BUPL: Gør reform af dagtilbud til en del af kommuneaftalen

Af Lars Søgaard Jensen
Faglig sekretær i BUPL

Tidlig indsats, tidlig indsats, tidlig indsats.

Der går nærmest ikke en dag, før endnu en politiker citeres for, at man skal sætte tidligt ind for at få alle børn med. Det er noget af et skift i forhold til for bare fem-seks år siden, hvor børneområdet var klemt og glemt i de fleste politikeres bevidsthed. 

I disse dage sidder nogle af Danmarks mest magtfulde politikere fra regeringen og KL og forhandler en ny kommuneaftale på plads. Og det skal være en ambitiøs aftale på børnenes vegne, hvis der skal handling bag alle de flotte ord. 

Dyre årgange på kanten
BUPL mener, at regeringen og KL bør afsætte en milliardinvestering i tidlig indsats. Det handler primært om at sikre børnene en god hverdag i daginstitutionerne, men det argument bider ikke altid på politikerne. Politikerne lytter ofte mere, når det handler om, at tidlige investeringer i børns liv giver det bedste samfundsøkonomiske afkast. 

Den amerikanske økonom og nobelpristager James J. Heckman har bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til senere i livet. Ja, han er endda citeret for at sige, at investeringer i børns tidlige barndom giver et bedre afkast end aktier. Vi kender det i dag som ”Heckman-kurven”. 

Det handler i bund og grund om bedre forebyggelse. Vi ved, at regeringen ønsker at gå den vej. Det fremgår jo af udspillet til sammenhængsreform.

Lars Søgaard Jensen
Faglig sekretær i BUPL

Et andet udtryk på børneområdet er den såkaldte "Skandia-model”. Pensionskassen Skandia har udviklet en regnemetode, der beregner effekter af investeringer i forebyggelse. Konklusionen er, at det koster samfundet over 70 milliarder kroner, at 8,2 procent af børnene i hver ungdomsårgang ender på kanten af samfundet. 70 milliarder kroner! Det er et sprog, som politikerne kan forstå. 

Hellere forebygge end helbrede
Det handler i bund og grund om bedre forebyggelse. Vi ved, at regeringen ønsker at gå den vej. Det fremgår jo af udspillet til sammenhængsreform.

Vi ved også, at regeringen og KL har aftalt et moderniseringsprogram, som skal friføre ressourcer til kerneopgaverne. Her er børneområdet et oplagt område for effektiviseringer. Ikke på den ærgerlige måde, hvor man skærer ned på antallet af pædagoger og beder de tilbageværende om at løbe hurtigere.

Nej, samfundet kan spare milliarder af kroner med en tidlig indsats på børneområdet. Gevinsten kommer på længere sigt, når kommunerne slipper for at iværksætte dyre behandlende indsatser. Det er nu engang billigere og bedre at forebygge end at helbrede.

Reform af dagtilbud med i aftalen
Kommuneaftalen forhandles samtidig med, at regeringen er på vej med en dagtilbudsreform.

Også her taler børneminister Mai Mercado (K) om tidlig indsats med en særlig pulje penge til sociale normeringer, så vi kan få alle børn med. Dagtilbudsreformen ventes at blive præsenteret, inden kommuneaftalen lukkes.

Det er oplagt at lade dagtilbudsreformen fylde en del i kommuneaftalen. Så vi sikrer, at daginstitutionerne kan få implementeret den nye pædagogiske læreplan uden startvanskeligheder. Men det vil uden tvivl kræve flere investeringer på børneområdet. 

Politikere, tænk langt frem
Endelig har Danmarks Statistik den 10. maj offentliggjort en befolkningsfremskrivning på børneområdet. Børnetallet stiger med 56.000 børn i alderen 0-5 år over de kommende otte år. Det vil kræve 8.500 flere pædagoger for at holde de nuværende normeringer, der ikke just er imponerende. Det vil lægge et voldsomt pres på den kommunale økonomi.

Uden en stor håndsrækning fra regeringen får kommunerne svært ved at realisere nye investeringer i tidlig indsats. KL og regeringen har derfor en stor opgave foran sig. De skal vise, at de i kommuneaftalen tør tænke længere end én valgperiode frem. De skal investere i børnene. Også selv om gevinsten først kommer, når de selvsamme politikere ikke selv sidder ved magten.