Revisorer: Det haster med at få bæredygtighedsregler skrevet ind i dansk lovgivning

I revisorbranchen sætter vi pris på den vigtige rolle, vi har fået i EU's nye rapporteringskrav, hvor vi skal verificere virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber. Vi har dog brug for vejledning og samarbejde med myndighederne, fremfor et tilsyn, som venter på uundgåelige fodfejl, skriver Camilla Hesselby.

Der er behov for færre formalistiske krav og et mindre nidkært tilsyn med virksomheder og revisorer, end der er lagt op til, skriver Camilla Hesselby.<br> — Der er behov for færre formalistiske krav og et mindre nidkært tilsyn med virksomheder og revisorer, end der er lagt op til, skriver Camilla Hesselby.
Foto: FSR

Camilla Hesselby

Faglig direktør, FSR – danske revisorer

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra og med i år skal de største selskaber herhjemme oplyse om deres aftryk på klima, miljø og mennesker i deres årsrapport. Det skyldes et EU-direktiv (CSRD), der indfører krav om, at selskaber i EU fremover skal rapportere om bæredygtighed i årsrapporten. Direktivet indfører også krav om, at en uafhængig revisor skal tjekke oplysningerne i årsrapporten og give en erklæring med begrænset sikkerhed, så regnskabsbrugerne kan stole på informationerne, og der dæmmes op for selskabernes muligheder for greenwashing.

Det er der grund til at glæde sig over, selv om det måske kan lyde besværligt. Bæredygtighedsrapportering er en helt central forudsætning for, at vi kan nå i mål med den grønne omstilling. Og uden en revisor til at tjekke og verificere data og oplysninger er der en overhængende risiko for, at rapporterne ender som varm luft. Klare regler og krav til rapporteringen og den efterfølgende revisorerklæring vil give troværdigheden et ekstra løft.

Klare og entydige regler er nu engang det bedste værn mod byrder for de virksomheder, der skal aflægge rapporterne
Camilla Hesselby
Faglig direktør, FSR – danske revisorer

En kæmpe opgave for erhvervslivet

I revisorbranchen glæder vi os over at få en så stor og vigtig rolle i blandt andet den grønne omstilling. Det er en anerkendelse af den værdi, som vores branche tilfører erhvervslivet og samfundet. Vi skaber tillid og troværdighed, så de, der finansierer dansk erhvervsliv – det vil sige banker, investorer og leverandører – kan stole på regnskaberne, herunder også snart bæredygtighedsregnskaberne.

Når det er sagt, så er vi meget bevidste om, at det er en kæmpe opgave, der venter hele erhvervslivet, og som vi skal løfte i fællesskab.

Det gælder selskaberne, der skal indsamle og rapportere om deres aftryk på klima, miljø og mennesker. Det gælder investorerne, der skal kunne afkode oplysningerne, så de kan træffe de rigtige investeringsbeslutninger. Det gælder revisorerne, der skal erklære sig og verificere oplysninger, som de ikke er vant til. Og sidst, men ikke mindst, gælder det myndighederne, der skal føre tilsyn og vejlede på området.

I første omgang er det kun de cirka 80 største børsnoterede selskaber og deres revisorer, der bliver omfattet af de nye krav, men allerede næste år bliver mange flere selskaber omfattet. Når reglerne er fuldt implementeret, vil omkring 2.300 selskaber og deres revisorer være omfattet af de nye krav. Dertil kommer hele underskoven af SMV’er og deres SMV-revisorer, der bliver ramt indirekte af reglerne, fordi de store selskaber skal rapportere for hele deres værdikæde.

Læs også

EU vil udskyde vitale dele af bæredygtighedsdirektiv med to år

Uundgåeligt med begynderfejl

CSRD-reglerne får gennemgribende betydning for store dele af dansk erhvervsliv. Af samme grund haster det med at få gennemført reglerne i dansk lovgivning. Og det haster med at klæde selskaberne og deres rådgivere på til at kunne håndtere opgaven. Her ser vi gerne, at myndighederne kommer på banen og sikrer, at alle involverede parter – også revisorerne – får den nødvendige hjælp og vejledning til at leve op til de nye krav.

Vi er desuden enige med regeringen og erhvervslivet i, at rapporteringen skal være så enkel som muligt inden for lovens rammer. Bæredygtighedsrapportering må ikke blive en ny papirtiger.

Netop derfor er det vigtigt at sørge for, at de nye regler bliver så enkle og fokuserede, som det lader sig gøre. Klare og entydige regler er nu engang det bedste værn mod byrder for de virksomheder, der skal aflægge rapporterne.

Læs også

UN Global Compact i Danmark: Efterlad ikke virksomhederne i ESG-tsunamiens mørke

Debat

For revisorerne, der i et vist omfang kan komme til at stå på mål for, at rapporterne er retvisende, vil der også være et stort behov for vejledning og samarbejde med myndighederne, fremfor et tilsyn, som nidkært venter på de første fejl, som skyldes uerfarenhed med de nye regler.

Vi skal undgå, at rapporteringen bliver en reaktiv rapporteringsøvelse (tick the box), som Sara Krüger Falk, direktør i UN Global Compact, påpegede for nylig i sit indlæg. Det gælder ikke mindst for revisorernes arbejde, der let kan få et mere formalistisk præg, end hvad godt er. Især hvis formelle fodfejl straffes hårdt i opstartsfasen.

Der er tale om en helt ny og omfattende opgave for alle involverede. Vi må derfor ikke lade 'det bedste' blive ’det godes’ værste fjende
Camilla Hesselby
Faglig direktør, FSR – danske revisorer

Færre formalistiske krav

Det er ikke, fordi vi ønsker at fralægge os ansvaret for opgaven. Alene i 2023 har vi uddannet godt 200 nye bæredygtighedsrevisorer på vores Bæredygtighedsakademi, og mange flere er på vej i 2024.

Det er derimod et opråb til de ansvarlige myndigheder om at huske på, at der er tale om en helt ny og omfattende opgave for alle involverede. Lad derfor ikke ’det bedste’ blive ’det godes’ værste fjende.

Revisorer skal med indførelsen af CSRD afgive en erklæring med begrænset sikkerhed om, hvorvidt kravene for bæredygtighedsrapportering er overholdt. Hvis ikke selskaberne får mulighed for at udvikle rapporteringen gradvist til det fulde omfang, kan det blive vanskeligt for revisorer at afgive en erklæring om, at kravene er overholdt. Det er ingen tjent med.

Af den grund vil vi gerne opfordre de ansvarlige myndigheder, både i EU og herhjemme, til at sikre mere fleksibilitet i overgangen til de nye regler. Der er behov for færre formalistiske krav og et mindre nidkært tilsyn med virksomheder og revisorer, end der er lagt op til. Både virksomheder og revisorer er meget opsatte på at løse opgaven, men som arbejdet med CSRD former sig lige nu, er problemet, at der ikke er plads til, at rapporteringen modnes i takt med, at virksomheder og revisorer udvikler deres arbejde med bæredygtighed.

Politik har aldrig været vigtigere