Tøjfirma: Hvis modebranchen skal nå de grønne mål, skal forbud mod overproduktion være det nye sort

Det er en kendt hemmelighed, at tøjindustrien har et problem med overproduktion. Og det er også blevet mere indlysende, at denne overproduktion er en overvejende faktor i, at tøj- og tekstilbranchen er så højt placeret, når det kommer til CO2-tunge erhverv.

Alligevel ser vi sjældent tekstilaffald i overskrifterne – indtil nu. I løbet af de sidste par uger synes debatten at have flytte sig til over på dette, måske lidt uskønne emne, da både Altinget, Børsen og Information har bragt artikler i Danmark.

Internationalt har Changing Market Foundation ligeledes udgivet en dokumentar om affaldsbunker i Afrika.

Tøjet sælges slet og ret ikke

Hvis vi er seriøse omkring den bæredygtige transformation af tøjindustrien, er vi nødt til at løse en grundlæggende årsag til dens problemer: De fleste forretningsmodeller er fortsat afhængige af overproduktion. 

Ved at eliminere overproduktionen, kan vi drastisk reducere industriens miljømæssige fodaftryk. 

Men mindst lige så vigtigt er det at stoppe den største absurditet: Produktion af tøj, som aldrig bliver solgt. 

Jess Fleischer
Grundlægger og administrerende direktør, Son of a Tailor 

For at nå dertil har vi brug for regulering, såsom forbud mod destruktion af usolgte tekstiler. Metoden og teknologien til at producere uden overproduktion findes dog allerede.

Ofte er der fokus på, at forbrugerne køber for meget, smider for meget ud, og hvor tøjet så ender. Det er også et stort problem, men det er ikke her problemet starter. I stedet for skal vi ændre problemet ved dets rod – produktionen af for meget tøj.

Et skridt i den rigtige retning ville være at sikre, at forbrugeren rent faktisk betaler for det aftryk, som produktet har. EU arbejder allerede på at regulere dette område. Og hvis de pålægger den rette afgift herfor, bør det nedbringe forbruget. 

Men mindst lige så vigtigt er det at stoppe den største absurditet: Produktion af tøj, som aldrig bliver solgt. 

Paris og overproduktion rimer ikke

Ifølge et studie fra McKinsey producerer tøjindustrien 20 procent overproduktion, hvilket er defineret som usolgt lager efter udsalg med mere. 

Det betyder at 20 procent af alt produceret tøj aldrig når en kunde, og dermed er det produceret til skraldespanden. Det sker, fordi mange brands har så høje marginer for hvert produkt, de sælger til fuld pris, at de tænker: “Lad os hellere producere et styk for meget end et styk for lidt”. 

Vi kan ikke udelukkende stole på branchens frivillige initiativer, da vi simpelthen ikke har tid. 

Jess Fleischer
Grundlægger og administrerende direktør, Son of a Tailor 

Det er absurd, at denne praksis er normen, mens vi snakker om, hvordan vi når målene i Paris-aftalen, og herunder hvordan den nuværende genbrugsteknologi er utilstrækkelig.

For at nå målene i Paris-aftalen skal vi reducere vores aftryk med 55 procent. Et mål vi nemt kan lukke en stor del af ved blot at forbyde overproduktion.

Trods en baggrund i liberale værdier og tro på markedskræfter er jeg sikker på, at virksomheder har en unik kapacitet til at skabe forandringer. Men givet den påtrængende nødvendighed til at omstille industrien til at være mere bæredygtig, kan vi ikke stole udelukkende på branchens frivillige initiativer, da vi simpelthen ikke har tid. 

Gennemsigtighed og regulering er vejen frem

Derfor er det nødvendigt med regulering. Et eksempel kunne være, at politikerne indfører et forbud mod destruktion af usolgt tøj, som eksempelvis Samira Nawa efterspurgte i et tidligere indlæg i Altinget.

Det vil kræve, at man forlanger langt mere gennemsigtighed i værdikæderne og at man tvinger virksomheder til at rapportere om ressourceforbrug og ikke kun på salg, som vil være det mest oplagte.