Energistyrelsen i replik: Der arbejdes på at forbedre kommunernes klimaregnskaber

Lektor emeritus Søren Nors Nielsen og professor Søren Hermansen fra Aalborg Universitet kritiserer i deres debatindlæg de kommunale klimaregnskaber.

Jeg formoder, at kritikken er rettet mod energi- og CO2-regnskabet, som Energistyrelsen har udviklet i samarbejde med KL og Realdania.

Det er korrekt, at det kun er emissionerne fra landbrug samt dele af Lulucf (CO2- og metanudledning fra organiske jorde på landbrugsjord), der indgår i energi- og CO2-regnskabet på nuværende tidspunkt. 

CO2-ækvivalenter og -optag fra alle andre kategorier i Lulucf (blandt andet skove og mineraljorde) indgår ikke i øjeblikket. Der arbejdes dog på at få inkluderet alle udledninger fra CO2-ækvivalent-udledninger og -optag i Lulucf og dermed få et komplet regnskab for landbrug og arealanvendelse. 

Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at i modsætning til de nationale regnskaber er opgørelserne på energi- og CO2-regnskabet ikke Energistyrelsens officielle regnskaber for kommunerne

Mikkel Sørensen
Kontorchef, Energistyrelsen

Kommunerne er ikke i mål

Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at i modsætning til de nationale regnskaber er opgørelserne på energi- og CO2-regnskabet ikke Energistyrelsens officielle regnskaber for kommunerne.

Både den tekniske og metodemæssige udvikling af værktøjet tilrettelægges af de kommuner, der betaler for anvendelsen af tjenesten.

Energistyrelsen står for den platform, som den ligger på. Energi- og CO2-regnskabet er under fortsat udvikling, og målet er at kunne tilbyde realitetsnære, geografiske opgørelser for landets 98 kommuner, som er baseret på nationale datakilder og med fælles metode.

I kommunernes arbejde med at udvikle klimaplaner er energi- og CO2-regnskabet en hjælp og genvej til at samle data op fra mange forskellige datakilder og sætte data ind i en sammenhæng.

Kommunerne er dog ikke fuldstændig i mål med at etablere et udgangspunkt udelukkende med de data, der kan hentes fra energi- og CO2-regnskabet.

Typisk vil kommunerne have behov for dels at supplere data med egne data, hvor det giver bedst mening, og dels at kvalificere tal fra de mange nationale datakilder op imod egne oplysninger.