Juraprofessor: Epokegørende dom kan bane vejen for danske klimaretssager

Vi ved, at den nuværende danske klimapolitik kun vil reducere drivhusgasser med 63 procent i 2030, selv om klimaloven siger 70 procent. Efter dommen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan den kursafvigelsen føre til en dansk retssag, siger Jacques Hartmann.

En gruppe schweiziske seniorer, der har sagsøgt deres egen regering for manglende klimahandling, har 9. april fået medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. — En gruppe schweiziske seniorer, der har sagsøgt deres egen regering for manglende klimahandling, har 9. april fået medhold ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix

Jacques Hartmann

Professor i International Law, University of Dundee

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt en epokegørende dom i en sag om klimaforandringer. Tirsdag 9. april fandt domstolen, at Schweiz' manglende tiltag for at reducere udledningen af drivhusgasser krænkede menneskerettighedskonventionen.

Dommen vil få vidtrækkende konsekvenser. Den vil influere andre klimaretssager, hvoraf flere allerede er anlagt ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg samt foran andre internationale domstole. Dommen kan også have banet vejen for en dansk klimaretssag.

Sagen mod Schweiz var en af tre klimaretssager, som blev afgjort af Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, som behandler særligt vigtige sager. De to andre sager blev afvist; heriblandt en sag, der var anlagt mod Danmark og 32 andre lande.

Afgørende klimaretssag

Den succesfulde sag var anlagt af en forening for kvindelige pensionister samt fire medlemmer af samme forening. Dommen etablerede et meget højt krav for, at fysiske personers klimaretssager kan realitetsbehandles i Strasbourg.

Domstolen kræver, at medlemsstaterne vedtager og anvender love, der er i stand til at reducere de eksisterende og potentielt uigenkaldelige effekter af klimaforandringerne.
Jacques Hartmann
Professor i international jura

De næsten 700 millioner mennesker, som bor i et af Europarådets 46 medlemslande, kan derfor ikke umiddelbart få deres sag behandlet ved Menneskerettighedsdomstolen. Derimod har foreninger lettere adgang.

Domstolen var bevidst om, at den ikke kan erstatte nationale parlamenter eller regeringer. Det er først og fremmest dem, der skal handle for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Samtidig fremhævede domstolen, at demokrati ikke blot handler om flertallets vilje, men også om at opfylde retsstatens principper. I denne sammenhæng påpegede Domstolen, at den sammen med de nationale domstole fungerer som et supplement til de demokratiske processer. Deres primære opgave er at sikre overholdelsen af lovgivningen inklusive internationale regler.

Med dette som udgangspunkt konkluderede domstolen, at Schweiz havde krænket menneskerettighederne på grund af "kritiske mangler" i den nationale klimalovgivning. Konkret var lovgivningen ikke tilstrækkeligt ambitiøs. Derudover erkendte regeringen selv, at målene for 2020 ikke blev nået.

Krænkelse af menneskerettigheder

Domstolen sagde ikke, hvad Schweiz eller Europarådets andre medlemsstater skal gøre for at reducere udledningen af drivhusgasser. Det er op til dem.

Men domstolen kræver, at medlemsstaterne vedtager og anvender love, der er i stand til at reducere de eksisterende og potentielt uigenkaldelige effekter af klimaforandringerne.

Læs også

Så er det afgjort: Nu har du juridisk krav på at blive beskyttet mod klimaforandringer

Hvad sker der nu? Flere nationale domstole har truffet lignende afgørelser. Dommen mod Schweiz er imidlertid det første eksempel på, at en international domstol har fastslået, at en mangel på klimaindsats kan udgøre en krænkelse af menneskerettighederne.

Dommen vil føre til en bølge af nye klimasager. Lande, der enten mangler klimalovgivning, stiller utilstrækkeligt ambitiøse krav til reduktion af drivhusgasudledninger, eller forsømmer at håndhæve sådanne krav, vil sandsynligvis stå over for retslige udfordringer. Dette gælder for de fleste – om ikke alle – Europarådets medlemslande.

Mulige danske sager

Det fremgår af aftaleteksten fra COP28, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til halvanden grad, så skal de globale drivhusgasudledninger reduceres med 43 procent i 2030 og 60 procent i 2035 i forhold til niveauet i 2019. Samtidig skal der opnås globale nettonuludledninger inden 2050.

Hvis de danske dommere ikke sikrer, at målene opfyldes, kan det i sig selv være en krænkelse af menneskerettighederne.
Jacques Hartmann
Professor i international jura

Verdens lande er endnu ikke på rette vej til at nå disse mål. Europa-Kommissionen har for eksempel vurderet, at EU-landenes samlede planer ikke er tilstrækkeligt ambitiøse.

Kan vi se lignende retssager i Danmark? Det er muligt. Danmark har en klimalov, som fastsætter reduktionsmål for 2025, 2030 og 2050. Det langsigtede mål er, at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, om Danmark vil opnå målet om klimaneutralitet. Vi ved dog, at den nuværende klimapolitik kun vil reducere drivhusgasser med 63 procent i 2030, sammenlignet med en målsætning på 70 procent i forhold til 1990.

Det kan i sig selv være grundlag for en retssag. Og hvis de danske dommere ikke sikrer, at målene opfyldes, kan det i sig selv være en krænkelse af menneskerettighederne. Kort sagt, kommer der flere sager.

Læs også