Mens klimaaktivister og lystfiskere holdt begravelse for Vejle Fjord, spiste landbrugets støtter protestpølser ved Støjbergs CO2-rally

Publikum klapper og pifter, flere af dem løfter skilte med teksten "Bevar dansk landbrug". Fra en ølkasse kan de snuppe Danmarksdemokraternes pendant til en bajer, en "Nejer", som Skive-bryggeriet Hancock står bag.

Ved fjorden i Vejle bærer en ældre mand et skilt med teksten "Omlæg landbruget nu". Efter begravelsen serveres der gravøl, Anarkist fra Odense har sponsoreret IPA's. 

Det er landbruget, der er omdrejningspunktet begge steder denne lørdag, og det er det også i dansk politik i al almindelighed. I disse måneder prøver regeringen sammen med en lang række organisationer at finde en vej frem for dansk landbrug, hvis udledninger til både miljøet og atmosfæren ikke har rykket sig i årevis.

Den såkaldt "grønne trepart" skal lægge sporene til en mere ambitiøs plan for drikkevandet og naturen, men den skal først og fremmest komme med et bud på en CO2e-afgift på landbruget.

Med lørdagens arrangementer i Vejle og Randers blev de fronter, der i forvejen gør forhandlingerne svære, trukket endnu hårdere op.

Klik på den runde cirkel, og hold musen nede for at trække i de to billeder. Artiklen fortsætter efter billedet. 

Frygter konsekvenser

Danmarksdemokraterne sælger merchandise under en lille pavillon ved indgangen, det er både muligt at købe t-shirts og telefoncovers.

På græsplænen ved siden af scenen er en grøn hoppeborg pustet op til børnene, mens de voksne kan konkurrere om en airfryer på en rodeotyr. Stalden er også åben til dem, der gerne vil se køerne. Ved pølsevognen er køen lang, er man til slush-ice er der både rød og blå. Man må gerne få den blandet.

Efter sin tale skriver Inger Støjberg autografer og tager selfies med de mange fremmødte.

En af dem er Bjarke Bak, der arbejder for virksomheden Daka, som håndterer biprodukter fra landbruget. Han stemmer normalt Dansk Folkeparti, men nogle venner fik ham overtalt til at lægge turen forbi Randers – og så ville han gerne høre, hvad "Inger" havde at sige. 

Han overvejer nemlig at stemme på Danmarksdemokraterne ved næste valg. Det skyldes partiets holdning til en CO2e-afgift.

“Det er en afgift, man giver nogle mennesker, der ikke selv er skyld i, at deres fag udleder den CO2e, som det gør," siger han.

Også Gitte Bagterp, der bor på et fritidslandbrug, er mødt op for at vise sin støtte til både Inger Støjberg og det politiske budskab.

Hun frygter, at en CO2e-afgift vil gå ud over de små landbrug. Og særligt at afgiften vil gøre hendes datter arbejdsløs.

“Jeg har en datter, der er udlært landmand. Hun er så glad for at være i landbruget og har kæmpet meget for at få sin uddannelse i kraft af, at hun er talblind og ordblind," fortæller Gitte Bagterp.

Af fjord er du kommet

Længere sydpå kan børnene lave en tegning til Vejle Fjord, men ellers er det træscenen med fjorden i baggrunden, der har publikums fulde opmærksomhed. Foruden Carsten Jensen er Radikales Martin Lidegaard og SF's Signe Munk også forbi for at sige et par ord. 

Bag dem, centralt på scenen, står en gennemsigtig kiste, fyldt op med grumset vand. En håndfuld blomsterbuketter fungerer som udsmykning.

Mellem talerne er der fællessang, inden tre "pårørende" – en fisker, en paddle-boarder og en dykker – tager afsked med kisten ved at udføre en vandpåkastelse.

"Af fjord er du kommet. Til fjord skal du blive. Af fjord skal du genopstå," siges der fra scenen, inden stilheden afbrydes af Se nu stiger solen på trompet.

Blandt de fremmødte er Mads og Christian, henholdsvis biolog og gymnasielærer, der begge har været lystfiskere i mere end 40 år. 

I dag er der dog "langt imellem", at de kan fange fisk ved Vejle, fortæller de.

"Vejle Fjord var kendt som et sted, hvor folk kom fra hele landet for at fiske havørreder. Ved Tirsbæk Strandvej stod folk på rad og række og fiskede. Det gør de ikke mere," siger Christian, der nu i stedet drager mod Lillebælt for at dyrke sin hobby. 

I efteråret blev iltsvindet i de indre danske farvande forsidestof, efter at omfanget nåede sit højeste i 20 år. Aktuelt er kun 5 ud af 109 danske vandområder i god miljøtilstand, og flere steder ser havbunden stendød ud.

Den altoverskyggende årsag er ifølge eksperterne landbrugets udledninger af kvælstof. I Vejle er det 82 procent af udledningerne af næringsstoffer til fjorden, der kommer fra landbruget.

Uventet gæst i Vejle

For de to lystfiskere ved begravelsen i Vejle er tilstanden i de indre danske farvande "hjerteblod". De har derfor heller ikke meget til overs for Inger Støjbergs CO2-rally længere mod nord.

"At man ikke vedkender sig et ansvar, når man står for så stor en del af udledningerne, det er fortrydeligt på alle mulige måder. Så at hun igen forsøger at dysse det ned, synes jeg personligt, er usmageligt," siger Christian.

Mads supplerer:

"Den barske realitet er, at der er brug for at tænke nyt, når det kommer til landbruget."

Men kan I ikke godt forstå, at der er landmænd, som er bekymrede for, at det kan betyde, at de må dreje nøglen om?

Mennesket er blevet en egenrådig hersker, adskilt fra naturen, og det har haft ødelæggende konsekvenser.

Sarah Kragh Dedieu
Sognepræst, Sct. Johannes Kirke i Vejle

"Det forstår jeg 100 procent," svarer Christian.

"Jeg er ikke ude på at lukke et erhverv ned. Men der er jo også en masse landmænd, der er villige til at lægge om og tænke nyt. Det bør være en mulighed at gøre det på en anderledes måde," tilføjer Mads.

Der er mange forskellige mennesker, som er mødt op til begravelsen. Unge, gamle, en udklædt superhelt med et skilt med teksten "Fish you were here".

Men én person skiller sig alligevel markant ud.

Til venstre for scenen står Peter Rosendahl iført en kasket og jakke med Bæredygtigt Landbrugs navn og logo. Han er landmand og bestyrelsesmedlem i landbrugsorganisationen, der for nyligt gjorde sig bemærket i den brede offentlighed med en ikke-ukontroversiel generalforsamling i Horsens.

Han er dukket op for at gå i dialog, fortæller han.

"Og så skal man være åben og kunne lytte. Vi har gennem mange år i landbruget været åbne over for de problemstillinger, vi har. Men der bliver ofte peget fingre ad os," siger Peter Rosendahl, der dog indtil videre har haft en fin oplevelse til dagens begravelse.

"Jeg var lidt bange for, at nogle ville kaste noget på mig, fordi det er den risiko, man løber, når man tager hen til sådan et sted her. Men der har været en dejlig tone, og det kan jeg godt lide," siger han.

BL-bestyrelsesmedlemmet mener også, at landbrugets bidrag til vandmiljøets tilstand er overvurderet.

"Hvis man nørder lidt i det her, vil man finde ud af, at der findes en tilgang, hvor man kigger på alle påvirkninger af havmiljøet. Flere professorer ser kun på kvælstofdelen. I Danmark vil man ikke tage de prøver, der gør, at man kan se det på en afbalanceret måde," siger Peter Rosendahl.

Ingen sammenhæng

Også i Randers har man svært ved at se, hvorfor dansk landbrug skal tage alle hug for havets tilstand.

Bjarke Bak mener, det er et "sjovt event", der er blevet stablet på benene i Vejle, men synes, at man burde starte med at rense spildevandet fra byerne ordentligt.

Mener du ikke, at man kan tilskrive landbruget en del af skylden for, at det ser ud, som det gør i dag?

“Ikke hele skylden i hvert fald," svarer Bjarne Bak, der ikke kommer til at ændre holdning til en CO2e-afgift på landbruget på grund af begravelsen i Vejle.

“Det har ingen sammenhæng i min verden," siger han.

54-årige Bent Bertelsen, der har arbejdet mere end 20 år i landbruget, giver heller ikke meget for, at der skulle være en forbindelse mellem landbruget og Vejle Fjords skæbne.

“Det tror jeg ikke på," siger han.

Han mener derimod, at man burde kigge nærmere på fiskeriet og udledningerne fra den almindelige husholdning.

Hvad baserer du det på?

“Kan du få noget vaskemiddel uden fosfor?" spørger Bent Bertelsen og påpeger, at alle skal "tænke sig bedre om".

At herske er at tjene

I Vejle er den lokale sognepræst Sarah Kragh Dedieu fra Sct. Johannes Kirke sidste indslag.

Iført sin sorte præstekjole og hvide pibekrave holder hun en håbsandagt for fjorden.

Dedieu tager udgangspunkt i den bibelske skabelsesberetning. Den indeholder en universel sandhed om værdien i alt det skabte, men også om, at mennesket både er forbundet med og ansvarlig for naturen, fortæller hun.

Desværre har der gennem historien været et udbredt misbrug af beretningen, konstaterer præsten.

"Den er mere eller mindre bevidst blevet – og bliver stadig – brugt som undskyldning for menneskers ret til at behandle naturen og dens ressourcer efter forgodtbefindende. Mennesket er blevet en egenrådig hersker, adskilt fra naturen, og det har haft ødelæggende konsekvenser," siger Sarah Kragh Dedieu.

At herske er i virkeligheden at tjene, lyder præstens budskab til de fremmødte med en opfordring om at se på hinanden, kloden og dens liv med mere kærlige øjne.

Talen går rent hjem hos Brit Egedal på 71 år, der er taget turen hele vejen fra Skodsborg på Nordsjælland for at deltage. Præstens ord får hende også til at sende en tanke til Inger Støjbergs CO2-rally lidt længere nordpå.

"Alle kristne burde have det syn, at vi ikke må drive vold på naturen. Og så står hun deroppe og prøver at tale til et publikum af jyske bønder med kristne værdier, der går i kirke om søndagen. Men de ser ikke, at de ødelægger Guds værk," siger Brit Egedal.  

Lørdagens to arrangementer bød hverken på voldelige traktordemonstrationer eller klimaaktivister limet fast til motorveje. Men de viste, at det ikke er vreden og afmagten på de to fronter alene, som gør de politiske forhandlinger om landbrugets fremtid svære.

Blandt danskerne er selve præmissen for debatten stadig til forhandling.

I Vejle begravede de en fjord og bebrejdede landbruget for det. I Randers kunne landmændenes tilhængere ikke se sammenhængen.