DF: En god økonomiaftale for 2018 er i hus

Af Susanne Eilersen
kommunalordfører for Dansk Folkeparti.

Forleden dag blev kommunernes husholdningsbudget for 2018 fastlagt, den såkaldte økonomiaftale mellem KL og regeringen. Det har været et utrolig fredeligt aftaleforløb set i lyset af de sidste par års sværdslag om det forhadte omprioriteringsbidrag.

Nu er omprioriteringsbidraget skrottet, erstattet af et moderniserings- og effektiviseringsprogram. Hensigten er den samme, nemlig at tænke ud af boksen og få mere velfærd for pengene ude i kommunerne. Dette sker ved at tænke mere sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorerne, samtidig med at det skulle give en merværdi for borgeren i mødet med det offentlige system. Det giver rigtig god mening.

Det glæder Dansk Folkeparti, at der er afsat 2,7 milliarder fra kvalitetsfonden til at forbedre de fysiske rammer for børnene i daginstitutioner og folkeskoler, for der er et efterslæb i mange kommuner. Man kan så stille spørgsmålet, om renoveringer og ombygninger af en skole er et anlæg, eller burde det være en vedligeholdelsesudgift på driftsbudgetterne.

Kommunerne burde løbende hensætte til drift og vedligeholdelse og dermed holde kommunale bygninger i en god stand, så man ikke ender med det bygningsmæssige efterslæb, vi har set gennem en årrække.

Indvandrere og flygtninge skal oplyses om hjemrejsemuligheder
Økonomiaftale for 2018 har slet ikke nok fokus på flygtninge- og indvandrerområdet, og hvilke tiltag regeringen og KL har tænkt sig at gøre på dette område. Heldigvis er det lykkedes at standse den store tilstrømning af flygtninge til Danmark, vi så i 2016.

Det glæder Dansk Folkeparti, at der er afsat 2,7 milliarder fra kvalitetsfonden til at forbedre de fysiske rammer for børnene i daginstitutioner og folkeskoler, for der er et efterslæb i mange kommuner.

Susanne Eilersen (DF)
Kommunalordfører, Dansk Folkeparti.

Alligevel har kommunerne store udfordringer både socialt og økonomisk i forhold til det store antal flygtninge og indvandrere, der skal integreres i både daginstitutioner, skoler og almenboligområder, for ikke at tale om sundhedsudgifter og overførselsindkomster, da alt for mange ikke kommer i beskæftigelse.

Vi skal havde kommunerne til at sætte mere fokus på at tale repatriering med flygtninge og indvandrere. Flygtninge skal oplyses om de muligheder, de har for at rejse hjem og dermed få en økonomisk hjælpende hånd til et etablere sig i hjemlandet. Det er med til at frigøre midler, der kan bruges på kernevelfærd i stedet for.

Samme service uanset postnummer
Det er vigtigt, at vi har fokus på ”Et Danmark i balance”, og hvad vi kan gøre for at sikre, at serviceniveauet er det samme, uanset hvilket postnummer man bor i.

I økonomiaftalen for 2018 er der afsat midler til puljer, der er tiltænkt trængte kommuner, både som bidrag og lånepuljer. Særtilskudspuljen forhøjes til 350 millioner. Efter kriterierne er ændret, så er det nu ud fra demografi, jobmuligheder og uddannelsesniveauer og økonomi de udsatte kommuner, der får glæde af puljen og en ekstra håndsrækning til at levere bedre velfærd.

Regeringen har en ambition om skattelettelser, og med denne økonomiaftale vil de sænke kommuneskatterne med et samlet beløb på 250 millioner. De kommuner, der vælger at sænke skatterne, er ofte velstående kommuner, og de bliver ovenikøbet belønnet med et procentvis refusionsbeløb fra staten. Trængte kommuner er ofte tvunget til at sætte skatten op, og derfor ser vi, at borgere i yderkommunerne får en ringere service, samtidig med at skatteprocenten er højere.

Der burde være en ens skatteprocent i alle 98 kommuner, herom en anden gang.