Institut for Menneskerettigheder: Vi har brug for robust implementering af EU-direktiv om bæredygtighed

Det store fokus på det grønne område og en pragmatisk tilgang til implementeringen af nye, krævende regler er forståeligt.

Men undersøgelser, herunder vores egne fra Institut for Menneskerettigheder, understreger at dette ikke bør ske på bekostning af en solid implementering på det sociale område.  

Virksomheder påvirker menneskers rettigheder negativt

Langt de fleste danske virksomheder er forbundet med potentielle og/eller aktuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne både i egne operationer og ikke mindst i værdikæderne. Ikke kun tekstilvirksomheder med leverandører i Bangladesh bør forholde sig grundigt til deres sociale indvirkninger.

Herhjemme kan det eksempelvis være problematikker om diskrimination på arbejdspladsen, der kan være væsentlige at adressere i bæredygtighedsrapporteringen.

Rapportering efter de nye regler beror på en grundig væsentlighedsvurdering også af indvirkninger på mennesker, og det bør også danske virksomheder fokusere på.

Signe Andreasen Lysgaard
Chefrådgiver, Institut for Menneskerettigheder

Hos Institut for Menneskerettigheder har flere af vores undersøgelser vist, at vi i Danmark har visse udfordringer, når det kommer til diskrimination på arbejdspladsen, blandt andet når det gælder køn og etnicitet.

Dertil kommer at den grønne omstilling skaber nye udfordringer blandt andet for mennesker i det globale syd, eksempelvis når deres levebrød påvirkes af nye store grønne energiprojekter eller udvindingen af mineraler, der hvor de før havde landbrug og fiskeri.

Digitaliseringen skaber nye indvirkninger for virksomheder i forhold til at værne om privatlivets fred og sikre ansvarlig brug af data.

Med de nye krav forventes virksomheder at vurdere og rapportere på væsentlige negative indvirkninger på både arbejdere, herunder i værdikæden, lokalsamfund og forbrugere.

Rapportering efter de nye regler beror på en grundig væsentlighedsvurdering også af indvirkninger på mennesker, og det bør også danske virksomheder fokusere på.

Danmark skal leve op til EU-krav

Både i 2020 og 2022 har vi hos Institut for Menneskerettigheder undersøgt henholdsvis 20 og 30 af de største danske virksomheders evne til netop at rapportere og dokumentere deres arbejde med menneskerettigheder. Herunder hvorvidt de har relevante politikker og procedurer på plads.

Lignende dokumentation af politikker og tiltag i forhold til væsentlige indvirkninger efterspørges nu af de europæiske rapporteringsstandarder.

Begge gange fandt vi, at ingen af de allerstørste danske virksomheder rapporterede i fuld overensstemmelse med principper på området.

Tværtimod var de fleste langt fra at være i mål.

Forventningen må være, at situationen vil være den samme eller værre blandt de mange virksomheder, der over de kommende år gradvist underlægges kravene.

Nemmest bliver 'væsentlighedsanalysen' på det sociale område for de virksomheder, der i forvejen arbejder med at identificere risici og udvise nødvendig omhu for menneskerettighederne i tråd med FN’s principper på området.

Men mange vil få brug hjælp til at sikre en ordentlig implementering af kravene.

Det er i den forbindelse positivt, at Erhvervsstyrelsen betoner en kommende vejledningsindsats. Der vil blive brug for at den også målrettes implementering af rapporteringskravene på det sociale område.  

Bæredygtige investeringer i fokus

Når vi i denne tid diskuterer tilgange til implementering, er det vigtigt at holde fast i både de problemer, loven forsøger at tackle, og det højere formål, den søger at tjene.

Begge aspekter taler for en robust implementering i dansk lov og af danske virksomheder.

Rapportering efter de nye regler beror på en grundig væsentlighedsvurdering også af indvirkninger på mennesker, og det bør også danske virksomheder fokusere på.

Signe Andreasen Lysgaard
Chefrådgiver, Institut for Menneskerettigheder

Loven forventes nemlig at styre investeringer i retning af mere bæredygtige virksomheder, som potentielt kan forvente en økonomisk gevinst ved rapporteringsindsatsen.

Dertil kommer det overordnede mål om at mindske de negative indvirkninger på mennesker og miljø forbundet med virksomheders aktiviteter og forstørre virksomhedernes positive bidrag.

Der gemmer sig altså et stort potentiale i den nye bæredygtighedsregulering for både menneskerettigheder, virksomheder og investorer.

Skal potentialet realiseres er en robust implementering nødvendig - også for at fremme virksomheders arbejde med respekt for menneskerettighederne.