Miljøbevægelse: Energinet grønvasker Baltic Pipe

Selvom Energinet siger noget andet, er byggeriet af Baltic Pipe en støtte til fossilgas efter 2050

Gasindustrien kalder det ”blå” brint, når brint bliver produceret af fossilgas, og noget af den udledte CO2 bliver indfanget og deponeret i undergrunden.

Et eksempel på produktion af blå brint er et Shell-anlæg i Canada. Anlægget har indtil nu fanget fem millioner tons CO2, men udledt 7,5 millioner tons. På trods af flotte ord som ren (clean) og lavemissions (low carbon) produktion af brint har anlægget således udledt flere ødelæggende klimagasser til atmosfæren, end det har lagret.

Eksemplet er ikke enestående. På verdensplan har 263 CCS-projekter indtil nu fået statsstøtte. En gennemgang af disse projekter viser, at der er stor forskel på, hvor meget CO2 projekterne lover at fange og lagre, og hvor meget fangst og lagring det bliver til i virkeligheden.

Kun 17 procent af den CO2-fangst, der blev lovet på ansøgningstidspunktet, er indfriet. Der er lang vej til at fange og lagre 90 procent af den udledte CO2, som industrien ofte hævder kan lade sig gøre.

I vurdering af den fossile (blå) brint bør også indgå, at der er et energitab under produktionen af brint, og at det koster ekstra energi at indvinde og lagre CO2.

Mange mener derfor, at det er bedre at bruge fossilgas som den er, uden først at omdanne den til brint og forsøge at deponere noget af den udledte CO2. Den danske regering har da også kæmpet en brav kamp de sidste par år for at forhindre EU-støtte til fossil brint.

Norge satser på fossil brint

I Danmark er der et narrativ om, at Norge kan producere store mængder vedvarende energi i fremtiden, som kan bruges til at forsyne Danmark og resten af Europa med ren, vedvarende energi. Desværre er det ikke noget, som vinder genklang i Norge.

De norske myndigheder planlægger derimod en fremtid, hvor landet forsyner resten af Europa med fossil brint. Enten ved selv at producere brinten eller ved at eksportere fossilgas til at producere brint i andre lande. Det kan man læse i den hvidbog om fremtidens norske energiressourcer, som den norske regering udgav i sommers.

Man kan ikke kalde det andet end grønvask, når Energinet siger, at der kun vil være "grønne gasser" i Baltic Pipe efter 2050. 

Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Miljøbevægelsen NOAH

Norge har rigtigt nok store forventninger til flydende havvindmøller. Havet omkring Norge er dybt, og det kan være svært at bundfæste vindmøller, som vi gør i Danmark.

Det har ført til, at Norge er langt fremme i forskning og udvikling af flydende havvindmøller. Den norske regering anser ligefrem flydende havvindmøller som et muligt indbringende fremtidigt eksporteventyr.

På trods af lyse udsigter for norsk havvindenergi forventer Norge selv at bruge den vedvarende energi, der kan produceres i landet. Norge har vidtrækkende planer om elektrificering af deres energisystem og forventer ikke at have overskud af vedvarende energi til eksport. Med hensyn til eksporteventyret af flydende vindmøller handler det om eksport af viden og færdigbyggede havvindmøller.

Baltic Pipe skal tranportere fossil brint

EU skal være klimaneutral i 2050, men desværre er Danmark blevet en brik i den norske plan om at eksportere fossil energi til Europa efter 2050 under dække af en italesat vision om en fremtidig "lavemissions"-produktion af brint. En mulig færdigbygning af Baltic Pipe vil nemlig betyde, at Norge vil sende gas til Polen via Danmark i hvert fald de næste 50 år.

Når direktøren for gas i Energinet, Torben Brabo, i et indlæg i Altinget antyder, at Norge vil fylde Baltic Pipe med "grønne gasser" i 2050, er det forkert.

Den bedste måde at tackle klimakrisen på er at udfase alle aktiviteter med fossile brændstoffer i stedet for at finde måder at skjule de klimaødelæggende aktiviteter bag falske løsninger og grønvask.

Jacob Sørensen
Klima- og energipolitisk medarbejder, Miljøbevægelsen NOAH

Som det fremgår af ovenstående, har Norge ingen planer om at producere "grønne gasser" til Baltic Pipe. Derimod har landet planer om at bruge Baltic Pipe til enten fossil brint eller fossilgas.

Man kan ikke kalde det andet end grønvask, når Energinet siger, at der kun vil være "grønne gasser" i Baltic Pipe efter 2050. Kapaciteten i Baltic Pipe er tre til fire gange større end det nuværende danske gasforbrug, og det er ganske enkelt virkelighedsfjernt at forstille sig, at Norge skulle kunne prioritere "grøn gas" til eksport i Baltic Pipe i de mængder. Danmark vil heller ikke kunne prioritere så store mængder vedvarende energi til eksport til Polen.

EU skal være klimaneutral i 2050. Hvis man sammenholder det antal gasrørledninger i EU, der allerede findes, og dem, der er ved at blive bygget, med den gasforsyning, der forventes i 2050, er det tydeligt, at der skal findes andre måder at bruge gasrørene på, med mindre byggerierne stoppes, eller ledningerne tages ud af drift før tid.

Dansk hykleri

Danmark er blandt den gruppe af lande i EU, som arbejder for at mindske afhængigheden af fossilgas og har dermed forsøgt at undgå, at de mange nye støtteordninger til brint indbefatter støtte til fossil brint.

Danmark foretrækker, at det kun er grøn brint, der får støtte, det vil sige brint produceret af vedvarende energi.

Desværre er byggeriet af Baltic Pipe en støtte til fortsat brug af fossile brændstoffer og en indirekte støtte til fossil brint.

Den bedste måde at tackle klimakrisen på er at udfase alle aktiviteter med fossile brændstoffer i stedet for at finde måder at skjule de klimaødelæggende aktiviteter bag falske løsninger og grønvask.

En færdiggørelse af Baltic Pipe vil betyde, at det blive endnu sværere for de næste generationer af slippe af med afbrænding af fossile brændstoffer. I stedet for at tage konfrontationen nu og sige nej til Baltic Pipe, udskyder de danske politikere kampen om at udfase de fossile brændstoffer til senere.