Debattører: Kommunale klimaregnskaber for landbruget mangler logik

Manglende logik i kommunale CO2-regnskaber

Ifølge Energistyrelsens ensidige, kommunale regnskabsmodel står Samsøs landbrug for 55 procent af øens emissioner.

Regnskabsmetoden opgør som sagt kun emission og ikke immission/optag. Det er dårligt bogholderi. Et regnskab udelukkende med udgifter og ingen indtægter. Dette gøres formodentlig ud fra betragtninger om, at processerne antages at være klimaneutrale, men i flere tilfælde er der tale om, at et simpelt krav om massebalance ikke er opfyldt.

For Samsø Kommune estimerer Energistyrelsen således en emission på godt 32.000 ton CO2 (formentlig CO2-ækvivalenter). Antager man blot en moderat vegetabilsk produktion på eksempelvis seks ton høstet korn per hektar på de 7.600 hektar, der opgives som landbrugsareal, kan man estimere et optag på cirka 150.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket altså rigeligt kompenserer for øens emission.

Der kan findes flere eksempler på manglende logik i de kommunale regnskaber. Korn og grøntsager, der anvendes til menneskeføde, anses som klimaneutrale, idet man antager, at al produceret føde bliver indtaget og respireret til CO2.

Alligevel figurerer også emissioner fra renseanlæg i regnskaberne. Det positive optag, der sker i den del af planterne, der ikke bliver til føde for mennesker, eksempelvis strå fra korn, medregnes tilsyneladende først, når det enten forbrændes, formuldes eller anvendes i forbindelse med husdyrhold.

Det positive optag, der sker i den del af planterne, der ikke bliver til føde for mennesker, eksempelvis strå fra korn, medregnes tilsyneladende først, når det enten forbrændes, formuldes, eller anvendes i forbindelse med husdyrhold.

Søren Nors Nielsen og Søren Hermansen
Lektor emeritus, Aalborg Universitet og leder af Samsø Energiakademi, adjungeret professor, Aalborg Universitet

Kan ikke fastlægge egentlig klimapolitik

De cirka 80 procent af afgrøderne, der anvendes til foder, figurerer således også kun som emission fra husdyrhold. Det kulstof, der indbygges i rødderne og som antages at svare til cirka en tredjedel af den overjordiske biomasse, afskrives også.

Formodentlig fordi man med de normalt praktiserede dyrkningsmetoder ikke opbygger kulstof i de øvre jordlag. En intensiv jordbehandling øger nedbrydningshastigheden af organisk materiale (se eksempelvis DMU's arbejdsrapport 213), og man ender derfor med en nettobalance for kulstof, der er noget nær nul.

En ændring i jordbrugspraksis i en retning mod reduceret jordbehandling er derfor foreslået som en mulighed i regeringens klimahandlingsplan. Alle de nævnte punkter bevirker imidlertid, at kommunerne med en landbrugssektor, der hovedsageligt udgøres af vegetabilsk produktion, skal forlade sig på en utilstrækkelig regnskabsmetode. Regnskabsgrundlaget, som det fremstår nu, kan ikke anvendes til at fastlægge en egentlig klimapolitik, der eksempelvis sigter mod kulstofneutralitet.

Brug for nyt værktøj

Ændringer i landbrugspraksis vil kun opgøres til små forbedringer – om nogen.

Der vil eksempelvis ikke i tilstrækkelig grad kunne redegøres for betydningen af aktiviteter i forbindelse med omlægning, såsom øget anvendelse af mellem- og fangstafgrøder, ændring i de dyrkede afgrøder, indføring af alternative dyrkningsformer, ændring i praksis mod en mere skånsom jordbehandling, integreret landbrug med mere.

Alle de sidstnævnte ændringer vil bidrage til en positiv udvikling af det lokale CO2-budget, men medregnes altså ikke, som det er nu. Som sagt: Masser af emission, men intet optag. Og her burde vi altså værdisætte den vegetabilske produktion i landbruget korrekt.

Omlægning og omstrukturering af landbruget er helt sikkert nødvendig, hvis vi skal nå at opfylde diverse klimamål og opnå CO2-neutralitet. Landbrugets planteavl bidrager positivt til vores muligheder for mad på bordet. Var det så ikke rimeligt at anvende beregningsmetoder, der reflekterer dette, så vi kan bedømme landbruget på nogle mere "fair" betingelser og objektive data?

Noget tyder på, at det er på tide at udvikle et bedre og mere transparent værktøj til at belyse dette.