Debat

Debattører: Kommunale klimaregnskaber for landbruget mangler logik

Det er komplekst at opstille klimaregnskaber, men der mangler logik i opgørelsen af emissionerne, skriver Søren Nors Nielsen og Søren Hermansen. 

Energistyrelsens viser med ensidig regnskabsmodel, at Samsøs landbrug står for 55 procent af øens emissioner. Regnskabsmetoden opgør kun emission og ikke immission/optag. Det er dårligt bogholderi, skriver Søren Nors Nielsen og Søren Hermansen. 
Energistyrelsens viser med ensidig regnskabsmodel, at Samsøs landbrug står for 55 procent af øens emissioner. Regnskabsmetoden opgør kun emission og ikke immission/optag. Det er dårligt bogholderi, skriver Søren Nors Nielsen og Søren Hermansen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Hermansen
Søren Nors Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landbruget bliver ofte betragtet som en af de helt store klimasyndere, idet de nationale klimaregnskaber viser, at erhvervet er ansvarlig for omkring en tredjedel af vore emissioner.

Det kan umiddelbart virke som et uforståeligt resultat, specielt hvis man betragter de dele af landet, der domineres af vegetabilsk produktion. Dette leder umiddelbart til et spørgsmål om, hvorvidt den måde, som vi opstiller regnskaberne på, overhovedet er fornuftig og retfærdig?

At opstille et nationalt regnskab er helt sikkert så komplekst, at det for det første ikke er nemt at udføre en sådan beregning og for det andet, at denne nødvendigvis må indeholde en del usikre antagelser.

Når man så alligevel vælger at lave en sådan beregning, kunne man til gengæld forvente, at logikken bag beregningen var i orden, men her halter Energistyrelsens og det nationale Lulucf-regnskab. Især ét punkt springer i øjnene.

At opstille et nationalt regnskab er helt sikkert så komplekst, at det for det første ikke er nemt at udføre en sådan beregning og for det andet, at denne nødvendigvis må indeholde en del usikre antagelser.

Søren Nors Nielsen og Søren Hermansen
Lektor emeritus, Aalborg Universitet og leder af Samsø Energiakademi, adjungeret professor, Aalborg Universitet

Er regnskabet rimeligt? 

Når det gælder kommunale regnskaber for landbruget, opgøres kun emissioner.

Det er således kun for vore skove, at man overhovedet medregner et positivt bidrag fra produktionen. Hvorfor gøres dette ikke også for landbruget, hvor dyrkning af kornafgrøder ifølge Danmarks Statistiks tabel HST77 i 2020 resulterede i en produktion på samlet set cirka 9.600 millioner kilo høstet biomasse og altså generelt medfører et stort optag af CO2?

Udledningen af drivhusgasser omregnet til CO2-ækvivalenter er for landbruget på Samsø opgjort til små 18.000 ton CO2-ækvivalenter. Her vælger man så helt metodisk at ignorere et CO2-optag fra atmosfæren, der i en rapport fra Energiakademiet i 2014 blev opgjort til godt 26.000 ton CO2-ækvivalenter.

Ganske vist kaldes regnskabet rigtigt nok et emissionsregnskab; men er det rimeligt blot at nøjes med dette? Trækker man de to tal fra hinanden, (optag minus emission) finder man jo, at øen er nettooptager af CO2 svarende til cirka 8.000 ton CO2-ækvivalenter. Hvor mange kommuner kan leve op til det?

Den resterende del af det årlige bidrag på de omkring 8.000 ton CO2-ækvivalenter kan samtidig tjene til at kompensere for cirka en fjerdedel af udledningen fra øens transport, der i øvrigt med den ændrede udregningsmetode bliver næsten eneansvarlig for øens emission.

Læs også

Manglende logik i kommunale CO2-regnskaber

Ifølge Energistyrelsens ensidige, kommunale regnskabsmodel står Samsøs landbrug for 55 procent af øens emissioner.

Regnskabsmetoden opgør som sagt kun emission og ikke immission/optag. Det er dårligt bogholderi. Et regnskab udelukkende med udgifter og ingen indtægter. Dette gøres formodentlig ud fra betragtninger om, at processerne antages at være klimaneutrale, men i flere tilfælde er der tale om, at et simpelt krav om massebalance ikke er opfyldt.

For Samsø Kommune estimerer Energistyrelsen således en emission på godt 32.000 ton CO2 (formentlig CO2-ækvivalenter). Antager man blot en moderat vegetabilsk produktion på eksempelvis seks ton høstet korn per hektar på de 7.600 hektar, der opgives som landbrugsareal, kan man estimere et optag på cirka 150.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket altså rigeligt kompenserer for øens emission.

Der kan findes flere eksempler på manglende logik i de kommunale regnskaber. Korn og grøntsager, der anvendes til menneskeføde, anses som klimaneutrale, idet man antager, at al produceret føde bliver indtaget og respireret til CO2.

Alligevel figurerer også emissioner fra renseanlæg i regnskaberne. Det positive optag, der sker i den del af planterne, der ikke bliver til føde for mennesker, eksempelvis strå fra korn, medregnes tilsyneladende først, når det enten forbrændes, formuldes eller anvendes i forbindelse med husdyrhold.

Det positive optag, der sker i den del af planterne, der ikke bliver til føde for mennesker, eksempelvis strå fra korn, medregnes tilsyneladende først, når det enten forbrændes, formuldes, eller anvendes i forbindelse med husdyrhold.

Søren Nors Nielsen og Søren Hermansen
Lektor emeritus, Aalborg Universitet og leder af Samsø Energiakademi, adjungeret professor, Aalborg Universitet

Kan ikke fastlægge egentlig klimapolitik

De cirka 80 procent af afgrøderne, der anvendes til foder, figurerer således også kun som emission fra husdyrhold. Det kulstof, der indbygges i rødderne og som antages at svare til cirka en tredjedel af den overjordiske biomasse, afskrives også.

Formodentlig fordi man med de normalt praktiserede dyrkningsmetoder ikke opbygger kulstof i de øvre jordlag. En intensiv jordbehandling øger nedbrydningshastigheden af organisk materiale (se eksempelvis DMU's arbejdsrapport 213), og man ender derfor med en nettobalance for kulstof, der er noget nær nul.

En ændring i jordbrugspraksis i en retning mod reduceret jordbehandling er derfor foreslået som en mulighed i regeringens klimahandlingsplan. Alle de nævnte punkter bevirker imidlertid, at kommunerne med en landbrugssektor, der hovedsageligt udgøres af vegetabilsk produktion, skal forlade sig på en utilstrækkelig regnskabsmetode. Regnskabsgrundlaget, som det fremstår nu, kan ikke anvendes til at fastlægge en egentlig klimapolitik, der eksempelvis sigter mod kulstofneutralitet.

Brug for nyt værktøj

Ændringer i landbrugspraksis vil kun opgøres til små forbedringer – om nogen.

Der vil eksempelvis ikke i tilstrækkelig grad kunne redegøres for betydningen af aktiviteter i forbindelse med omlægning, såsom øget anvendelse af mellem- og fangstafgrøder, ændring i de dyrkede afgrøder, indføring af alternative dyrkningsformer, ændring i praksis mod en mere skånsom jordbehandling, integreret landbrug med mere.

Alle de sidstnævnte ændringer vil bidrage til en positiv udvikling af det lokale CO2-budget, men medregnes altså ikke, som det er nu. Som sagt: Masser af emission, men intet optag. Og her burde vi altså værdisætte den vegetabilske produktion i landbruget korrekt.

Omlægning og omstrukturering af landbruget er helt sikkert nødvendig, hvis vi skal nå at opfylde diverse klimamål og opnå CO2-neutralitet. Landbrugets planteavl bidrager positivt til vores muligheder for mad på bordet. Var det så ikke rimeligt at anvende beregningsmetoder, der reflekterer dette, så vi kan bedømme landbruget på nogle mere "fair" betingelser og objektive data?

Noget tyder på, at det er på tide at udvikle et bedre og mere transparent værktøj til at belyse dette.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Nors Nielsen

Lektor emeritus, Aalborg Universitet
MSc (biologi), PhD (pharm), Dr. agregado, Coimbra

Søren Hermansen

Direktør, Samsø Energiakademi, adjungeret professor, Aalborg Universitet
miljøstudier (Aarhus Uni.)

0:000:00