Hvis EUs grønne mission på COP28 skal lykkes, skal vi finde fælles fodslag med USA og Kina

Siden sidste år har USA vedtaget en kæmpestor grøn investeringspakke, den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA), som betyder, at den amerikanske industri igen investerer massivt i grøn teknologi, ikke mindst vindmøller, og skaber grønne arbejdspladser på tværs af kontinentet.

Det er langt fra givet, at USA og Kina vil gå med til en aftale om at sætte dato på det sidste fossile forbrug, men der er alligevel håb at finde i de to landes nye industrielle sats på klimaet

Morten Helveg Petersen (R)
Næstformand i Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi

Præsident Joe Bidens grønne revolution, der er protektionistisk og strider mod internationale frihandelsaftaler, er ganske problematisk for EUs egen industripolitik, men hvis vi alene ser på det klimapolitiske, er det et enormt grønt skridt fremad.

USA og Kina er afgørende for EUs grønne mission på klimatopmødet. Det er langt fra givet, at de to globale kæmper vil gå med til en aftale om at sætte dato på det sidste fossile forbrug, men der er alligevel håb at finde i de to landes nye industrielle sats på klimaet. Begge lande har enorm udenrigspolitisk rækkevidde og kan understøtte EUs grønne ambitioner i de samlede forhandlinger, hvis vi lykkedes med at findes fælles fodslag.

En stor udfordring er de olieproducerende lande som Rusland og en række arabiske lande, inklusiv klimatopmødets værter, de Forenede Arabiske Emirater. Disse lande har afgjort lugtet, hvilken vej klima-vinden blæser, men har selvsagt ikke nogen økonomisk interesse i en hurtig udfasning af de fossile brændsler, som store dele af landenes økonomi i øjeblikket er bundet op på.

Især USA vil være en nyttig partner til at lægge pres på de arabiske lande, mens vi ærlig talt må anse Rusland som uden for pædagogisk rækkevidde, indtil krigsforbryderen Putin er ude af vagten.

EUs eget bedste våben i den globale klimapolitik er adgangen til det indre marked, som ubetinget er verdens største og mest attraktive - også for andre økonomiske mastodonter som Kina og USA.

Det indre marked er et meget vigtigt værktøj for Europas grønne kamp, men også for ny europæisk klimapolitik, især den såkaldte grænsetilpasningsmekanisme, der lægger klimatold på varer importeret til EU, hvis ikke det eksporterende land har en tilsvarende klimatold. I praksis er det med den model, EU har påført CO2-afgifter på produkter i lande verden over, blandt andet i Kina.

EUs eget bedste våben i den globale klimapolitik er adgangen til det indre marked

Morten Helveg Petersen (R)
Næstformand i Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi

Hvert eneste klimatopmøde er vigtigere end det foregående, netop fordi verden endnu ikke er blevet enige om at udfase det fossile forbrug. Det er stærkt problematisk, fordi de færreste eksperter efterhånden tror på, at det er praktisk muligt at overholde Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader.

På den positive side er der sket et paradigmeskifte de seneste fire-fem år, hvor klimapolitikken er kommet højt op på agendaen verden over, befolkningerne oplever ekstreme vejrfænomener på tæt hold og med egne øjne, og klimaskeptikerne er stort set løbet tør for argumenter imod muren af dokumentation og forskning, der påviser klimaforandringerne.

Det har skabt betydelige forandringer i det politiske klima i vores del af verden - tænk bare på, hvor langt fra klimapolitikken forskellige danske partier stod for bare fem år siden.

Det er her et sted, mellem tidens klimapolitiske medvinde og modvinde, at EUs forhandlingsteam skal ramme et resultat på klimatopmødet. Det bliver unægtelig svært at opnå en aftale om udfasning, men det er EUs fornemmeste grønne ambition på klimatopmødet, og der er ikke andre end Europa, som løfter denne politik, som velsagtens er verdens vigtigste netop nu.