Mikael Skou Andersen: EU's kvotepris giver den danske CO2-afgift baghjul. Sverige og Holland har måske løsningen

Igennem de sidste par måneder har EU’s CO2-kvotepris slået nye rekorder. Hvor CO2-kvoterne ved årets begyndelse blev handlet til cirka 30 euro per ton CO2, så er prisen 2. december nået helt op på 80 euro.

Det svarer til godt 600 kroner per ton CO2. Til sammenligning er den danske CO2-afgift på de ikke-kvote omfattede udledninger, altså boliger og biler, kun godt 180 kroner per ton CO2. Forklaringerne på den stærke stigning skal ikke mindst findes i, hvordan markedet reagerer på EU’s nye, skærpede klimamålsætning.

Højere CO2-afgift og mere beskedne energiafgifter
Da pejlemærket for den danske CO2-afgift i Folketingets forarbejder fra 2008 er angivet til at være EU’s CO2-kvotepris, er det gode og påtrængende spørgsmål nu, om der fortsat vil være politisk opbakning til dette.

Ved at sikre en ensartet CO2-pris på tværs af samfundsøkonomien sikres det, at reduktionerne starter fra den billigste ende, lyder det jo jævnligt fra de økonomiske vismænd.

Overgangen til en væsentligt højere dansk CO2-afgift kan lindres ved at lempe på energi-afgifterne sådan, at balancen i det samlede CO2- og energiafgiftssystem mere kommer til at ligne det, vi kender fra Sverige: en høj CO2-afgift og mere beskedne energiafgifter. Men den højere CO2-afgift vil blive mærkbar for energi-forbrugere af kul eller svær fuelolie med relativt store emissioner, samt for udledere som mister deres afgiftsfritagelser.

Store industrielle CO2-udledere nyder godt af gratis-kvoter
CO2-kvoteprisen på 600 kroner per ton afholdes kun fuldt ud af el-producenter med fossile brændsler, mens de større industrielle udledere fortsat nyder godt af de rigelige gratis-kvoter.

Disse gratis-kvoter tildeles af EU efter et sindrigt system, hvorefter udlederne kun skal købe CO2-kvoter for den del af deres udledninger, som overstiger, hvad de bedste indenfor deres sektor i EU udleder.

Til dette formål er der defineret benchmarks for mere end 50 produkter, der nøje modsvarer de ypperste 10 procent blandt producenterne. Systemet betyder dog, at godt 80 procent af CO2-kvoterne tildeles gratis og uden beregning til de allerstørste udledere.

CO2-kvoteprisen på 600 kroner per ton afholdes kun fuldt ud af el-producenter med fossile brændsler, mens de større industrielle udledere fortsat nyder godt af de rigelige gratis-kvoter.

Mikael Skou Andersen
Professor, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab Næstformand for den videnskabelige komite ved EEA, det Europæiske Miljøagentur.

Tager vi for eksempel cement, så har EU beregnet, hvad de bedste 10 procent blandt producenterne udleder i CO2-ækvivalenter per ton cement. Cement-producenter vil derfor på årsbasis modtage gratis-kvoter svarende til denne udledningsmængde. Udleder man mere, skal kvoterne findes og købes på markedet.

Det gælder Aalborg Portland, der ifølge sit senest offentliggjorte grønne regnskab udleder godt 25 procent mere. Virksomheden skal derfor købe CO2-kvoter svarende til afvigelsen, men kan stadig udlede godt 1,7 millioner tons CO2 helt uden beregning. Det svarer rent faktisk til en tredjedel af de samlede danske industrielle udledninger.

Den politiske aftale om grøn skattereform fra 2020 fastlægger, at der i første fase (2020-2022) skal ske en udvidelse af CO2-afgiftsområdet, herunder til ’mineralogiske processer’ hvortil cement regnes.

Aftalen blev indgået, da CO2-kvoteprisen var under det halve af niveauet i dag, og det er vel svært at forestille sig, at man kan indfase en dansk CO2-afgift på gratis-kvoterne, der fuldt ud matcher den aktuelle kvotepris.

På den anden side kan det blive politisk vanskeligt fortsat at friholde store gratis-udledninger fra industrielle processer, når alle andre, store som små udledere, allerede nu via elregningen, må betale en stærkt forhøjet CO2-pris via EU's kvotesystem.

Klimatold skal afvikle gratis-kvote system
EU-Kommissionen’s nye forslag om en klimatold skal gøre det muligt at afvikle systemet med gratis-kvoter ved at lægge en afgift på importerede produkter fra lande og regioner uden en CO2-pris. Men det ligger et pænt stykke ude i horisonten. Med en start i 2026 vil de sidste gratis-kvoter først udløbe i 2036.

I Holland er der vedtaget og indført et system, hvor gratis-kvoterne gradvist omfattes af landets nationale CO2-afgift, hvilket også kan vise sig at være en brugbar model for Danmark.

Frem mod 2030 vil 30 procent af gratis-udledningerne gradvist blive omfattet af Hollands nationale CO2-afgift.