Care: Hele den udviklingspolitiske strategi skal tage højde for klimaforandringer

I løbet af de næste måneder vedtager Folketinget en ny udviklingspolitisk strategi. En strategi, der sætter retningen for de næste års vigtige danske udviklingsindsatser i nogle af verdens fattigste og mest skrøbelige lande.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har forud for lanceringen af strategien åbnet for input fra både befolkning, civilsamfund og erhvervet – og input, dem er der heldigvis mange af.

Stor er enigheden om, at vi fortsat skal bekæmpe sult og fattigdom og samtidig værne om demokratiet, alt sammen med en stabil og mindre ulig verden for øje. Mindst lige så stor er enigheden også om, at den nye strategi skal være grøn.

Jeg kunne ikke være mere enig i både formål og farve. Men vi fejler med den nye strategi, hvis vi ikke tager debatten om, hvad det vil sige at have en grøn udviklingspolitisk strategi. For hvis der er noget, de seneste års evalueringer af diverse klimaindsatser har lært os, så er det, at klimaindsatser ikke er succesfulde, hvis de blot bliver et flueben i en afkrydsningsboks.

Så spørgsmål er; Hvornår er grøn ”grønt nok”?

Klimaforandringer modvirker dansk udviklingsindsats
Klimaforandringerne udgør i mine øjne en af de største og mest reelle trusler mod netop de mål, vi søger at nå med vores danske udviklingsindsats.

Den nye strategi bør opprioritere arbejdet for at fremme global klimaretfærdighed ved at lade Danmark gå forrest og tage ansvar for, at fattige, klimaudsatte lande får den hjælp til at håndtere klimaforandringerne, de har ret til.  

Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør, Care Danmark

Klimaforandringerne skaber sult og fattigdom. Sult, når storme, tørker og oversvømmelser gang på gang ødelægger afgrøder på marker, dræber husdyr og forurener rent vand. Fattigdom, når det landbrug, som langt størstedelen af befolkningerne i de fattigste og mest klimaudsatte lande ernærer sig gennem, bliver ødelagt og umuliggjort.

Klimaforandringerne skaber også millioner af fordrevne. I Care Danmark bruger vi begrebet klimaflygtninge, for hvis vi ser bort fra juridiske fortolkninger af konventioner, så er det, hvad de millioner af mennesker, som hvert år tvinges til at forlade deres hus og hjem for at overleve orkaner, årelange tørker eller massive oversvømmelser, er. De er flygtninge, på flugt fra klimaforandringernes konsekvenser.

Så her står vi. Med en klimakrise, der skaber sult, fattigdom og millioner af flygtninge. Alt sammen medvirkende årsager til den stigende ulighed og ustabilitet, som vi også med både den danske udviklingsindsats og udenrigs- og sikkerhedspolitik forsøger at bekæmpe.

Så for at svare på mit eget spørgsmål om, hvornår grønt er grønt nok; Når hele strategien tager højde for den trussel, klimaforandringerne udgør. Når siloerne er nedbrudt, og klima er tænkt ind på tværs. Og når Danmark med den nye strategi sætter handling bag ord og dermed lever op til vores internationale forpligtelser.

Skru op for hjælpen til verdens fattigste og mest klimaudsatte
Dansk udviklingsbistand er hver dag med til at redde liv og skabe håb for tusindvis af mennesker. Desværre er bistanden gradvist blevet beskåret og udhulet.

Skiftende regeringer har siden 2015 indledt en ny praksis, hvor man – i strid med internationale aftaler – finansierer klimabistand med udviklingsmidler med det til følge, at der bliver færre penge til at fremme øvrige socioøkonomiske indsatser, sundhed, demokrati og menneskerettigheder.

Den nye strategi bør markere et politisk vendepunkt og skrue op for solidariteten med verdens fattigste med en udviklingsbistand, der svarer til 1 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). På den måde kan vi sikre både ny, additionel klimabistand samt udviklingsbistand.

Kæmp for global klimaretfærdighed
Den nye strategi bør opprioritere arbejdet for at fremme global klimaretfærdighed ved at lade Danmark gå forrest og tage ansvar for, at fattige, klimaudsatte lande får den hjælp til at håndtere klimaforandringerne, de har ret til.