister Jeppe Kofod, at man ikke internationalt får den nødvendige finansiering til at løse klimakrisen. 

Vi har alt den viden, vi har behov for. Nu har vi brug for handling. Vi har brug for politisk lederskab, som sikrer alle elementer i håndteringen af klimakrisen – herunder også klimabistanden, som for millioner af mennesker som Qadan betyder en verden til forskel.

Rosen til regeringen for at have sikret et stærkt fokus på klimatilpasning består, men ditto gør kritikken, så længe der ikke fremgår nye, additionelle midler til selvsamme indsats på Danmarks kommende finanslov.