Forskere: Ny CO2-afgift bør tage udgangspunkt i klimalovens principper

Hvordan bør en CO2e-afgift se ud?

Tja, tager man udgangspunkt i det ideelle, så bør en CO2-afgift være enkel at forstå, nem at administrere såvel for det offentlige som for erhvervslivet samt effektivt opfylde formålet med den. Men ser man på de reelle krav til en ny CO2-afgift, ser tingene måske ikke helt så enkle ud alligevel.

Debatten om at indføre en ny ensartet CO2e-afgift udspringer af Danmarks klimamålsætning om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 og dermed bane vejen for klimaneutralitet i 2050.

Udformningen af en ny CO2-afgift bør derfor som udgangspunkt tage hensyn til de i klimaloven guidede principper, så der sikres ligevægt mellem afgiftens klimaindsats og dens påvirkning af erhvervslivets konkurrenceevne.

Der skal tages højde for mange elementer

Før man kan svare på, hvordan en CO2e-afgift skal se ud, bliver man nødt til at finde ud af, hvad der menes med en ensartet CO2e-afgift.

Er der tale om en selvstændig afgift på drivhusgasser, som samler de nuværende energi- og CO2-afgifter under et? Eller er der tale om et beregningselement, som skal indgå i fastlæggelsen af afgiftsniveauet på de allerede gældende afgifter? Umiddelbart er CO2e en omregningsfaktor for alle andre drivhusgasser til CO2, hvormed man får et fælles udtryk for de forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.

Det vil sige, at man kan indarbejde drivhuseffekten for de enkelte produkter eller produktionsmetoder i det allerede eksisterende afgiftssystem, eller man kan vælge at indføre en selvstændig CO2-afgift på drivhusgasser.

Uanset hvilken løsning, man vælger, er der mange elementer, der skal tages højde for. Dette skyldes blandt andet et politisk ønske om, at det samlede skatte- og afgiftsniveau skal være neutralt. Det betyder, at hæves det eksisterende afgiftsniveau med en CO2e-faktor, skal der kompenseres på anden måde. Dermed vil der allerede ved udarbejdelsen af en ny CO2-afgift skulle ses bredt på afgifts- og tilskudsområdet.

Man kan indarbejde drivhuseffekten for de enkelte produkter eller produktionsmetoder i det allerede eksisterende afgiftssystem, eller man kan vælge at indføre en selvstændig CO2-afgift på drivhusgasser.

Marie Odgaard-Mogensen og Jette Thygesen
Adjunkt og lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Sektorerne er forskellige

At en afgift skal være enkel betyder, at det afgiftspligtige område skal være klart og entydigt defineret. Det vil sige, at der bør være en udtømmende liste over, hvilke produkter/produktioner der er omfattet af afgiften. Derfor bør man gøre sig det klart hvilke sektorer, der skal være omfattet af afgiften, og hvilke dele af deres produktioner man ønsker at afgiftspålægge.

Fastlæggelse af selve afgiftsgrundlaget bør ligeledes være enkelt at opgøre, hvilket kan give udfordringer, da de enkelte sektorer, der udleder drivhusgasser, langt fra er ens.

Således må det antages, at der er et mere veldefineret datagrundlag til at fastlægge udledningen af drivhusgasser fra produktion af eksempelvis varme, elektricitet eller i produktionsvirksomheder. Samtidig er der formentlig flere usikkerhedsmomenter forbundet med at fastlægge udledningen ved landbrugets produktion af afgrøder og dyreenheder.

Disse forskelle og usikkerheder bør man være beviste om, når man udarbejder en afgift.

Der er brug for realistiske krav til effektivisering og omlægning

Der skal fastsættes regler vedrørende undtagelser, godtgørelser eller tilskud for de enkelte sektorer.

Det er vigtigt, at sådanne regler ikke mindsker effekten af CO2-afgiften, hvorfor der skal være visse krav om effektivisering eller omlægning forbundet med tildelingen heraf. Samtidig bør krav om effektivisering eller omlægning sættes så realistisk, at de enkelte erhvervssektorer reelt har en mulighed for at opfylde dem og dermed opnå en reduktion i deres afgiftsbelastning.

Det er således ikke tilstrækkeligt at forvente, at en kommende teknologi løser problemet. Alternativet er, at reglerne kan gøre det mere attraktivt for virksomhederne at flytte deres produktioner til udlandet, hvilket ikke bidrager til klimamålsætningerne global set.

Uanset hvilken løsning man vælger, er der mange elementer, der skal tages højde for.

Marie Odgaard-Mogensen og Jette Thygesen
Adjunkt og lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Afgiftsystemet skal spille sammen med EU-regler

Endelig skal der tages højde for, at en omlægning af det gældende afgiftssystem til en mere direkte og ensartet afgift på udledning af drivhusgasser skal efterleve EU’s energibeskatningsdirektiv.

Dermed skal de spille sammen med de EU-harmoniserede afgifter på brændsler og el, som for tiden også er genstand for et omlægningsarbejde med henblik på at tilpasse energibeskatningen til EU’s energi- og klimapolitikker.

Som en del af dette arbejde er der blandt andet foreslået en inddeling af energiprodukter i forskellige kategorier alt efter deres miljøpræstation - ligesom der også er forslag om at udvide afgiftssystemet til områder, som i dag er fritaget for afgift.

Endelig bør man tage hensyn til, at en ny CO2-afgift skal spille sammen med EU’s CO2-kvotesystem og EU's tilskudsordninger til landbrugssektoren.