Løsningen på regeringens klima-nøl? Smit Barbara Bertelsen med klimaangst

Jeg er nemlig oprigtigt nysgerrig på, hvordan forløbet ville have set ud, hvis Barbara Bertelsen havde stået i spidsen og virkelig havde haft som mærkesag, at landbruget skulle opfylde både 2025- og 2030-målene.

Jeg tror, at der i så fald var blevet handlet mere proaktivt, og at der allerede nu ville ligge en klar køreplan med konkrete mål og implementeringsspor for den enkelte landmand.

Dette er ikke en opfordring til at træffe beslutninger uden tilstrækkelig lovhjemmel eller folkelig opbakning, som tidligere har været kritikken af centraladministrationen under Bertelsens ledelse. Det er snarere en henvisning til, at centraladministrationen tidligere har vist sig villig til at skubbe på for, at regeringen træffer vanskelige men nødvendige beslutninger i kritiske situationer såsom under corona-pandemien.

Min pointe er, at der måske netop er behov for Barbara Bertelsens beslutsomhed i arbejdet med at løse udfordringerne.

Anna Bak Jäpelt

Men når det kommer til håndteringen af blandt andet klimakrisen, ser jeg ikke samme beslutsomhed. Måske endda det modsatte.

Vi har lige nu en statsminister i form af Mette Frederiksen (S), der flere gange har forsøgt at neddrosle alvoren ved klimakrisen i interviews og på sine sociale medier. Vi har også en miljøminister, der står med et dødt hav, og en fødevareminister, der har et splittet Venstre-bagland, hvor han skal balancere by- og land-Venstres interesser.

Min pointe er, at der måske netop er behov for Barbara Bertelsens beslutsomhed i arbejdet med at løse udfordringerne.

Regeringen blev dannet for at håndtere tidens kriser og træffe de svære men nødvendige beslutninger. Der var inflation, krig i Europa, energikrise, klimakrise, biodiversitetskrise og udfordringer i sundhedssystemet. 

Vi blev bedt om at stramme livremmen, arbejde hårdere og bidrage til samfundet på alle måder for at spare i alle henseender. Men pludselig dukkede en betydelig sum penge op og lindrede presset på den økonomiske del af kriserne.

Det forekommer dog, at regeringen er blevet fastholdt i narrativet om nøjsomhed – ikke den nøjsomhed, der er fordelagtig midt i en økologisk polykrise, men den idémæssige nøjsomhed, der i højere grad tager hensyn til danske kernevælgeres interesser end miljøets, klimaets og biodiversitetens.

Torsdag 23. november blev "Grønt Udvalg" oprettet med netop det fokus at "behandle initiativer og sager på tværs af politikområder med betydning for den grønne omstilling".

Jeg håber, at det udvalg får det nødvendige mandat, der er behov for til at få sat skub i tingene på tværs af styrelser og ministerier, på samme måde som Barbara Bertelsen tidligere har formået at skubbe på for, at regeringen gennemfører de svære men nødvendige grønne tiltag.

For forestil dig, hvis den idémæssige nøjsomhed blev omdannet til en fortælling om nødvendigheden af nøjsomhed – ikke kun for Danmark, men for alle lande – når det kommer til opfyldelsen af deres forpligtelser inden for klima, miljø og biodiversitet.