DMI-chef: Kig op – klimaforandringer giver flere skybrud

Det regner i snit hver tredje dag i Danmark. Det blev mange Københavnere mindet om, da de med Dannebrog satte Tour de France i gang i sidste uge. En enkelt eller to festivalgæst har også fået våde sokker. Startskuddet har også lydt til den danske sommer.

Danskerne finder klipklapper og solcreme frem af gemmerne i håb om strandvejr. Ligeledes klæder DMI og vores Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) sig på til sæsonen, men vi har et særligt øje mod det høje, for sommer er også sæson for skybrud.

Som regeringens klimavidenskabelige rådgiver er det ikke nok at håbe på det bedste, man skal forberede sig på det værste, og så kvalificere både det forventelige og ’det værste’ så godt som muligt, og taler vi om skybrud, er der to spørgsmål at hæfte sig ved. Hvor mange skybrud kommer der, og hvor henne?

De to spørgsmål er helt centrale, der hvor man skal forberede sig på blandt andet skybrud: Spildevandsforsyningerne, der dimensionerer kloaknettet i kommunerne kan være interesserede i, hvor meget vand, der potentielt skal afledes fra overfladen. Beredskaberne, der beskytter liv og ejendom mod vandmasserne. Og hos alle os andre, når vi skal sikre vores kældre, transportere os og træffe valg om bolig.  

På DMI er vi myndigheden, som varsler farligt vejr. Når vi varsler, træffer andre myndigheder deres arrangerede forholdsregler, og pressen bærer budskabet videre til befolkningen, som naturligvis også kan informeres via vore kanaler: dmi.dk, samt DMI's app og Twitter.

Som regeringens klimavidenskabelige rådgiver er det ikke nok at håbe på det bedste, man skal forberede sig på det værste

Adrian Lema
Chef for klimaforskning, DMI

Kriterierne for varsling af farligt vejr er ikke noget, vi selv har fundet på, men er udarbejdet i samarbejde med Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen.

Varslingskriteriet for kraftig regn er, når der falder mere end 24 mm på seks timer lokalt. Varslingskriteriet for skybrud er, når nedbørmængden overstiger 15 mm på 30 minutter.

Det er med god grund, at vi interesserer os for vandet fra himlen. Herhjemme huskes især skybruddet over København 2. juli 2011, der resulterede i skader for fem milliarder kroner.

Men også i 2014, 2017, 2019, 2020 og 2021 blev Danmark ramt af voldsomme skybrud eller langvarig regn og deraf følgende oversvømmelser. Gennemsnittet for antal skybrud i juli måned i årene 2011-2020 er knap fem, men i juli 2021 blev Dannmark ramt af 11 skybrud.

Også rundt i verden holdes et skarpt øje. Alle husker sommeren 2021, hvor det vestlige Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg som følge af kraftig regn blev ramt af voldsomme oversvømmelser, som resulterede i over 200 dødsfald og massive ødelæggelser.

Lige nu er blandt andet Indien og Bangladesh voldsomt plaget. Min familie i Australien - uncle Pete og aunt Tracey - som bor uden for Sydney, fortalte mig forleden, hvor glade de er for at bo på en skråning, men også at de ufrivilligt har fået en ny flod i baghaven.  

Motoren i det forventede voksende antal skybrud og øget voldsomhed kan meget vel hænge sammen med den globale opvarmning forårsaget af verdens udledning af drivhusgasser. Det er i hvert fald en naturlig hypotese, selvom vi generelt skal være påpasselige med koble enkelte naturbegivenheder og global opvarmning, uden nærmere undersøgelse.

At kloden bliver varmere er nu fastslået af FN's Klimapanel, IPCC. Kloden har med de planlagte reduktionstiltag i øjeblikket kurs mod en temperaturstigning på omtrent +2,7 grader i slutningen af århundredet set i forhold til middeltemperaturen i perioden 1850-1900. Men forskningen viser, at vejret bliver mere ekstremt end gennemsnitsvejret. Det er dér, vi vil lægge mærke til, at klimaet ændrer sig.

Allerede med den nuværende opvarmning sker de forholdsvis sjældne '10-års kraftig regn-hændelser' (som tidligere optrådte én gang per tiår), 1,3 gange på ti år og indeholder samtidig en større mængde vand. Altså hyppigere og voldsommere og ikke i en fjern fremtid.

Hvis verden rammer to graders opvarmning vil sådanne hændelser optræde 1,7 gange per tiår og være 14 procent vådere. Ved fire grader er det 2,7 gange og 30 procent vådere.

DMI er nationalt kontaktpunkt for FN's Klimapanel, og Nationalt Center for Klimaforskning bidrager til beregningerne og regner videre på resultaterne til lokal brug i Danmark. På grund af klimaforandringer kan også Danmark forvente både hyppigere og mere ekstreme tilfælde af farligt vejr.

Om sommeren bliver skybrud endnu kraftigere og vil forekomme hyppigere. Mod slutningen af århundredet er der vejrudsigt til en stigning på 45 procent flere skybrud om året i forhold til gennemsnittet af årlige skybrud i de første 30 år af mit liv.

Antal døgn i løbet af året med mere end 20 millimeter nedbør – som altså er sjaskvådt – kan stige med 30 pct. Og det er altså i FN’s Klimapanels mellemhøje udledningsscenarier, hvor de globale udledninger af drivhusgasser reduceres, og klimapåvirkningen stabiliseres i slutningen af århundredet.

Forskning i skybrud og kraftig regn i fremtidens Danmark har stor betydning for dimensionering af bygninger og anlæg og samfundet generelt. Vi stiller vores viden til rådighed, illustrerer det i vores Klimaatlas, og på DMI frisætter vi vores observationer og prognosedata, så alle aktører har de bedste forudsætninger. Og vi forsker også videre.

Kraftige regnbyger rammer ofte et område med en radius på omkring 10 kilometer og en varighed af få timer. Skybrud er derfor svære at afsløre i det konventionelle observationssystem, hvor afstanden mellem målestationer er en del større end de 10 kilometer, og derfor risikerer mange skybrud at blive overset i målingerne.

Derfor kræver det en ekstra indsats at forstå skybrudene i Danmark, og vi har gang i flere byggesten, der skal gøre os klogere.

Vi slipper ikke for skybrud, men vi kan forberede os på det

Adrian Lema
Chef for klimaforskning, DMI

For det første undersøger vi, hvordan den gennemsnitlige forekomst af skybrud varierer hen over landet. Her bruger vi historiske observationer spredt over Danmark, således at der en god chance for at opfange skybrud på tværs af hele landet. Ved hjælp af en statistisk model udregner vi hyppigheden af skybrud.

Vores nye viden om fortidens ekstremnedbør og fordelingen hen over landet vil give et forbedret udgangspunkt for fremskrivninger af klimaet i Danmark.

Og netop de fremskrivninger arbejder vi på at forfine. Med en serie af nye beregninger på DMI’s supercomputer er vi i gang med at vurdere, hvor detaljeret vores klimamodel kan beskrive sommernedbøren i Danmark. I en hidtil uhørt detaljegrad på 750 meter prøver vi at komme helt tæt på bygerne for at se, om det ændrer billedet, som de klassiske klimamodeller med 12 kilometers nøjagtighed forudsiger.

Kombinerer vi de nye data med de historiske observationer, er vi på vej mod et nyt og endnu mere detaljeret indblik i, hvordan og hvor fremtidens sommerregn falder – og hvor meget der kommer af den. Vi slipper ikke for skybrud, men vi kan forberede os på det.