Forskere: Viking Link er en risikofyldt investering, der bør udskydes

Er kablet sort eller grønt?
I det nu offentliggjorte beslutningsgrundlag er der ingen beregninger af Viking Links CO2-mæssige konsekvenser. I betragtning af at projektet fremhæves som et grønt projekt, undrer det os, at man i de tre anvendte analysemodeller ikke har beskrevet, hvad Viking Link betyder for CO2-udledningen. Særligt nu hvor det er kommet frem, at en væsentlig del af økonomien bygger på prisdifferencer mellem el produceret på henholdsvis kulkraft i Tyskland og gas i England.

Desuden undrer det os, at de tre analysemodeller ikke kan vise, hvordan det vil hjælpe på den grønne omstilling i 2030. Ifølge beslutningsgrundlaget bruges kablet 65-80 procent af tiden til at sende strøm fra primært Tyskland til England. Det er altså ikke dansk vindmøllestrøm, som eksporteres. Vi har lavet et overslag baseret på Energinet og Energistyrelsens ”tekniske gennemgang”, der viser, hvor meget den årlige CO2-udledning vil stige i 2030. CO2-emissionerne stiger marginalt i Danmark i beslutningsgrundlaget, men meget voldsomt i Tyskland. Samtidig falder udledningerne i England. Samlet set øger Viking Link CO2-udledningen – ifølge det fremlagte beslutningsgrundlag.

Hvad mener tyskerne og englænderne?
Ifølge Energinet har Viking Link begrænset betydning for netto-eksport af danskproduceret el. Økonomien er derimod baseret på transit af el gennem Danmark. Set i det lys er det relevant at vide, hvad den tyske og engelske regering mener.

Hvis det danske beslutningsgrundlag holder, vil den tyske miljøminister Svenja Schulze muligvis stå med en yderligere udledning på mellem tre og fem millioner tons CO2 om året. Er det en realistisk forudsætning, og hvordan stemmer det overens med tyskernes planer om at afvikle kul? Omvendt vil kablet sænke Storbritanniens udledning af CO2, men samtidig også mindske produktionen på Englands gasfyrede kraftværker. I England har man netop gjort meget ud af at kunne erstatte de kulfyrede kraftværker med gas. Hvad siger den britiske energiminister Greg Clark til, at de samme gasværker nu skal erstattes med tysk kulkraft?

Som en del af Energiunionen har Miguel Arias Cañete, EU's kommissær for klima og energi, ansvaret for ”Projects of Common Interest” (PCIs list) – en fond på over 40 milliarder kroner. Viking Link har allerede modtaget støtte til forundersøgelser fra EU på omkring 100 millioner kroner, og i november 2017 kom transmissionsledningen på denne liste og kan dermed få del i yderligere EU-støtte. Formålet med fonden er at støtte op om at nå Energiunionens mål om bæredygtig, omkostningseffektiv og sikker energi i tråd med et lav-emissionssamfund og Parisaftalen.

I vores øjne er beslutningsgrundlaget ikke i stand til at godtgøre, at transmissionsledningen hjælper den grønne omstilling. Tværtimod vil udledningerne muligvis stige marginalt. Hvis man mener, at det vil ændre fra sort til grønt fremover, må man regne på dette scenario og godtgøre, at økonomien stadig hænger sammen.

Hvor robust er økonomien, og hvem bærer risikoen?
Det er til stor gavn for Danmark, og Europa generelt, at vi handler med el. Vi går imidlertid en fremtid i møde, hvor andelen af vedvarende energi stiger markant både i Storbritannien og Danmark, samt i Nordtyskland, Holland og Belgien. Derfor kan vi ikke blive ved med at have en strategi, hvor vi prøver at eksportere til hinanden. Erfaringerne fra Danmark og Nordtyskland viser, at priserne for en stor dels vedkommende bliver presset i bund af vind og sol, og at udsving er få og kortvarige. Elmarkedet er presset og kan ikke i sig selv levere investeringer i mere vedvarende energi eller backupkapacitet. Tidligere fremskrivninger af elprisen har generelt vist sig at skyde over målet, ikke under. I analyserne bag Viking Link tager man højde for en højere vindandel, og det er muligt, at kablet er en god investering for Danmark. Usikkerhederne ved investeringen er imidlertid store. I nedenstående figur er nutidsværdierne fra forskellige modeller og parametre opgjort af Energistyrelsen ved en levetid frem til 2060.

Af analyserne bag projektet står det klart, at hele økonomien er baseret på særdeles store flaskehalsindtægter. Denne indtægt er baseret på, at der er forskel på prisen i de to områder, og denne indtjening tilfalder Energinet. Energinet skal så tilsvarende afbetale kablet og tilpasse tarifferne derefter for forbrugerne. Hverken elproducenter eller Energinet bærer imidlertid en risiko. Derfor har både institutionen Energinet samt elproducenter med god grund en stor interesse i projektet.

Økonomien hænger på en prisdifference mellem Danmark og England på omkring 10-15 øre/KWh fordelt på timer. Elprisen stiger cirka 1 øre/KWh i Danmark, hvilket i de tre modeller opvejes samfundsøkonomisk af en højere indtjening for elproducenterne. Elproduktionen stiger desuden en procent i Danmark (ca. 0,3 TWh), alt imens der er en massiv transit af el gennem Danmark. Disse tal fra beslutningsgrundlaget bygger på en række antagelser om den fremtidige udvikling i brændselspriser og tidsserier for vindproduktion. Energinets egne følsomhedsanalyser peger på, at mere vindstrøm og lavere priser på de fossile brændsler har stor betydning for indtjeningen.  

De bagvedliggende tidsserier er dog hemmelige, ligesom det ikke er fremlagt, om man har anvendt flere (historiske) tidsserier for elproduktion fra vindmøller, herunder vejrdata for vindhændelser og samtidighed. Herunder har vi illustreret, hvordan analyseforudsætninger påvirker, hvor kraftigt et sammenfald man finder mellem produktion af vindenergi i Danmark, Storbritannien og Tyskland (i kontrolområdet styret af TenneT) for år 2016. Sammenligner man på timeniveau (øverst), finder man et betydeligt lavere sammenfald, end hvis man sammenligner på dagsniveau (midterst) eller ugeniveau (nederst).

Ifølge Energistyrelsen ligger der i beregningerne en antagelse om, at vindhændelserne har en lav korrelation. Den vurdering er vi ikke enige i. Energinet anvender øjensynligt kun 2016-data og refererer til, at korrelationen mellem dansk og engelsk vind er 0,42.

I denne sammenhæng må vi fremhæve, at det eneste, man kan konkludere alene på den baggrund, er, at vind i Danmark og England er positivt korreleret, selv på timeniveau. Om 0,42 er et stort eller lille tal er en tolkningssag, men der er tale om en positiv korrelation. Baseret på illustrationen ovenfor må man desuden forvente, at korrelationen øges, hvis man sammenligner på dags- eller ugeniveau — og det er præcis tilfældet. Herunder har vi illustreret, hvordan korrelationen mellem produktion af vindenergi i årene 2015–2017 afhænger af den tidslige opløsning. På timeniveau finder man en korrelation på 0,36, mens man på to-ugers niveau (336 timer) finder en dobbelt så kraftig korrelation på 0,72. Igen er der i begge tilfælde tale om en positiv korrelation.

Man kan ikke direkte bruge dette til at godtgøre, hvorvidt man skal bygge transmissionsledningen, da det kræver, at man anvender disse data i energisystemanalyser. Det indikerer dog, at vindhændelserne er korrelerede. Dette kan være kritisk, da det dermed er nogle relativt små og følsomme forskydninger i vindproduktion, som Viking-projektet spekulerer i over de næste 40 år. Vi ved, at elprisen i timer med vindkraft i Danmark, Tyskland og Storbritannien allerede i dag er kraftigt påvirkede af mængden af vindkraft i den givne time.

Viking Link afføder behov for luftledninger
En afledt effekt af satsningen på Viking Link er, at nettet internt i landet må udbygges. I de to separate, men gensidigt afhængige beslutningsgrundlag for henholdsvis Endrup-Idomlund og Viking Link/Vestkystforbindelsen til Tyskland er nye ledninger de eneste alternativer. Energinet har set på muligheden for kabellægning af nogle af de danske landanlæg. Man kan undgå at etablere den 100-kilometer lange ”400 kV Endrup-Idomlund” samt Vestkystforbindelsen til Tyskland.

Ifølge Energinet er transmissionsledningen til England imidlertid afhængig af en større kabelføring, og derfor må vestjyderne have opført luftledninger på grund af Viking Link. Den øgede mængde vind i Vestjylland kan i sig selv håndteres ved kabellagte ledninger. Man kan her stille sig selv det spørgsmål, om mulige/usikre samfundsøkonomiske gevinster ved Viking Link står mål med de miljøomkostninger, borgerne må leve med – ikke på grund af vindmøller, men på grund af den 770 km lange udlandsforbindelse?

Af materialet er det uklart, om en såkaldt elektrodeløsning for Viking Link, hvor Vestkystforbindelsen til Tyskland kunne undgås, også mindsker behovet for Endrup-Idomlund. Helt andre alternativer regnes der ikke på som for eksempel offshore-kabelføring af nye kystmøller på vestkysten, lokalt forbrug i datacentre, større afbrydelige forbrug via varmepumper til fjernvarme eller elektrolyseanlæg til elektrofuels, som kan reducere behovet for nye forbindelser.

Beslutningsgrundlaget håndterer grundlæggende ikke 2050-visioner som IDA's Energivision 2050, Energistyrelsens 2050-scenarier og sågar ej heller det nyeste systemperspektiv for 2035 fra Energinet selv. De nye store forbrug i disse scenarier kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til infrastrukturen, er fleksibel og i tråd med en ”Smart Energy Systems”-tankegang.

Infrastrukturinvesteringer burde være i tråd med denne fremtid. Ellers kræver det, at vi udbygger nettene alt for voldsomt i forhold til benyttelsestiderne på disse nye store forbrug. I lyset af, at der også er et samarbejde om vindmøller på Doggerbanke Energiø, kan det også undre, at dette ikke er med. Kan man så forvente endnu et beslutningsgrundlag til dette projekt?

Grundlæggende må man spørge sig selv, hvorfor der ikke er en større sammenhæng mellem de tekniske analyser (der i høj grad handler om at transportere vind), de økonomiske handelsanalyser (der grundlæggende drejer sig om transit) og fremtidsvisionerne mod 100 procent vedvarende energi i 2050.

Der findes robuste alternativer
For de omkring 11 milliarder kroner, de danske dele koster, kan man få betydelige kapaciteter og enten store elforbrug eller produktioner. Investeringer, der kan have en mere robust økonomi ved at erstatte brændsler, vi bruger til varme eller transport. Der er imidlertid ikke nogle beregninger i beslutningsgrundlaget af disse alternativer. Dette på trods af at alle efterhånden er enige i, at vi går en mere integreret energisektor i møde. En fremtid, hvor store, nye afbrydelige elforbrug skal være meget tættere på den vedvarende energi – slukke, når der ikke er vindstrøm, og tænde, når der er.

Beregninger foretaget af EA Energianalyse viser, at der grundlæggende er fire gange bedre samfundsøkonomi i at lave store varmepumper til fjernvarmeproduktion (op mod 20 milliarder kroner). Det bekræfter vores beregninger gennem årene. Kombineres Viking Link med varmepumper eller andre alternativer, bliver gevinsten ved Viking Link mere end halveret ifølge EA Energianalyses rapport. Hvor Viking Link-projektet er præget af en række ubesvarede spørgsmål, både når det gælder klima og økonomi, er varmepumperne i fjernvarmeområderne en udtalt gevinst for samfundet, varmekunderne og elkunderne.

Hvordan kommer vi videre?
Det fremføres gang på gang fra Energinets side, at vi skam skal gøre både og – det vil sige både bygge nye ledninger og udbygge med elforbindelser over i transport og fjernvarme. Med beslutninger om investeringer i den størrelsesorden mener vi, at det er afgørende at se på alle alternativer.

Det er Energinet og Energinets ejer, Energiministeriet, der alene kan træffe beslutning om den danske del af Viking Link. Størrelsen af denne infrastrukturinvestering taget i betragtning er det en skam for den demokratiske debat, at man ikke vil, kan eller er i stand til at regne på den grønne fremtid.

Det må være rimeligt, at befolkningen og det danske erhvervsliv, som skal betale for Viking Link, fik at vide, om bestyrelsen i Energinet var vidende om den øgede CO2-udledning fra særligt tyske kulkraftværker i beslutningsgrundlaget, da projektet fik grønt lys? Ændringerne i CO2-udledningerne har måske endda også en karakter, der gør, at Folketinget burde blive orienteret. Hvis en så stor infrastrukturinvestering betyder ændrede CO2-udledninger, kan det have betydning for Danmarks udledning af CO2 og dermed vores forpligtelser iht. EU, samt vores egne mål. Med de foreliggende analyser kan vi ikke se, hvordan man kan gøre Viking Link til en del af en ny grøn energiaftale frem mod 2030 – eller i øvrigt se, hvorvidt det bidrager til et fossilfrit samfund i 2050.

Med baggrund i de usikkerheder, gener og meget store investeringer. der påhviler forbrugerne, er det vores råd at udskyde projektet og lave en samlet infrastrukturplan, som er agil og tilpasningsdygtig i forhold til Danmarks og EU's mål i 2050. En sådan plan bør indeholde både elinfrastruktur, udvikling af ny gasinfrastruktur, afvikling af en del af den eksisterende gasinfrastruktur samt udbygning af fjernvarmen. Der er økonomisk attraktive alternativer til Viking Link, hvor det danske samfund får mere for pengene, men økonomien i disse alternativer forringes, hvis vi bygger Viking Link nu.