Klima med hovedet under armen

"Du danske sommer, jeg elsker dig, selvom du som ofte har sveget mig...," lyder det i sangen, og passer det egentlig ikke meget godt på de sidste måneder, hvor der har været masser af regn og især skybrud, som har forårsaget oversvømmelser af veje, kældre og marker.

Klima fraværende i valgkampen
Det kraftige regnskyl i Københavnsområdet den 2. juli i år slog nye rekorder i vandskader, og motorvejen ud til lufthavnen var lukket i næsten en uge efterfølgende. Men ikke kun i hovedstaden har regnen været skadelig. I august var der også alvorlige problemer med oversvømmede marker på Lolland-Falster, hvor høst til en skønnet værdi af op mod 120 mio. kr. var truet. Så skulle man da ellers tro, at ekstrem regn og følger af klimaændringer var et tema i valgkampen, men ak nej - ikke en lyd har der været sagt om den slags trivialiteter.

Igen og igen
Der har dog været en lille klimadiskussion i valgkampen i DR2's Debatten, hvor Klimakommissionens formand Katherine Richardson og Pia Kjærsgaard gentog den gamle diskussion om, hvorvidt der nu overhovedet er et klimaproblem eller ej. Det er der ikke så meget sjov ved, da sådanne generaliteter jo ikke hjælper på de helt konkrete følger, som vi har haft, når vejret går amok med ekstrem regn. Her er det efter min opfattelse ikke så afgørende, hvorvidt det videnskabeligt kan bevises, at netop en bestemt slags regn skyldes stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren eller ej. Det kan kun udviklingen over lidt længere tid vise. I stedet gælder det om at handle, så de værste skadevirkninger undgås nu og i fremtiden.

Det handler om økonomi
Kraftige regnskyl, som her i sommer, leder naturligvis til en masse overvejelser om, hvad der kan gøres, og så begynder diskussionen at få nogle store økonomiske dimensioner. Landmændene, hvis marker oversvømmes, mister penge, kommunerne overvejer at investere i diger, hvilket igen får økonomiske konsekvenser for grundejere, skattebetalinger osv. Kloakudvidelser overvejes, og kommuner som f.eks. Københavns Kommune udarbejder omfattende planer for klimatilpasning med masser af store investeringer i vandafledning, afløb for vand i Indre By og måske også diger på lidt længere sigt.

Forskning nær nul
Det lyder jo ret godt, at der gøres noget ved klimatilpasning, men samtidig undrer jeg mig som klimaforsker og økonom over, hvorfor vidensgrundlaget for handlingerne ikke bygges mere systematisk op. Klimapåvirkning og tilpasning støttes stort set ikke af forskningsrådene i Danmark. En lille hurtig undersøgelse viser, at der sidste år blev givet under 50 mio. kr. til 4-årige forskningsprojekter om klimapåvirkning og tilpasning af de Strategiske Forskningsråd, og i år bliver der nok kun råd til et projekt på 15 mio. kr. over 4 år. Det skal her bemærkes, at vores nabolande som f.eks. Sverige, Norge og England har givet meget større forskningsbeløb til området og har udviklet egentlig forskningsbaserede strategier for klimatilpasning.

Problemet fejes ind under gulvtæppet
Hvad er så konsekvensen af stort set ikke at have forskning om klimatilpasning i Danmark. I første omgang medfører det, at problemerne bliver skubbet ind under gulvtæppet, og det kan måske føles meget rart i en tid, hvor mange kommuner og staten helst vil undgå for store udgifter, som måske kunne vise sig, hvis klimaproblemet blev afdækket. Men den strategi er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Dyrt at vente
Det kan blive dyrt både for borgerne og samfundet at lukke øjnene for klimapåvirkninger og ikke at opbygge et solidt vidensgrundlag. Husejere kan foretage fejlinvesteringer i huse og kældre, hvis de ikke får besked om, at deres huse måske ligger i oversvømmelsestruede områder, som vi måske en dag må opgive at beskytte. Kloakker kan fejldimensioneres, by- og landplanlægning kan fejle, og nye stor vejanlæg og anden transport kan vise sig ikke at holde som forventet.

Borgerne kommer i klemme
Ærgerligt, når samfundet ikke viser økonomisk omhu, men endnu mere ærgerligt når husejere, landmænd og andre borgere kommer i klemme, fordi de ikke har fået besked om risikoen for oversvømmelser eller andet ekstremt vejr, så de kan handle derefter. Lige nu er det i høj grad forsikringsselskaberne, som har betalt for den slags skader, men ideen i forsikring er jo ikke, at man ikke skal handle klogt og forebygge skader. Der er brug for en mere vidensbaseret klimatilpasning i Danmark.