Dansk Fjernvarme: Nyd sommeren, hr. minister

Af Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

I disse dage er det knap et år siden, at den nuværende regering tiltrådte. Man behøver hverken være ph.d. eller følge sendefladen på News hver fredag aften for at se, at det har været et år med både større og mindre udfordringer. Ikke mindst på energiområdet, der igennem hele regeringens levetid har stået centralt.

Samtidig er vi også cirka halvvejs inde i det nye år. Med mærkedage kommer så det naturlige tidspunkt for en vurdering af, hvordan det er gået. Hvad vil være mere naturligt end at kigge tilbage på de mål, som ministeren for energi, forsyning og klima, Lars Christian Lilleholt (V), her til Altinget den 12. januar selv formulerede som sine prioriterer. 

Status på PSO-problematikken
Øverst på dagsordenen stod at finde en løsning på PSO-udfordringen. Kommissionen har vurderet, at dele af opkrævningen strider med EU’s konkurrenceregler, samtidig med at de faldende elpriser har medført markant større behov for tilskud til VE-anlæg end forudsat ved energiforligets indgåelse.

Her har regeringen efter længere tids forberedelse fremlagt sit bud på finansiering, der lyder, at ordningen fremadrettet skal findes på finansloven over bundskatten. Det har – hvilket må have gået de færrestes næser forbi – skabt et drama uden sidestykke på Christiansborg, hvor der alene i blå blok synes at være tæt ved en håndfuld forskellige holdninger til det løsningsforslag.

I Dansk Fjernvarme er vi meget opmærksomme på denne udfordring. Ikke blot i forhold til at hindre endeløse stigninger i almindelige menneskers regning for den grønne omstilling, men også i forhold til de muligheder, det vil give os for nye investeringer i grøn teknologi, hvis vi ikke længere skal betale PSO over elregningen.

Fjernvarmesektoren har givet tilsagn om at medvirke konstruktivt i arbejdet med at sikre en effektiv sektor, men er bekymret over den tilfældighed, hvormed effektiviseringskrav deles ud til selskaberne.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Derfor har vi på baggrund af et notat, udarbejdet af EA Energianalyse, præsenteret et forslag, hvor man starter med at flytte PSO-regningen for elvarme og de elintensive virksomheder over på finansloven først. Det er her, også Klimarådet mener, at den virkelige udfordring ligger, da de er konkurrenceudsatte. Sådan vil finansieringen, der skal straks-findes på finansloven, være reduceret fra 5,6 mia. kr. til 0,6 mia. kr.

Flere konkrete løsningsforslag
Halvdelen af den længe ventede afgiftsanalyse er nu blevet præsenteret, hvoraf forslaget om at justere PSO’en var det mest centrale.

Nu venter de sidste tre delanalyser, der må formodes at være mindst lige så fagligt tunge og også gerne med endnu flere konkrete løsningsforslag, så vi sikrer effektiv udnyttelse af overskudsvarme, en fortsat bæredygtig og grøn omstilling og frem for alt et markant løft i udbredelsen af store varmepumper, der i snart sagt alle rapporter beskrives som den billigste og vigtigste teknologi til at sikre sammenhæng i energisystemet.

Alt dette skal gerne omsættes til en politisk aftale til efteråret, der sætter rammerne for energisektoren fremadrettet.

Effektiviseringskrav løsrevet fra virkeligheden
Ministeren varslede også nye effektiviseringer af forsyningssektoren. Og det har vi fået. Først og fremmest en politisk aftale om regulering af fjernvarmeselskaberne. Aftalen bygger på, at fjernvarmeselskaberne skal effektiviseres for 500 mio. kr. Et beløb, der er fastsat i vækstaftalen fra 2014. Men også et beløb, der er politisk bestemt og ikke er argumenteret i den faktiske virkelighed. Fjernvarmesektoren har givet tilsagn om at medvirke konstruktivt i arbejdet med at sikre en effektiv sektor, men er bekymret over den tilfældighed, hvormed effektiviseringskrav deles ud til selskaberne.

Langt mere bekymrende er det dog, at ministeren, allerede inden blækket er tørt på den ene aftale, er i gang med at finde nye besparelser i forsyningssektoren. Her har han fået McKinsey til at lave en rapport, hvori de kommer med nye bud på, hvor forsyningssektoren bredt kan spare. Det er ikke småting, de mener, der kan spares på – tilsyneladende uden videre betydning for forsyningssikkerhed og sektorenes betydning for den grønne omstilling.

Vores bekymring er, at disse mange og udokumenterede effektiviseringskrav, udover at bremse den grønne omstilling, også vil betyde besparelser på vedligehold og innovation i sektoren og i sidste ende komme til at koste arbejdspladser. Både herhjemme og på det eksportmarked, som også ministeren selv siger, han er optaget af.

Branchens egen eksportstrategi
Så mens vi herhjemme har travlt med et lede efter fem-ørerne i lommeulden, så passerer tusindkronesedlerne og mulige arbejdspladser revy for de virksomheder, der efterlyser politiske initiativer til at understøtte danske eksportmuligheder. Og netop en eksportstrategi er da også stillet i udsigt, og ministeren har da også taget de indledende skridt til at indkalde til nogle dialogmøder, der forhåbentligt ender ud i en samlet strategi.

Det kan vi dog som sektor ikke vente på. Derfor har vi i Dansk Fjernvarme sammen med Grøn Energi, DBDH og DI Energi lavet vores egen eksportstrategi inden for fjernvarmeområdet. Den vil blive præsenteret den 13. juni og vil netop beskrive potentialet inden for eksport af fjernvarmeløsninger samt kortlægge, hvor og hvordan potentialet indfries.

Forskning, EU og besparelser
Midler til energiforskning er mest noget, der tales om, når ministeren bevæger sig rundt på de bonede gulve med Mark Zuckerberg, Bill Gates og andre filantroper. Her mangler vi et samlet udspil for, hvordan de danske vidensinstitutioner og selskaber skal bidrage til at sikre sammenhæng i energisystemet og udvikle morgendagens teknologiske løsninger.

EU's Energikommission – og dens i øvrigt vigtige arbejde – har ikke fyldt meget i mediebilledet herhjemme. På varme- og køleområdet har Kommissionen fremlagt en ny strategi, der har taget sit tydelige afsæt i måden, vi i Danmark har indrettet os på. Og hvor især fjernvarmen er central med 64 procents udbredelse og en markant stigende andel af grøn energi. Det er glædeligt. Både for bekræftelse af, at vi er på rette vej, og fordi muligheden for at andre nationer vil følge vores eksempel vil give øgede afsætningsmuligheder for den danske industri, der har særlige kompetencer inden for fjernvarme og køling.

Og endelig er der det, som ministeren ikke fik nævnt i sit interview med Altinget tilbage i januar, nemlig energibesparelser. Her løber energisektoren rundt på 6. måned uden en ny aftale om energibesparelser, hvorfor ingen ved, hvor mange der skal leveres, hvilke redskaber vi har at gøre med, eller om der endelig kommer en stærkere kontrol af besparelserne. Selvom regningen til at indfri energibesparelser er eksploderet, så lader det ikke til at være noget, det optager nogen synderligt.

Travlt efterår forude
Jeg tror, det er tydeligt for de fleste, at arbejdspuklen i årets sidste 6 måneder bliver til at få øje på. Her mangler konkrete politiske aftaler om PSO-finansiering, indretningen af afgifts- og tilskudsstrukturen, midler til energiforskning, hele eksportstrategien, initiativer om EU-Kommissionen, afklaring på fremtidige effektiviseringer i forsyningssektoren og ikke mindst en aftale om energibesparelser.

Kort sagt: Der mangler at blive lukket løse ender på snart sagt alle områder. Jeg vil derfor ønske ministeren en rigtig god sommerferie. Sørg for at få hvilet ud. For når ministeren og Folketinget vender tilbage efter endt sommerferie, bliver det nødvendigt at tage fat for alvor. Der skal simpelthen træffes nogle beslutninger, så forsyningssektoren kan komme videre.

Rigtig god sommerferie.