Eksperter fra KU: Skovrejsning er ikke den bedste løsning i et klimaperspektiv

Lavbundsjorde, også kaldet tørvejorde, er en våd jordtype, der indeholder store mængder kulstof akkumuleret i tørv.

På verdensplan lagrer lavbundsjorde omkring 30 procent af jordens kulstofindhold, selv om de kun dækker omkring tre procent af landarealet.

Der lagres mere kulstof i tørven end i biomassen for skovdækkede tørvejorde på både lang og kort sigt.

Jesper Riis Christiansen & Mathilde Juul Østergaard
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Derfor anses lavbundsjorde for at være nogle af de vigtigste lagre af atmosfærisk CO2, vi har på landjorden.

Lavbundsjordene i Danmark og i resten af Europa skal i stor stil tages ud af drift, hvis vi skal indfri vores ambitiøse klimamål på den korte bane inden 2050 og forblive CO2-neutrale i fremtiden.

Men hvad er den bedste måde?

Den primære fremgangsmetode i Danmark, til opretning af lavbundsjorde, er at stoppe den intensive drift på jordene og genoprette den naturlige hydrologi ved at hæve vandstanden. Men på europæisk plan spirer en alternativ løsning frem, der ikke nødvendigvis indebærer vådlægning.  

Tørv lagrer mere kulstof

På baggrund af forslaget til den nye lov om naturgenopretning i EU arbejder nogle af EU's medlemsstater for at gøre skovrejsning på drænede lavbundsjorde til et legitimt værktøj til at genoprette disse økosystemer.

Med skovrejsning i denne kontekst menes produktion af træ på fortsat drænede jorde, uden at genoprette den naturlige hydrologi.

Skovrejsning på drænede lavbundsjorde er ikke genopretning af våde økosystemer.

Jesper Riis Christiansen & Mathilde Juul Østergaard
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Hensigten er, at skovrejsning på drænede lavbundsjorde vil øge biodiversiteten, fungere som et hydrologisk værn mod oversvømmelser, forbedre vandkvalitet og skabe klimagevinster i form af binding af CO2 fra atmosfæren i træ-biomassen.

Flere studier viser dog, at der lagres mere kulstof i tørven end i biomassen for skovdækkede tørvejorde på både lang og kort sigt.

På nuværende tidspunkt er der meget lidt videnskabeligt evidens for de langsigtede klimagevinster ved skovrejsning på drænede lavbundsjorde, fordi vi ved meget lidt om drivhusgasudledninger fra disse områder under aktivt skovbrug.

Derfor er vi heller ikke i stand til, endnu, at forstå begrænsningerne og usikkerhederne ved denne form for skovrejsning.  

Genopretter ikke flora og fauna

Vi mener derfor, at skovrejsning på drænede lavbundsjorde, ved opretholdelse af deres drænede tilstand, ikke er genopretning af denne type af våde økosystemer.

Denne tilgang vil ikke genoprette lavbundsjordenes unikke flora, fauna og funktioner, som binding af CO2 i tørven og rensning af vand.

Det er uklart, om CO2-bindingen af ​​en skov på drænet lavbundsjord kan opveje kulstoftabet.

Jesper Riis Christiansen & Mathilde Juul Østergaard
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

I øjeblikket er der ikke tilstrækkelig viden til at understøtte, om der er langsigtede fordele ved aktiv skovrejsning af drænede tørveområder. 

Der er behov for langsigtede undersøgelser af drivhusgasudledningerne fra drænede lavbundsjorde med aktivt skovbrug.

De fleste nuværende undersøgelser fokuserer på de kortsigtede gevinster ved CO2-optaget i den stående biomasse efter skovrejsninger på lavbundsjordene. De udforsker sjældent den fulde livscyklus af drivhusgas-emissioner fra drænede tørveområder.

Det er således uklart, om CO2-bindingen af ​​en skov på drænet lavbundsjord kan opveje kulstoftabet fra den drænede jord på længere sigt.

Skovrejsning er en kortsigtet løsning

Skovrejsning på lavbundsjordene udnytter ikke jordenes potentiale til at opbygge tørv, som er det mest effektive kulstoflager på arealbasis i den terrestriske biosfære. 

Skovrejsning på drænede tørvejorde bør anses som et kortsigtet, mindre pladseffektivt og et mere sårbart kulstoflager for overfor fremtidige klimaforandringer, fordi CO2-opbygning primært sker i træernes biomasse. 

Som følge heraf er aktiv skovrejsning af drænede tørveområder ikke en farbar vej for at opnå binding af CO2 fra atmosfæren, som er hensigten i henhold til EU's naturgenopretningslov.