Dansk chefforhandler og klimatolog: IPCC har været afgørende for klimaindsatsen, men nu står man ved en korsvej

Copenhagen Accord fastsatte også behovet for at støtte udviklingslande med 100 milliarder amerikanske dollars årligt for at håndtere klimaforandringerne. Resultater, der næppe ville have set sådan ud uden den tunge rapport.

IPCC-rapporter afgørende for Paris-aftalen

Det der ikke lykkedes i København, lykkedes i Paris ved COP21. Inden den historiske og mere vellykkede Paris-aftale i 2015 spillede IPCC en afgørende rolle i at forme den globale klimapolitik. IPCCs 5. vurderingsrapport fra 2014 var afgørende.

COP28s endelige konklusioner og den såkaldte Global Stocktake, der fandt sted, blev formet af IPCC’s 6. vurderingsrapport, der blev offentliggjort tidligere i 2023

Adrian Lema og Fabrice Lambert
Hhv. dansk og chilensk repræsentant ved IPCC

Denne rapport sammenfattede tusinder af videnskabelige undersøgelser og præsenterede et klart og omfattende billede af klimasystemets tilstand, menneskets indflydelse på klimaforandringer og de potentielle konsekvenser og risici i fremtidige klimascenarier.

Skarpe konklusioner præcis ét år forud for COP’en i Paris skabte et stærkt videnskabeligt grundlag for de internationale klimaforhandlinger. Nuvel, verden var mere klar end i København, men videnskaben var også mere klar og hjalp Paris-aftalen på vej. Som vi ved, sikrede Paris-aftalen, at verden nu arbejder for at holde sig langt under 2 grader og stræber efter at begrænse opvarmning til 1,5 grader.

Hvis vi kigger blot en måned tilbage til december 2023, understreger den nylige afslutning af COP28, på trods af dens blandede resultater, nødvendigheden af rettidig klimainformation fra IPCC. COP28s endelige konklusioner og den såkaldte Global Stocktake, der fandt sted, blev ligeledes formet af IPCC’s 6. vurderingsrapport, der blev offentliggjort tidligere i 2023.

Den rapport var afgørende for, at målet om 1,5 grader blev holdt i live. En ny 'Roadmap to Mission 1.5' blev godkendt på COP’en, og i plenarforsamlingen blev 1,5 grader ofte omtalt som forhandlingens 'Nordstjerne'. Mens COP28 aftalen anerkender 'hvad,' når det angår klimahandling, mangler det endelige resultat på 'hvornår' og 'hvordan'.

Det er et skridt fremad, ja, men ikke det kvantespring, som mange havde håbet på. Skuffelsen, især blandt unge, er tydelig. Alligevel er det vigtigt at huske: Hvert skridt, uanset hvor lille det er, bringer os tættere på den omfattende handling, vi har brug for. Og godt er det, at forhandlingerne havde ny viden fra IPCC frisk i hukommelsen.

God forskning tager tid

I denne sammenhæng bliver IPCCs rolle stadig mere betydningsfuld. IPCC, med sin videnskabelige autoritet og troværdighed, giver et globalt perspektiv, der er afgørende for forståelsen af et komplekst, grænseoverskridende problem som klimaforandringer. IPCC tilbyder politisk relevante, videnskabelige vurderinger – uden at være politisk foreskrivende.

IPCC hjælper både individuelle landes omstillinger og hjælper på den store internationale klinge. IPCC's rapporter udgør fundamentet for internationalt samarbejde og forhandling.

Skal vi prioritere timing til Global Stocktake på bekostning af de seneste klimascenarier. Eller omvendt? Skal vi tage de næste klimamodeller med i vurderingen, men dermed komme for sent til stocktake-bussen?

Adrian Lema og Fabrice Lambert
Hhv. dansk og chilensk repræsentant ved IPCC

Dette bringer os til det nuværende IPCC-møde i Istanbul. Hvordan kan IPCCs information præsenteres for UNFCCC, og hvilken information er mest afgørende at arbejde med?

Global Stocktake, en central mekanisme i Paris-aftalen, vurderer vores fremskridt mod dens mål hvert femte år. Den første af disse var i 2023, som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) i øvrigt faciliterede i Dubais varme. COP28-aftalen ”inviterer IPCC til at levere relevant og rettidig information til den næste Global Stocktake”.

Ønsket om klimaforskning er tydelig. Imidlertid tager god forskning tid. I det afgørende internationale klimamodel-samarbejde (Climate Model Intercomparison Project, CMIP) er der begrænsninger for, hvor hurtigt nye klimascenarier og studier kan udvikles. Mens computerkraften øges, øges også modelkompleksiteten. En femårig cyklus for nye scenarier og klimamodelsimulationer synes i øjeblikket at være utilgængelig.

Timing på bekostning af seneste scenarier

Dette stiller os over for et dilemma: Skal vi prioritere timing til Global Stocktake i 2028 på bekostning af de seneste klimascenarier. Eller omvendt? Skal vi tage de næste generationsklimamodeller med i vurderingen, men dermed komme for sent til stocktake-bussen? Kunne IPCC selv gennemgå en transformation og bevæge sig væk fra traditionelle, tunge vurderingsrapporter og levere kortere, hurtigere rapporter?

Dilemmaet, vi står over for ved IPCC-mødet – hvor vi begge repræsenterer hvert vores land – handler om, hvordan videnskabelige vurderinger har samme afgørende kvalitetsstempel som altid, og samtidig ligger klar, når de skal bruges.

Mens vi drøfter IPCCs fremtidige struktur og form, må vi ikke miste synet af det større billede. Hver beslutning, hver rapport, hver vurderingscyklus spiller en rolle i en meget større, løbende indsats for at mindske virkningerne af klimaforandringer.

IPCC forbliver med sin grundige og omfattende tilgang til klimavidenskab et fyrtårn af fornuft og håb og en kilde til uvurderlig indsigt i vores kollektive rejse mod en mere bæredygtig fremtid.