Norsk lobbyist: COP28 handler ikke længere kun om klima, men om global stabilitet

Et fælles gode

FN's klimatopmøde er præget af det samme, men er samtidig helt anderledes. Et stabilt klima er i sidste ende et fælles gode, som rationelle aktører ikke kan afvise som uvæsentligt.

Det vil gøre det lettere at nå klimamålene, hvis vi bevarer de globale forbindelser og dæmmer op for rivaliseringen 

Geir Ramnefjell
Chef for public affairs, Deep Wind Offshore

De fysiske klimaændringer påvirker nemlig forskellige dele af verden på forskellige måder, og overgangen rammer nogle økonomier hårdere end andre. Både ansvar og effekter er således skæve.

Overordnet set påvirker klimaforandringerne dog alle. Desværre har konsekvenserne potentialet til at ramme så hårdt, at ingen rigtigt kan regne med at slippe uden betydelig risiko for skader på deres egne lande og samfund.

Men hvad så? Verdens Meteorologiske Organisation meddelte ved klimatopmødet i Dubai torsdag, at udledningen af ​​drivhusgasser er rekordhøj, de globale temperaturer er rekordhøje, og havniveaustigningen er rekordhøj i 2023. Er det ikke et tegn på, at klimaforhandlingerne er nytteløse?

Omstillingen går for langsomt, men sammenligner man landenes tilsagn om at skære i emissionerne ved det fejlslagne klimatopmøde i 2009 med de tilsagn, som landene har skrevet under på i dag, kan man se udviklingen. I 2009 ville de samlede forpligtelser bringe os til 3,5 graders opvarmning, mens vi i dag er nede på 2,5 grader. Der er stadig lang vej igen, men fremskridtene er tydelige.

Konfliktdæmpende mødested

Også som konfliktdæmpende mødested og omdrejningspunkt er klimatopmødet nu helt unikt. I en verden, der i stigende grad er præget af konflikt og stormagtsrivalisering, hvor forholdet mellem USA og Kina – verdens største økonomier og udledere – er værre, end det har været i mange årtier, er klimatopmødet en direkte optakt til af- og eskaleringsmøder.

For to uger siden mødtes Joe Biden og Xi Jinping for første gang i et år. Det vigtigste resultat fra mødet var relateret til klimatopmødet. Landene har forpligtet sig til en tredobling af investeringer i vedvarende energi inden 2030.

Dette mål med tredobling er en af ​​Dubais hovedambitioner. USA og Kinas forhåndsaftale vil være en hjørnesten i forhandlingerne. En aftale under topmødet vil være et væsentligt bidrag til fremskridt i det internationale klimaarbejde. Det sker i så fald på baggrund af en aftale mellem to lande, som forsvarsanalytikere frygter kan ende i væbnet konflikt med hinanden om fire år – i 2027 – efter en mulig kinesisk invasion af Taiwan. Det burde næppe være muligt.

Global stabilitet

Klimaforhandlingerne er således ikke bare en kold klud på en klode, der bliver varmere, den har også en afkølende effekt på den stigende geopolitiske skala.

De handler ikke længere kun om klimaændringer i sig selv, men om global stabilitet

Geir Ramnefjell
Chef for public affairs, Deep Wind Offshore

Det skyldes selvfølgelig også, at de to ting hænger sammen. Aktørerne ved det. Samtidig med at lande og regioner kæmper for at sikre adgang til råvarer, energiproduktion og fungerende forsyningskæder i en verden, der bliver mindre globaliseret og mere regionaliseret, ved man, at en stor grad af samarbejde alligevel er absolut nødvendig. Værdien af ​​handelsforbindelser på tværs af kontinenter er enorm, og de største og mest værdifulde er dem mellem USA og Kina.

Det vil gøre det lettere at nå klimamålene, hvis vi bevarer de globale forbindelser og dæmmer op for den globale rivalisering. I et nyligt oplæg, hvor viceadministrerende direktør Lars Eirik Nicolaisen fra Rystad Energy gennemgik analyser af verdens energiomstilling, viste han, hvorfor selskabet mener, at det er inden for rækkevidde at begrænse opvarmningen til mellem 1,6 og 1,9 grader.

For at kunne stoppe ved 1,6 grader har vi stadig brug for samarbejde mellem Vesten og Kina, understregede han. 1.6 vil ikke være muligt, hvis forsyningskæderne kommer under for meget pres.

Hvorfor dvæle ved dette? Det er let at miste modet og troen på fremskridt i internationale forhandlinger, når "verdenssamfundet" på så mange måder ellers viser sig ude af stand til at løse problemer.

Det er så meget desto vigtigere at lægge mærke til og anerkende klimatopmødernes funktion. De handler ikke længere kun om klimaændringer i sig selv, men om global stabilitet. Klimatopmøderne er blevet større end dem selv.

Debatindlægget er oversat fra norsk af Kasper Valentin Poulsen.