Så er det afgjort: Nu har du juridisk krav på at blive beskyttet mod klimaforandringer

Den ene sag var rejst af en tidligere borgmester i den franske kommune Grande-Synthe, som mener, at den franske stats utilstrækkelige klimahandling udsætter ham og andre franske borgeres liv, sundhed og velbefindende.

Den anden sag er mere omtalt og omhandler en gruppe portugisiske unge, der har sagsøgt 33 lande, herunder Danmark, for at sætte både deres nutidige og fremtidige liv og sundhed på spil med utilstrækkelig klimahandling.

Begge de to sager blev afvist af såkaldt "processuelle årsager," forklarer Louise Holck, direktør ved Institut for Menneskerettigheder.

Sagen med den franske borgmester falder på det simple faktum, at han ikke længere er bosiddende i Frankrig og derfor ikke et direkte offer for eventuelt mangelfuld klimahandling i landet. De portugisiske unges sag faldt til jorden, fordi de ikke havde taget sagen ved de portugisiske domstole først, og fordi det ikke var juridisk muligt at føre sag mod Danmark og 32 andre lande fra Portugal.

"De to domme var på mange måder forudsigelige, fordi de ikke har levet op til de formelle krav. Domstolen når slet ikke at gå ned i selve det, sagerne handler om," siger Louise Holck.

"Politikerne kan ånde lettet op"

De to afviste retssager vil møde en vis lettelse på regeringskontorer rundtomkring i verden.

Også i Danmark, vurderer Christina Tvarnø, der er professor i klimaret ved CBS.

"Politikerne kan ånde let op – for nu," siger hun.

Var den franske og portugisiske sag gået igennem er det Tvarnøs vurdering, at det ville blive sværere for regeringer at lægge langsigtede planer for klimahandling. Især den portugisiske sag kunne have enormt vidtrækkende konsekvenser.

"De sager handler nemlig om at kunne tvinge staterne til at gøre noget med det samme. Nu kan de se, at de ikke bliver oversvømmet med søgsmål i morgen, fordi de stadig har muligheden for at tage sig af klimaforandringerne inden for den årrække, der er fastsat i Parisaftalen," siger Christina Tvarnø.

Vi er midt i en global modningsproces, hvor juraen skal afprøves i de her sager. Det er nyt terræn, og det går hurtigt lige nu

Helene Hagel
Klimapolitisk leder, Greenpeace

Helt simpelt bliver det dog ikke at være politiker, vurderer Henrik Andersen.

"Danmark er nødt til at forholde sig til dommen. De vil nu gå i gang med at se på, om de gør nok, og om de vil kunne forsvare sig mod en lignende retssag i fremtiden."

For den schweiziske stat betyder dommen, at de skal betale sagsomkostninger på knap 600.000 kroner til den sagsøgende forening af schweiziske seniorer. Schweiz bliver også pålagt at udarbejde nogle klimaplaner, der kan godtgøre, at de tager situationen alvorligt.

En politisk vurdering?

Med dommen slår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast, at Schweiz ikke har gjort nok for at leve op til Parisaftalen – en aftale, de selv har skrevet under på.

Ifølge Henrik Andersen udgør netop Parisaftalens forpligtelser en stor del af det juridiske grundlag. Og her har domstolen gjort et omfattende stykke arbejde med fokus på "processen", og om der er en troværdig vej fremad.

"Det er et meget omfattende stykke arbejde. Men det handler kort sagt om, hvad staterne har sagt, at de vil nå. Og om de gør nok for at nå derhen."

Det kan lyde som en politisk vurdering. Er det ikke utrolig vanskeligt at fælde en juridisk dom over, om landene gør nok for at bekæmpe klimaforandringerne?

"Jo, det er en vanskelig vurdering. Men domstolen har lagt vægt på, at Schweiz har stået stille i mange år på klimafronten. Så det har været afgørende for dem," siger Henrik Andersen.

"Det er en konkret vurdering, men jeg tror for eksempel Danmark vil stå bedre end Schweiz, fordi der har været en hel del aktivitet på klimafronten i Danmark."

Hos Greenpeace har dommen givet mod på mere. Også selv om to ud af tre retssager tirsdag faldt til jorden. Det betyder ikke, at de er tabt, for man lærer noget af hver dom, lyder det fra Helene Hagel.

"Vi er midt i en global modningsproces, hvor juraen skal afprøves i de her sager. Det er nyt terræn, og det går hurtigt lige nu," siger hun.

"Det her med at gå rettens vej, er mere af nød end af lyst. Det er en desperationshandling, noget, man gør, når man føler den politiske mulighed er opbrugt. Men det kan også blive et vigtigt værktøj i at skaffe klimaretfærdighed."