Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Jacob Jensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om teknisk bistand til udarbejdet af ændringsforslag således at ministeren også aktivt vil kunne benytte paragraffen til at opkøbe arealer til at rejse skov og til at beskytte grund

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 51, Spørgsmål 1
Vil ministeren udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger til § 7, således at ministeren også aktivt vil kunne benytte paragraffen til at opkøbe arealer til at rejse skov og til at beskytte grundvand?

Svar fra onsdag den 15. marts 2023
Lovforslagets § 7 er en videreførelse af tekstanmærkning nr. 197 ad § 23 på finansloven for finansåret 2022 og udgør hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter).

Ordningen er finansieret med nationale midler og er godkendt af Europa-Kommissionen.

Lovforslagets § 3 indeholder en hjemmel til at fastsætte regler om ordninger med tilsvarende formål, herunder eksempelvis skovrejsningsprojekter og projekter om grundvandsbeskyttelse. I lighed med ordningen om klima-lavbundsprojekter vil etablering af sådanne ordninger forudsætte, at der afsættes midler på finansloven til finansiering af disse projekter, og at der etableres et forenelighedsgrundlag i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler.

Da det således følger af lovforslagets § 3, at der er mulighed for at etablere ordninger, der har til hensigt at støtte eksempelvis opkøb af arealer til skovrejsning eller at varetage grundvandsbeskyttelsen, skønnes det ikke nødvendigt at ændre lovforslagets § 7.

Jacob Jensen / www.fvm.dk
0:000:00