Hele Folketinget enige om ny havplan, der sikrer ti procent strengt beskyttet natur i 2030

En redningsplan for vores hav, kalder miljøminister Magnus Heunicke den havplan, som regeringen onsdag aftalte med resten af Folketinget. Men sådan ser alle bestemt ikke på det.

Fire ministre og politikere fra alle partier i Folketinget præsenterede onsdag en aftale om en ny havplan.
Fire ministre og politikere fra alle partier i Folketinget præsenterede onsdag en aftale om en ny havplan.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Regeringen har onsdag indgået aftale om en ny havplan.

Planen betyder, at der frem mod 2030 skal udlægges ti procent strengt beskyttet natur i de danske havområder.

”Det er et utroligt vigtigt skridt i beskyttelse af vores hav. Vi får nu langt flere strengt beskyttede havområder,” sagde erhvervsminister Morten Bødskov (S) under præsentationen.

Havplanens formål er at balancere de mange ønsker til anvendelsen af det danske havområde. Det handler blandt andet om opstilling af vedvarende energi, fiskeri, råstofindvinding, forsvarsaktiviteter og transport.

Men det har også været en central del af forhandlingerne, hvor meget af havet, der skal udlægges til beskyttet natur. Og mens den tidligere S-regering spillede ud med omkring fire procent strengt beskyttet natur, så har det længe været stort ønske fra mange partier i Folketinget at nå op på ti procent.

Læs også

Og med aftalen er man enige om at nå det mål frem mod 2030. Med onsdagens aftale tegnes stregerne for de første seks procent. Og frem mod 2028 skal man nå otte procent, inden man i 2030 skal nå helt i mål.

Det er hovedrystende, at havplanen tillader fiskeri med bundslæbende redskaber og andre skadelige aktiviteter i de fleste 20 procent beskyttede havområder.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, DN

Under pressemødet pegede miljøminister Magnus Heunicke (S) også på, at havplanen i alt leverer 31,7 procent beskyttet natur, og at Danmark derfor ifølge ham ”overopfylder" EU’s målsætning om i alt 30 procent beskyttet natur på havet.

”Det her en havplan, der på mange måder er en redningsplan for vores hav. Vi ved, at biodiversiteten får det værre år for år, og derfor er det her et vendepunkt,” sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) under pressemødet.

Men det hører med til historien, at Biodiversitetsrådet tidligere har afvist, at en stor del af de arealer, som regeringen tæller med som beskyttet natur reelt ikke kan kaldes beskyttet. Argumentet fra fagfolkene er, at det fortsat er muligt at udøve naturskadeligt fiskeri med bundtrawl i områderne.

Hovedrystende

Og i Danmarks Naturfredningsforening er man også meget kritisk over for, at langt de fleste af de beskyttede områder – som ikke er strengt beskyttet – fortsat er udsat for ødelæggende fiskeri.

”Det er hovedrystende, at havplanen tillader fiskeri med bundslæbende redskaber og andre skadelige aktiviteter i de fleste 20 procent beskyttede havområder. Det bør laves om, så vores havbund og havnatur som minimum får fred for blandt andet ødelæggende bundtrawl og muslingeskrab i det, vi kalder beskyttet hav,” lyder det fra DN-præsident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse, hvor hun dog også roser aftalen for at levere ti procent streng beskyttet natur.

Miljøministeren fastholder over for Altinget, at Danmark nu overopfylder EU’s målsætning om i alt 30 procent beskyttet natur.

”Vi kommer forbi det mål, som meget, meget få lande – om nogen overhovedet – er på. Det betyder havområder, hvor du ikke må trawle, og hvor vi beskytter havbunden. Altså ved det strengt beskyttede,” siger Magnus Heunicke.

Men kan du tælle de sidste 21,7 procent med som beskyttet natur, hvis du stadig må fiske med bundslæbende redskaber? Altså er du sikker, når du står og siger, at Danmark nu overopfylder de her mål?

”Ja. Det er jeg. For det er EU’s egne direktiver, vi bruger. Der er tale om natura 2000-områder, som vi beskytter. Hvis det eksempelvis er trækfugle, vi beskytter, så må du ikke have aktiviteter, der generer dem. Men du må godt lave andet,” siger han og fortsætter:

”Men hvis det er bunden, du vil beskytte, så må du ikke lave bundtrawl.”

Så du mener, at det er okay, at der er bundtrawl i de 21,7 procent, beskyttede områder?

”Ja. I nogle af dem,” siger Magnus Heunicke.

Brug for dialog of viden

Men er det så reelt beskyttet natur?

”Ja. Altså. Det er definitioner, som EU selv benytter. Hvis du skal beskytte noget i overfladen, så må du godt have aktivitet længere nede,” siger han.

Aftalen betyder som nævnt også, at ti procent udlægges til strengt beskyttet natur gradvist frem mod 2030. Det var ikke muligt at slå stregerne allerede nu, lyder det fra miljøministeren.

”Når vi skal videre til otte og ti procent, så har vi nogle idéer om, hvor det kan være. Men vi må også sige, at der er dele af Danmarks havbund, som ikke er værdig til at blive udpeget. Fordi det er en ørken dernede,” siger Magnus Heunicke og fortsætter:

”Vi mangler både dialog med parterne og viden om tilstanden.”

Altinget har også talt med Danmarks Fiskeriforening om onsdagens aftale. Det kan du læse om her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00