Lad os håbe COP28 skitserer en ny opponerende fortælling til vækstidealet

Vi har kendt til disse tendenser og hovedårsagerne hertil i lang tid. Vi skal indstille os på, at det gradvist vil blive varmere over tid. Den seneste GAP-rapport fra UNDP (UN Development Programme) vurderede, at årsmiddeltemperaturstigningen i 2100 vil være cirka 2,9 grader over 1850-niveauet, tæt på de cirka 3,2 grader der tidligere i år blev vurderet af FN's klimapanel. Kursen er lagt mod højere temperaturer og dermed mere varm luft.

Fra videnskabeligt hold er der over de seneste mange årtier tilvejebragt faglig viden om klimaets forandringer, hovedårsager og løsninger. Alligevel er der set stigninger i temperaturen, udledningerne og i koncentrationerne af drivhusgas i atmosfæren. Tendenserne er ikke vendt.

Nyt må tænkes! Måske er det nødvendigt, at vi ændrer den måde, vi opfatter menneskets plads i verden på? For hvor meget kan vi reelt ændre, hvis vi fortsætter med at placere os selv og økonomisk vækst i centrum for alt? Har vi ret til at producere og forbruge, hvad vi har lyst til – og er fortsat økonomisk vækst den rette vej?

En ny grundfortælling og tankegang er en forudsætning for at omorganisere vores produktions- og forbrugsmønstre

Sebastian Mernild

Måske skal der en ny grundfortælling (narrativ) til, der er i stand til at mobilisere mennesker, hvor en ny grundfortælling og tankegang er en forudsætning for at omorganisere vores produktions- og forbrugsmønstre.

Store grundfortællinger har drevet store ændringer i samfundet. Måske handler det "blot" om en grundlæggende social forandring.

Forskningen viser, at økonomisk vækst er uforenelig med både at kontrollere klimaforandringerne og sikre et bæredygtigt ressourceforbrug. Menneskets overforbrug og dominans over naturen har givet os fordele på den korte bane, men vi oplever nu i høj grad konsekvenserne – også klimatisk – og vil gøre det på langt sigt.

Blot for at referere til vurderingerne fra én af de seneste rapporter fra FN's klimapanel (fra 2021) vil mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, være irreversible i århundreder, op til årtusinder.

Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau. Men også, at en række ændringer i klimasystemet bliver forstærket i takt med stigningen i global opvarmning.

Herunder forekomsten og intensiteten af varmeekstremer, marine hedebølger, kraftige nedbørshændelser, i nogle regioner tørke, intensiteten i kraftige tropiske cykloner og reduktion af havisen i Arktis, snedække og permafrost. Hvad vi allerede ser i dag, vil vi se mere af fremover.

En tilgang kunne være, at der tales om, hvordan vi plejer og passer på betingelserne for liv på planeten i stedet for kun at tale om behovet for at spare på ressourcerne. Vi kan tale om trivsel i stedet for vækst.

Det betyder noget, hvordan vi anskuer og taler om tingene. I hele menneskehedens historie har vi placeret os selv i centrum af verden, og vores idealer har været vækst.

Der er også brug for nye narrativer og nye måder at anskue verden på, hvis tendenserne skal vendes – det vil sige stigninger i temperaturen, udledningerne og koncentrationerne af drivhusgas i atmosfæren. Vi skal have vendt mod- og håbløshed til handling. Dertil har vi brug for mod, begavelse og handlekraft, også på COP28.