Debat

Nye Borgerlige: Afskaf den danske udviklingsbistand

Ulandsbistanden har ikke nogen langvarig effekt, men ender i stedet ofte i våbenindkøb eller skattely. Vi har rigeligt at bruge pengene på selv, så derfor bør bistanden afskaffes. Danmark bør i stedet hjælpe gennem akut nødhjælp ved naturkatastrofer, skriver Peter Seier Christensen.

Ulande skal have adgang til dansk nødhjælp, men ikke til dansk bistandshjælp. Derfor bør vi afskaffe ulandsbistanden, skriver Peter Seier Christensen.
Ulande skal have adgang til dansk nødhjælp, men ikke til dansk bistandshjælp. Derfor bør vi afskaffe ulandsbistanden, skriver Peter Seier Christensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Seier Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen og rød blok taler ofte om at Danmark skal være et foregangsland. Men et foregangsland for hvad? Vi ved, at ulandsbistand ikke har nogen langvarig effekt. Tværtimod viser cirka 80 procent af studier om ulandsbistandens virkning, at det ikke har nogen langvarig effekt.

Derudover bidrager ulandsbistanden paradoksalt til finansiering af våbenindkøb, da regeringerne i ulandene anvender den gratis finansiering af skolevæsen og sundhedsprojekter fra ulandsbistanden til at forhøje udgifterne til blandt andet våbenindkøb.

Logikken, vi giver ulandsbistand ud fra, er altså den, at ulandsbistanden hjælper som finansiering af vigtige samfundsprojekter i modtagerlandet. Men sagen er snarere, at ulandsbistanden giver luft i modtagerlandenes offentlige budgetter til at kunne investere i knap så samfundsvigtige projekter, herunder våben.

Ulandsbistand ender i skattely
Vi ved også, at en stor del (helt op til 15 procent) af ulandsbistanden i visse lande bliver sendt i skattely, så magthaverne kan beholde pengene selv. Som økonom Christian Bjørnskov skriver i Børsen, er ulandsbistand grundet korruption således midler fra fattige mennesker i rige lande til rige mennesker i fattige lande.

Danmark skal ikke forære 17 milliarder kroner væk til ulandene til ingen verdens nytte. Vi har rigeligt at bruge pengene på selv. Hvorfor skal danskerne finansiere politikernes gode mavefornemmelse eller diverse klimatiltag fjernt fra os?

Peter Seier Christensen (NB)
Udviklingsordfører

Danmarks internationale tilstedeværelse i ulandene er uvurderlig hjælp til akutte katastrofeområder, når nøden er størst. I disse situationer har vi i Danmark opbygget et solidt samarbejde mellem for eksempel Udenrigsministeriet og en række dygtige nødhjælpsorganisationer.

På nationalt og på internationalt niveau har vi således en vigtig kapacitet, der kan rykke ud til akutte naturkatastrofer i ulandene med kort varsel. Fra dag ét kan dette beredskab gøre en stor forskel med deres specialmateriel og særligt uddannede personale.

Vi hare rigeligt at bruge pengene på selv
Den socialdemokratiske regering og støttepartier har i deres såkaldte forståelsespapir en helt anden strategi for forholdet mellem ulandene og Danmark.

Regeringen og støttepartierne mener, at danskerne ikke kun i akutte nødhjælpssituationer men altid skal ”løfte et ansvar for verden”. Regeringen lægger på den måde op til, at Danmark per automatik skal afsætte 0,7 procent af BNI (Danmarks bruttonationalindkomst) til ulandsbistand.

Det betyder, at en indkomststigning hos danskerne automatisk medfører, at flere penge sendes ud af landet. I 2021 forventes den danske skattefinansierede udviklingsstøtte at udgøre over 17 milliarder kroner. Med begrebet ”klimabistand” som rambuk skal danskerne nu tvinges til at aflevere endnu flere penge -direkte til mere eller mindre tvivlsomme regeringer og projekter i ulandene.

Men Danmark skal ikke forære 17 milliarder kroner væk til ulandene til ingen verdens nytte. Vi har rigeligt at bruge pengene på selv. Hvorfor skal danskerne finansiere politikernes gode mavefornemmelse eller diverse klimatiltag fjernt fra os?

Læs også

Det er da helt absurd at tro at lille Danmark kan og skal redde hele verden. Selv i en tid med coronakrise, massiv låntagning, skattestigninger samt de mange ekstra milliarder til EU, så skal ulandsbistanden stige.

Afskaf ulandsbistanden
Vi giver penge væk, som vi ikke har. Det er en helt forkert prioritering. Fokus må nu være på Danmark, og de udfordringer vi står i. Danmark kan og skal ikke være permanent bistandskontor for ulande.

Ulandsbistanden skal helt fjernes. Danmark skal fremadrettet hjælpe de fattige ulande på den eneste måde, der har vist sig effektiv: nemlig igennem akut nødhjælp ved naturkatastrofer i kombination med permanent øget samhandel. Det gør os alle stærkere og rigere – både vores befolkning og deres.

I Nye Borgerlige er vores holdning således krystalklar. Ulandene skal have adgang til dansk nødhjælp; ikke til dansk bistandshjælp.

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024