Energinet: Gode naboforbindelser fremmer grøn energi

Af Søren Dupont Kristensen
Adm. dir. Elsystemansvar, Energinet

I et indlæg her i Altinget 8. maj retter tre forskere fra Aalborg Universitet en omfattende kritik mod den kommende elektriske forbindelse mellem Danmark og England - den såkaldte Viking Link forbindelse.

Viking Link vil forbinde det vestdanske elmarked med det engelske og vil gøre det muligt at handle strøm mellem de to markeder svarende til cirka 35 procent af det årlige elforbrug i Danmark.

Konklusionen fra de tre forskere er kort opsummeret, at projektet både er risikabelt for de danske elforbrugere og dårligt for den grønne omstilling. Men så dystert forholder det sig heldigvis ikke.

Energinet er på samfundets vegne ansvarlig for den danske del af investeringen, og som direktør for Elsystemansvar i Energinet er jeg og min organisation ansvarlig for det beslutningsgrundlag, der ligger til grund for Viking Link.

Beslutningen er truffet på et solidt grundlag af Energinets bestyrelse og efter en meget grundig kvalitetssikring godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren. Beslutningen blev forelagt for og drøftet med forligskredsen, inden ministeren tog den endelige beslutning.

Viking Link er med til at binde Europa sammen og giver store fordele for udviklingen af både et grønt energisystem og effektive elmarkeder.

Søren Dupont Kristensen
Adm. dir. Elsystemansvar, Energinet

Ikke enten-eller
Mens jeg naturligvis deler forskernes ambition om et mere grønt og fleksibelt dansk energisystem, deler jeg ikke deres kritik.

Den kommende el-forbindelse mellem Danmark og England vil nemlig i allerhøjeste grad understøtte den grønne omstilling og vil samtidig være en milliardgevinst for dansk økonomi.

De tre forskere fremfører, at den ekstra kapacitet til udlandet som Viking Link skaber, er overflødig.

I stedet burde der investeres mere i sektorintegration, som eksempelvis el-baseret transport og opvarmning. Men faktisk tager beslutningen om Viking Link højde for, at der frem mod 2030 - parallelt med etablering af forbindelsen - vil komme op mod 220.000 elbiler på vejene og blive installeret store varmepumper med en samlet kapacitet på 383 MW.

En meget ambitiøs forøgelse fra det nuværende niveau og altså ikke et valg mellem sektorintegration eller en udlandsforbindelse, men et valg af begge dele.

Energisystemet er under konstant forandring, og min erfaring fra 15 år i Energinet er, at vi som beslutningstagere konsekvent har undervurderet, hvor hurtigt sol- og vindkraft vinder indpas og dermed hastigheden, hvormed omstillingen af energisystemet bliver gennemført.

Udviklingen stopper ikke
Danmark har gennem de seneste årtier markant forøget sin vindkraftkapacitet og -produktion.

I år 2000 dækkede vindmøller, hvad der svarer til 13 procent af elforbruget i Danmark. I 2017 dækkede vindmøller hele 43 procent af forbruget. Mere end en 3-dobling på bare 17 år.

Tilsvarende havde vi for ti år siden kun meget få havvindmøller. I dag har vi 13 havvindmølleparker, hvoraf alene de fem største dækker 13 procent af vores elforbrug. Og intet tyder på, at den udvikling vil stoppe, endsige vende.

I regeringens udspil til de igangværende energiforhandlinger foreslår regeringen en ny havvindmøllepark på 800 MW. Den vil blive Danmarks hidtil største havvindmøllepark og vil alene kunne dække elforbruget i 0,8 mio. husstande.

Samtidig lægger regeringen op til at fortsætte udbygningen med vedvarende energi på land - herunder med sol og vind - i respekt for lokalsamfundet, der hvor investeringerne skal gennemføres.

Falsk modsætning
De nye grønne teknologier bliver hele tiden mere konkurrencedygtige og giver private investorer mod på at investere i både sol og vind, selv med meget mindre tilskud end hidtil.

Det er fantastisk, at teknologierne udvikler sig så hurtigt, og nu har bevæget sig fra eksperiment til fuld-skala kommercielle teknologier.

De nye teknologier gør det samtidig meget udfordrende at opretholde forsyningssikkerheden i elsystemet, så det kan håndtere de store mængder vedvarende energi, der – særligt når der er tale om el fra sol og vind – fluktuerer kraftigt hen over døgnet og året afhængig af antallet af solskinstimer og mængden af vind.

Vores forbrug af el svinger også meget hen over døgnet og året. Men desværre ikke altid i takt med produktionen.

Vi oplever allerede i dag situationer, hvor vinden i nogle timer leverer helt op mod 140 procent af det samlede danske elforbrug, og hvor vinden et halvt døgn senere har lagt sig, og blot leverer få procent.

Derfor er det helt relevant, når de tre forskere kalder på mere fleksibilitet i det samlede danske energisystem, herunder på, at der er behov for, at vi i fremtiden bruger mere el i sektorer, hvor vi i dag næsten ingen elektricitet bruger.

Men det er en falsk modsætning at opstille et valg mellem enten at bygge Viking Link-forbindelsen eller at skabe mere sektorintegration nationalt.

Fleksibilitet er lig med gevinst
Vi skal bruge alle de virkemidler, vi har til rådighed, for at kunne udnytte særligt det store vindkraftpotentiale, vi har i Danmark, til havs og på land, samtidig med, at vi opretholder et højt niveau af elforsyningssikkerhed.

Hele omstillingen vil kræve betydelige investeringer i nye teknologier og i ny infrastruktur, og en del af disse investeringer har vi brug for at gennemføre allerede på den korte bane.

De tre forskere anbefaler helt at droppe investeringen - eller i det mindste at udskyde etableringen af Viking Link.

Men en af de helt store fordele ved Viking Link er netop, at den allerede fra 2023/2024 vil kunne overføre meget store mængder el mellem Danmark og England og dermed tilbyde en betydelig ekstra fleksibilitet i det danske el-system.

En fleksibilitet, der samtidig vil skabe store handelsmæssige gevinster for det danske samfund.

Konkret viser Energinets beregninger, at Viking Link-forbindelsen sammen med den ligeledes nye Vestkystforbindelse allerede fra start vil skabe stor værdi for det danske samfund. Forbindelserne forventes i de først fem år at generere gevinster på mere end 3,5 mia. kroner, og de vil allerede have betalt sig selv hjem efter kun knap halvdelen af deres levetid.

Gode naboforbindelser
Samtidig vil forbindelsen nedbringe antallet af timer, hvor vi må nedregulere den danske vindkraftproduktion på grund af meget vind og et relativt lille el-forbrug.

Denne ekstra produktion vil i 2030 svare til 20.000 husstandes årlige elforbrug og mængden af energi, der med en Viking Link forbindelse ikke behøver at blive nedreguleret, vil stige i årene derefter - i takt med den stigende produktion fra nye vindmøller og solcelleanlæg.

Gode elektriske forbindelser til vores nabolande vil være helt afgørende for at opretholde robuste elsystemer med en høj grad af forsyningssikkerhed, således som vi er vant til i dag.

Forbindelserne anvendes både til eksport af svingende elproduktion og til import af el på vindstille, kolde vinterdage, hvor produktionen af el fra vindmøller og solceller er lille, og forbruget af el til opvarmning til gengæld er meget højt.

I takt med at flere og flere af de traditionelle kraftværker lukker ned, vil back-up kapaciteten i stigende grad skulle leveres af vores nabolande gennem et veludviklet net af udlandsforbindelser.

Gearet til fremtiden
De tre forskere fremfører også, at forbindelsens positive økonomi er baseret på øget import af billig tysk kulbaseret strøm, som vi så kan sælge videre til England og tjene penge på. Dette er for unuanceret en fremstilling.

De beregninger, som forskerne henviser til, er alene baseret på, hvordan el-markedet vil reagere på kort sigt, inden vind- og solkraftkapaciteten er blevet påvirket af de bedre afsætningsmuligheder i markedet.

Indtil da er det rigtigt, at øget eksport fra Danmark delvist vil bestå af el fra Tyskland, herunder også el produceret på kul. Ligesom i øvrigt et øget elforbrug i nye elbiler og varmepumper delvist vil blive dækket af tysk kulstrøm.

Men der kommer hele tiden mere sol og vind i elsystemet, både i Danmark, Tyskland og England. Det er der udtrykt politisk ønske om, og det er den vej markedet bevæger sig, fordi disse teknologier bliver mere og mere konkurrencedygtige.

Derfor bliver problemstillingen med øget kulstrøm gradvis mindre med årene. Og det er vigtigt at fremhæve, at en fremtidig øget elproduktion fra solceller og vindmøller vil øge værdien af forbindelsen for det danske samfund.

Energinet har ikke nogen selvstændig økonomisk interesse i at etablere Viking Link. Energinet arbejder ud fra samfundsøkonomiske hensyn, og eventuelle overskud i Energinets økonomi vil medføre sænkning af forbrugernes tariffer.

Den forventede indtjening fra de såkaldte flaskehalsindtægter på Viking Link vil således blive ført videre til forbrugerne via lave tariffer.

For skatteyderne vil forbindelsen også have den positive effekt, at de generelt lidt højere priser på det danske elmarked vil resultere i et mindre behov for statstilskud til den del af den vedvarende el-produktion, der er garanteret en fast afregningspris i en periode.

Alternativet koster skatteyderne
Ved at argumentere imod Viking Link forbindelsen for at fremme eldrevne varmepumper og elbiler, argumenterer de tre forskere fra Aalborg Universitet i realiteten for, at vi skal modarbejde en effektiv udvikling af el-markedet.

Hvis ikke vores nationale marked er fuldt integreret med markederne i vores nabolande, vil vi få store udsving i elprisen, når vi har meget sol og vind i el-systemet. Store udsving i el-prisen vil ganske rigtigt gøre de foreslåede lagringsteknologier mere rentable, fordi de vil kunne aftage el, når prisen er meget lav.

Således at spekulere i nul-priser til bestemte teknologier vil blot flytte omkostningen over på skatteyderne, som skal betale mere i tilskud til vindmølleejerne, når markedsprisen er lav, og det mener jeg er en helt forkert vej at gå.

Det ville i øvrigt også være imod Energinets formål og lovgrundlag. Det har store fordele for det danske samfund, at vi har et effektivt og velfungerende europæisk elmarked, og det understøtter Energinet aktivt.

I forlængelse heraf er det vigtigt at fremhæve, at Viking Link giver øget økonomisk incitament til at investere i vind- og solkraft i Danmark, da forbindelsen vil skabe værdi af elproduktionen i de mange timer om året, hvor elprisen i markedet ellers ville falde mod nul, fordi produktionen er stor sammenlignet med forbruget.

Binder Europa sammen
I Energinet tager vi ansvaret for at opretholde forsyningssikkerheden i elsystemet og udvikle det europæiske elmarked meget alvorligt.

Derfor kan jeg kun gentage, hvad forskerne også citerer Energinet for, nemlig at det ikke er et spørgsmål, om vi skal skabe øget anvendelse for grøn elektricitet herhjemme, eller om vi skal kunne eksportere en del af produktionen gennem forbindelser til udlandet. Vi skal naturligvis begge dele, og det arbejder vi også for.

Viking Link er med til at binde Europa sammen, og det giver store fordele for udviklingen af både et grønt energisystem og effektive elmarkeder.

Forbindelsen fremmer den vedvarende energi ved at give værdi til produktionen i perioder, hvor prisen på mere isolerede markeder ellers ville være værdiløs, og måske helt blive nedreguleret.

Endvidere hjælper Viking Link os med at kunne håndtere de situationer, hvor vinden ikke blæser i Danmark.

Etableringen af Viking Link er et vigtigt skridt i retning af at skabe et solidt fundament for integration af øgede mængder energi fra sol og vind i vores energisystem.

Et skridt, som tilmed er kernesund samfundsøkonomi.