Claes Nilas: Genskab tillid med stærkere fokus på borgerne

Af Claes Nilas
Formand for Nordisk Administrativt Forbund

I sidste uge var jeg sammen med andre offentlige ledere fra Danmark til en stor konference i Oxford i England arrangeret af Oxford Universitet og Blavatnik School of Government med deltagere fra rigtig mange forskellige steder i verden og en ganske ambitiøs dagsorden, nemlig "The Future of Government" – intet mindre.

Hvorfor tager jeg dette udgangspunkt? Jo, fordi når man hører om nogle af de udfordringer, der er for politikere og embedsmænd omkring udførelse af offentlig forvaltning i helt andre dele af verden, for eksempel på Balkan, i Østeuropa eller i Afrika, så tænker jeg umiddelbart: Hvor står vi dog i en helt anden og privilegeret situation i Danmark.

Men samtidig får man godt nok også et indspark til nogle faresignaler og opmærksomhedspunkter i vores egen udøvelse af offentlig forvaltning her i landet. Hvor jeg synes, vi godt kan lære noget selv af meget fremmedartede landes udfordringer til hele tiden at optimere, effektivisere og i det hele taget se på vores egen offentlige sektor.

I front i den digitale revolution
Der er helt tydeligt i mange lande kæmpe fokus på den teknologiske udvikling i den offentlige forvaltning; hvordan man kan indsamle og bruge data bedre, hvordan man kan udvikle velfærdsløsninger for borgerne baseret på ny teknologi, og at det skal være midler til at skabe bedre rammer for virksomheder og erhvervsliv samt generelt en større åbenhed om, hvad der sker i det offentlige.

Men det er også tydeligt, at man i mange andre lande slet ikke er dér i anvendelsen af de digitale redskaber i forhold til offentlig forvaltning, hvor vi er i Danmark.

Det er bekymrende, at mange målinger viser, at tilliden til de ansatte i offentlig forvaltning er dalende. Og i det såkaldte korruptionsindeks for 2017, som udgives af Transparency International, var vi for første gang siden 2012 ikke på en førsteplads.

Claes Nilas
Formanden for Nordisk Administrativt Forbund

Der tales mange steder fortsat om overhovedet at få skabt tidsvarende data- og adressesystemer, idet man mangler opdaterede og præcise oplysninger om virksomheder og borgere, ligesom der ikke anvendes fælles standarder i de forskellige borgervendte systemer.

Man kan simpelthen ikke anerkende fremsynetheden nok, der har været hos politikere, embedsmænd og dataeksperter i Danmark, som tidligt fik langt grunden til de cpr-, borger- og virksomhedsregistre, som vi har i Danmark.

Hvor Danmark kan lære
Alligevel synes jeg godt, man kan lære noget af andre landes overvejelser om den digitale udvikling inden for det offentlige, selvom vi her helt klart er i front, også set på verdensplan.

For eksempel gav den relativt nye serbiske statsminister, Ana Brnabic, på konferencen i Oxford, et meget spændende oplæg om det, hun kaldte "E-government". Hun er i øvrigt tidligere minister for "Public Administration and Local Self-Government", så hun havde tydeligvis nogle helt særligt forudsætninger her.

Som udfordringer nævnte hun blandt andet, om reel it-udvikling i det offentlige forudsætter en brændende platform, og om it-udviklingen bør føre til færre medarbejdere eller til, at de offentligt ansatte udfører andre og mere spændende arbejdsopgaver.

Det synes jeg er to fremragende pointer til erindring om den digitale udvikling i den danske offentlige sektor.

Her har regeringen for en måneds tid siden fremlagt en strategi for "Digital service i verdensklasse". Og jeg tror, det er rigtig vigtigt at sætte ambitionsniveauet meget højt, selvom nogen vil sige, at vi måske ikke har en brændende platform i Danmark, netop fordi vi er i front på verdensplan med hensyn til den digitale udvikling.

Tre pejlemærker
Vi skal selvfølgelig fortsætte den digitale udvikling, men gøre det på den rigtige måde. Det vil også være et virksomt middel i den fortsatte effektivisering af en stor offentlig sektor.

Vi skal tage både gode og mindre gode erfaringer med fra tidligere tiders it-projekter og fremover især have tre pejlemærker:

a) Den digitale udvikling i det offentlige skal give bedre offentlig service over for borgerne

b) Vi skal have et "stramt system" med deltaljeret planlægning, KPI'er og mål forbundet med den digitale udvikling og it-projekter

c) Vi skal inddrage medarbejderne, også helt ude i front-end i forhold til borgerne, sådan at vi får en digital udvikling, der ikke bare sætter strøm til eksisterende processer, men også gentænker vores processer i forhold til borgere og virksomheder med henblik på effektivisering, brugervenlighed og forudsigelighed, og også sådan at vi opbygger digitale kompetencer hos medarbejderne.

Det er gennem denne kompetenceudvikling, at medarbejderne kan sikre, at der fortsat er brug for dem, selvom nogle af de mere ensartede forvaltningsprocesser digitaliseres. 

De juridiske rammer
Og så skal vi huske at kvalitetsudvikle de retlige rammer omkring it-services og it-tænkt lovgivning.

Kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Christian Plaschke, udstak nogle retningslinjer herfor i et interview til Altinget i september måned, og her er der især en opgave for juristerne i at tænke på en ny måde, uden at de naturligvis skal renoncere på deres faglighed.

Men opgaven er at blive skarpere på at anvende den juridiske metode i forhold til den digitale udvikling, som helt naturligt ledsages af ønsker om større forudsigelighed og transparens i forhold til borgerne.

Det betyder, at juristerne skal kunne argumentere for, hvor der er behov for objektive kriterier, og hvor det er relevant at indlægge forvaltningsretlige skøn for at tilgodese retssikkerheden på områder med meget detaljerede og krydsende regelsæt, men hele tiden sådan, at det er til at forklare og bliver transparent, både for sagsbehandlere og for borgere.

Offentligt ansatte skal lære at tjene
På konferencen i Oxford blev der givet mange eksempler på, at både politikere og embedsmænd i mange forskellige lande i verden er rigtig optagede af det offentliges brand og tillidsopbygningen mellem det offentlige og borgerne.

Men der blev også givet mange eksempler på udfordringer og problemer i denne relation. At der stadig opleves alt for meget offentlig administration, hvor man ikke har fokus på at servicere borgerne, hvor man ikke mener at være sat i verden for at tjene borgerne, og hvor der er et stort behov for at ændre mindsettet hos de offentligt ansatte.     

Og i alt for mange lande fører det til omfattende korruption i alle grene af offentlig administration og i betjeningen af borgere, i for eksempel sundhedsvæsenet og i retssektoren og i det hele taget i mødet mellem den offentligt ansatte og borgeren.

Det fører så også til, at moderne embedsmænd i disse lande, der forsøger at arbejde ud fra faglige og saglige standarder, og som ikke vil acceptere korruption i deres organisation, tydeligvis er meget alene og tit må undersøge opad i deres systemer, om de fortsat har opbakning til deres konsekvente linje.

Når det går galt
På konferencen i Oxford holdt den administrerende direktør i Kampala City Authority, Jennifer Musisi, et tankevækkende oplæg.

Hun var indsat af præsidenten til for første gang at sørge for en sammenhængende byplanlægning og byudvikling i Ugandas hovedstad, hvilket indebar mange udfordringer i forhold til private interesser, erhvervsinteresser, interesser fra særlige samfundsgrupper, etniske grupper og så videre. Dette for, at hun kunne lykkes med sit job for at skabe nye veje og infrastruktur, ny boligudvikling og så videre.

Hun gav flere eksempler på korruption, chikane, trusler på livet med mere, som naturligvis påvirkede hende dybt personligt. Hun sluttede så sit indlæg med at forklare forsamlingen, at hun for en uge siden havde sagt op.

Hun sagde ikke præcist hvorfor, men man kunne ikke få andet indtryk end, at hun på et eller andet plan havde tabt kampen.

Tillid er et langt sejt træk
Herhjemme har vi også mange overvejelser og diskussioner i disse år om tilliden til embedsmændene og til det offentlige.

Det er særdeles relevant, for det er bekymrende, at mange målinger viser, at tilliden til de ansatte i offentlig forvaltning er dalende. Og i det såkaldte korruptionsindeks for 2017, som udgives af Transparency International, var vi for første gang siden 2012 ikke på en førsteplads.

Og konkrete sager af en tidligere helt uset karakter dukker op, hvor vi ikke bare undrer os over manglende kontrol, men især mindsettet og adfærden bag handlingerne: skattemedarbejderen Sven i sagen om udbytteskat, og den aktuelle sag om brug af offentlige midler i sagen fra socialområdet.

Det er vigtigt, at vi ikke "vænner os" til disse ting, men tager disse spørgsmål op og gør noget ved dem. Og selvom det kan lyde som sådan en rundbordsløsning, tror jeg, det er vigtigt, at vi vender tilbage til motivation og "purpose" i offentlig forvaltning og sætter det til debat.

Fokus på borgerne
Det at være ansat i offentlig forvaltning skal netop være ønsket om at gøre en forskel og at "tjene borgerne". Og de offentlige ledere skal tage disse diskussioner med medarbejderne.

Her synes jeg, der er et lidt overset aspekt i Ledelseskommissionens arbejde, som netop har som noget af det allerførste, at "de offentlige ledere skal sikre, at værdiskabelsen for borgere og samfundet er det centrale omdrejningspunkt for organisationen".

Så dette fornyede fokus på borgerrelationen betyder både inddragelse og respekt for borgernes forløb og ønsker på tværs af områder og fagligheder, men også at se på den offentlige opgavevaretagelse og eventuelle ændringer heri i et nært samarbejde mellem ledere og medarbejdere.  

Gennem dette fokuserede og stærke borgerperspektiv kan tilliden genopbygges til både de offentlige ansatte og den offentlige sektor generelt. For så har vi gjort os fortjent til det.

--

Claes Nilas er formand for Nordisk Administrativt Forbund og tidligere departementschef igennem mere end ti år, senest i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Claes Nilas startede sin karriere i Justitsministeriet og har undervejs i karrieren blandt andet været direktør i Udlændingestyrelsen i fem år. Er i dag kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.