Grønne organisationer: Regeringen skal lave en akutpakke for klimaet

Derfor er 54 procents reduktion i 2025 blevet et absolut minimum for, hvad der skal til, for at Danmark kan leve op til sin andel af den internationale klimaindsats for at nå Parisaftalens mål. Det understreger også Klimarådet i deres rapport fra december 2022, hvor de vurderer, at Danmarks indsats er utilstrækkelig, hvis vi skal levere vores bidrag til at holde os under 1,5 graders opvarmning.

Alt imens regeringen har arbejdsro, bliver Danmark ved med at udlede for mange drivhusgasser og overforbruge af det CO2-budget, der dag for dag svinder. At udsætte de nødvendige reduktioner betyder kun, at vi skubber problemet foran os, så efterfølgende omstilling er nødt til at være langt mere drastisk, hurtig og langt dyrere end nødvendigt. 

CO2-budget skal guide klimapolitikken

Problemet er, at regeringen ikke anerkender, at CO2-budgettet skal guide klimapolitikken. CO2-budgettet er en af de vigtigste klimavidenskabelige præmisser for ethvert land, der vil leve op til Parisaftalen. Hvor store temperaturstigninger vi får, afhænger nemlig af den totale mængde CO2-udledninger i verden.

For at kunne nå 1,5 gradersmålet må verden højst udlede yderligere i alt 678 mia. tons drivhusgasser. Det er det globale ”drivhusgasbudget”, og Danmarks andel af det globale budget er kun en mikroskopisk fraktion af dette samlede budget.

Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste udledning pr. indbygger, og vi skal anerkende, at vi har et meget lille CO2-budget tilbage. Hvert ton tæller. Og det betyder, at hastigheden, hvormed vi reducerer vores udledning, er ekstremt vigtig.

Jo længere vi venter med at reducere vores udledninger, desto mere drastisk må vi gå til værks senere hen.

Oxam Ibis, Klimabevægelsen, Nyt Europa, m.fl.

Den bagvedliggende logik for alle klimamålene - også det i 2025 - skal være anerkendelsen af, at vi har et budget, vi ikke må overskride. Jo længere vi venter med at reducere vores udledninger, desto mere drastisk må vi gå til værks senere hen. Og tiden er desværre fremskreden.

Hvis vi overforbruger vores budget, sender vi regningen videre til andre mennesker, der har ringere muligheder for at løse problemet, end vi har nu. Derfor er ”hockeystaven” – altså hvor størstedelen af de vedtagne klimatiltag først leverer reduktioner om mange år eller årtier – ikke er en farbar vej, hvis vi skal gøre vores for, at vi når 1,5-gradersmålet.  

Handling på den korte bane er altafgørende

Det, der mangler allermest i den danske grønne omstilling lige nu, er reduktioner på den korte bane og inden 2025. Vi mangler ikke dokumentation, der bekræfter problemets størrelsesorden. Vi behøver ikke opfinde en masse nye virkemidler. Vi mangler akut handling og politiske beslutninger - nu.

Christiansborg har nølet og udskudt og satset på usikre teknologier, så det kræver langt mere af os at nå i mål nu.

Oxam Ibis, Klimabevægelsen, Nyt Europa, m.fl.

Der er al mulig grund til, at regeringen ikke går i venteposition, men bruger sine første 100 dage på at komme i gang med nye klimatiltag, der leverer hurtig effekt. Vi har bragt os selv i en situation, hvor det er svært at nå 54 procent i 2025. Christiansborg har nølet og udskudt og satset på usikre teknologier, så det kræver langt mere af os at nå i mål nu.

Det bliver ikke nemt at nå de nødvendige reduktioner i 2025. Derfor skal regeringen levere en akutpakke for klimaet med det samme. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det. Uret tikker.