Medierne har i den sidste tid haft en række opsigtsvækkende historier om, at der nu snart vil blive tale om store investeringer i minedrift i Grønland inden for sjældne jordarter, uran, metaller og olie/gas. Det er selvfølgelig en god nyhed, at det grønlandske samfund har så rige ressourcer, men bekymringer trænger sig også på både i forhold til miljøbeskyttelse og i forhold til økonomiske og sociale konsekvenser for det grønlandske samfund. Kan minedriften styres, så uønskede effekter undgås?

 

I en historisk og international sammenhæng er minedrift jo kendt for at kunne skabe mange problemer som ødelæggelser af økosystemer, forurening, arbejdsulykker og uretfærdig fordeling af store og hurtigt opståede økonomiske overskud. Også i dag er der utallige eksempler på minedrift f.eks. inden for ædelmetaller og kul, hvor en lang række lokale effekter er svære at overse. Der vil nok heller ikke være tvivl om, at der skal en meget omfattende økonomisk og miljømæssig lovgivning til, hvis vi ikke skal risikere massive problemer i Grønland, og de kan ikke blive mindre af, at en række store internationale investorer bl.a. fra Asien allerede har meldt sig på banen.

 

Skal vi så hellere anbefale, at der slet ikke bliver givet tilladelse til minedrift i Grønlands unikke men også meget skrøbelige natur? Efter min mening lyder det ikke så realistisk at sige nej til de store potentielle rigdomme, som ligger i Grønlands undergrund. En bedre mulighed vil være at sætte hurtigt ind nu og i samarbejde mellem Grønland og Danmark at sætte rammer for en grøn og socialt velfungerende minedrift. 

 

Til et møde om energipartnerskaber arrangeret af DONG Energy blev jeg ret inspireret af et indlæg fra Mærsk om deres topmålsætninger for container-afdelingen. Deres oprindelige to målsætninger om levering til tiden og kundevenlighed var blevet suppleret med en tredje nemlig: ”De bedste på miljøområdet i verden”. Hvorfor ikke arbejde videre med det inden for minedrift. Myndighederne kunne jo straks igangsætte en proces, hvor det på detaljeret vis er specificeret, at virksomheder og investorer, som går ind på minedrift i Grønland, skal leve op til en række miljømæssige og sociale krav.

 

På miljøområdet kan der være tale om beskyttelse af økosystemer, forurening, drivhusgasser, støj og lignende, og på det sociale område vil det både gælde arbejdsmiljø og inddragelse af lokalsamfundet i tilknyttet industri og serviceydelser. Et andet element kan også være at skabe forbindelse til uddannelses- og forskningsinstitutioner både i Grønland og Danmark, her er noget af en ingeniørmæssig og samfundsmæssig udfordring. 

 

Potentielt er der så mange penge i minedriften, at der sagtens er råd til at skabe en slags laboratorium for bæredygtig minedrift i Grønland, som resten af verden også kunne have glæde af. Naturligvis skal man ikke her være naiv, det vil kræve en meget skarp kontrol og indsats at kontrollere sådanne projekter, og jeg tror, at det er særlig vigtigt her at have mineoperatørerne med. Er der mon nogle af firmaerne, som har lyst til at byde ind på den udfordring, så bæredygtighedsmålsætningen kan komme i topprioritet ligesom miljø i Mærsks container-toptre?