Venstre og Konservative træder vande om nyt 2025-klimamål

Den nye aftale om et 2025-klimamål, hvor S-regeringen i rekordfart løb fra sit eget udspil, blev hovedtemaet under årets store energidebat i Folketinget. Venstre og Konservative ved stadig ikke, hvad de mener "klimamellemtiden" skal være.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Der var skæld ud på sønderjysk, invitationer til middage og Michael Strunge digtoplæsning, da den årlige energidebat fyldte Folketingssalen tirsdag eftermiddag.

Det var dog regeringens og støttepartiernes aftale om et 2025-klimamål, der tog rampelyset.

De blå partier følte sig nemlig både forsmået og ført bag lyset efter regeringen sammen med støttepartierne i fredags aftalte, at Danmark skal have nedbragt CO2-udledningen med 50-54 procent i 2025, uden de blå partier var inviteret med til forhandlingerne.

0:000:00