Demokrati handler ikke kun om at stemme

Jørgen Elklit
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet 

Faldet i valgdeltagelse ved kommunalvalgene og regionsrådsvalgene for fire år siden blev taget ret alvorligt af de fleste med interesse for valg og demokrati.

Det er forståeligt, når vi har været vant til større stabilitet i valgdeltagelsen end de fleste andre lande; det ændrer dog ikke ved, at vi ikke rigtigt ved, hvad forklaringen er på årtiers relativt stabile valgdeltagelse.

Derfor er det også svært at vide, hvad man skal gøre for at rette op på den negative udvikling, og om det overhovedet er muligt at gøre noget?

Analyserne af 2009-valget viser klar sammenhæng mellem på den ene side etnicitet, socialt miljø og alder og på den anden side tilbøjeligheden til at gå hen og stemme.

Og hvis faktorerne spiller sammen (unge nydanskere fra socialt belastede miljøer versus ældre etniske danskere fra socialt privilegerede miljøer), så finder man en forskel på mere end 70 procent i tilbøjeligheden til at stemme ved kommunalvalg og regionsrådsvalg.

Der er altså ingen tvivl om, hvor man skal sætte ind for at få valgdeltagelsen op, men hvorfor er det egentlig, at den skal op?

Vælgerne skal kende deres kandidater
Det er jo også en demokratisk ret ikke at stemme. Og hvis nogle potentielle vælgere har den opfattelse, at der ikke er noget i det for dem, hvorfor er det så lige, at de skal jages hen til valglokalerne?

Bør valgdeltagelse ikke være noget, der kommer naturligt, fordi man dels er opdraget til at stemme, dels har indset, at det kan være en god idé at styrke det parti, man sympatiserer mest med for derved at bidrage lidt til, at ens holdninger bliver repræsenteret i kommunalbestyrelsen, men også for at sikre, at der er nogen, der vil varetage i hvert fald nogle af ens øvrige interesser?

Hvis valget er klart, dvs. valgkampen har vist, at to markante kandidater står markant over for hinanden, og at man måske kan gøre en forskel, så er det som regel nemt at få vælgerne hen at stemme.

Er det derimod uklart, hvem der overhovedet er stillet op, hvad de står for, og hvem, der har ansvaret for den aktuelle situation, så er det tilsvarende sværere at få folk hen at stemme.

Kampagner for højere valgdeltagelse skal tydeliggøre klare valg af betydning for den enkelte potentielle vælger: kandidat A versus kandidat B, eller parti X versus parti Y, hvor det ene vil gøre noget for min gruppe, det andet blæser derimod på os.

Dét er det afgørende for vælgere, der skal lokkes til stemmeurnerne.

Slap kampagne
Det er også grunden til, at KL’s og Økonomi- og Indenrigsministeriets kampagne for at få flere til at stemme virker så underligt slap: ”Tænk dig om, før du ikke stemmer”, ”Find selv ud af, hvor du kan stemme på et af de særlige stemmesteder”, og ”Du kan altid ændre din stemme”.

Det sidste af de tre slogans signalerer vel også, at man ikke behøver have tænkt sig om, før man stemmer, dvs. at det er vigtigere, at man stemmer, end at man stemmer ud fra en klar opfattelse af, hvad man vil opnå med sin stemme.

Altså hvad det er for et billede af sin tilværelse og sin kommune, man gerne ser gå i opfyldelse?

Hvem er det blandt de unge nydanskere i Nordvest, man vil fange ind med den kampagne, som oven i købet blev startet, inden der var valgkamp, inden der var officielle kandidater, og inden nogen ellers tænkte på kommunalvalget 19. november?

Demokrati handler ikke kun om at stemme.

Det handler om, efter moden overbevisning, at vælge, hvad man selv synes, er bedst: den bedste kandidat, den bedste politik og de bedste holdninger.