Det vil Eva og Villy med Kolding: De studerende skal blive, voldsudøver behandles og folkeskolerne løftes

Både Villy Søvndal og Eva Kjer Hansen har stået på den landspolitiske scene. Men hvad vil de egentlig opnå som lokalpolitikere? Svaret handler både om bosætning, social innovation og bedre institutioner.

Foto: Claus Fisker/Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Ambitionerne er store på Kolding Kommunes vegne hos de to kendiskandidater Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V).

Og selv om de har delte meninger om, hvor god den forudgående borgmester, Jørn Pedeersen (V), har været til at drive Kolding frem, så er de enige om flere af de centrale udfordringer, som skal løses fremover.

Det handler ikke mindst om at tiltrække flere børnefamilier og i den sammenhæng at få flere af de studerende på områdets uddannelsesinstitutioner til at blive hængende efter skoletid.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Villy Søvndal: Skolerne skal løftes

”Vi vil gerne lave en valgkamp som ikke handler om at være fejlfindere, men hellere om at komme med visioner. Der er en stribe af visioner, som siger, hvad man kan forvente, at vi vil, hvis vi kommer til. Og det har vi lavet et solidt visionspapir på.”

”Det handler om, hvordan vi vil skabe en kommune som børnefamilierne vælger til, som bygger på stærke fællesskaber i både vores byer og landsbyer, som de studerende vil bosætte sig i, som giver plads til, at vi kan blive et grønt erhvervscentrum og som drives økonomisk sundt med respekt for vores medarbejdere.”

”Og der et derfor ting, vi gerne vil råde bod på.”

”Efter 12 år med flertal af Venstre og Dansk Folkeparti synes ikke, at det er en flot score, vi står. Den her by misser nogle muligheder i øjeblikket. Jeg kan for eksempel ikke huske tidligere i alle de år, jeg har boet her, at Koldings befolkningstal har været vigende.”

”Det er et udtryk for at vi ikke er attraktive nok som bosætningskommune. Og hvorfor ikke det? Børnefamilie vil eksempelvis typisk være optaget af kvaliteten i daginstitutionerne og skolerne, men Kolding ligger nummer sjok i tildeling af ressourcer per elev i folkeskolen. Og det er ikke langtidsholdbart.”

Visioner med finansiering

”Vores placering i erhvervsvenlighed er heller ikke imponerende, når man tænker på, at Kolding ligger placeret lige her ved Danmarks største vejkryds. Det er jo en optimal beliggenheden for en vækstkommune.”

”Med vores visionspapir ser vi tre kilder til finansiering.”

”Det ene er at sikre, at Kolding igen bliver en tilflytter kommune. Det vil give et større indtægtsgrundlag. En af grundene til, at vi i 2019 måtte ud i store sparerunder på ikke mindst folkeskolen var, at befolkningstallet slet ikke levede op til de forventninger, man havde.”

”Virkemidlet er som sagt både at lave bedre tilbud til børn. Men Kolding er også en meget stor studieby. Derfor skal det også gøres meget mere attraktivt for studerende at bosætte sig her. For så kan de blive boende og stifte familie.”

Cafér, havnepark og street food

”Når det kommer til vores havn, står vi med en gylden mulighed. Den store diskussion er endt i et kompromis, hvor inderhavnen kan bruges til byudvikling. Og det er den vej alle de studerende vandrer om morgenen, når de kommer fra banegården på vej til uddannelsesområdet.

”Vi har en fantastisk mulighed for at omdanne det til et attraktivt område for unge med cafemiljø, en havnepark med street food – vi kunne ovenikøbet lave et havnebad. Vi kunne i det hele taget gøre rigtig mange ting for at gøre byen attraktiv for unge.”

”Den anden kilde til finansiering er, at vi heldigvis har en regering og et flertal i Folketinget som sender pengene med ud til at lave minimumsnormeringer, forbedringer på ældreområdet og forbedringer på folkeskolen. Heldigvis ser det ud til, at vi så langt øjet rækker, har sådan en regering fremfor en, der hvert år skære to procent ned.”

Kolding sover og skal vækkes

”Den tredje kilde til finansiering er, at vi på lang og mellemlang sigt har fået en udligningsreform, som giver os økonomisk mere råderum. ”

”Herudover har vi selvfølgelig altid en pligt til at kigge på om de penge vi anvender bliver givet godt nok ud, eller om ny teknologi og nye organisationsformer, kan give os nogle gevinster.”

”Et lokalvalg handler altid om personer. Men det kommer også til at handel om politik og om folkeskole, ældrepleje, miljø- og klima – hvor Kolding jo sover på alle måder.”

 

Læs også

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Eva Kjer Hansen:

Kolding skal være en innovationskommune

”Der er jo rigtig mange ting man kan gøre som byrådsmedlem og borgmester. Og jeg vil prøve at få gennemført noget af det på kommunalt niveau, som jeg ikke har fået gennemført på Christiansborg.”

”Kolding Kommune skal være en innovationskommune, hvor vi kan være med til at vise, hvordan man kan gøre nogle ting anderledes, end man har gjort hidtil. For mig at se, så er det at drive politik bare med lidt andre indgangsvinkler, end dem der er på Christiansborg.”

”Jeg har eksempelvis ønsket, at vi i lov om social service skal give mulighed for, at man kan give behandling for det at slå.”

”Hvis du i dag er stofmisbrugere eller alkoholmisbrugere, så har du en garanti for at komme i behandling ingen for 14 dage. Men hvis du er voldsmisbrugere – altså hvis du slår – så har vi i dag kun nogle projekter, for behandling.”

Kolding skal være social frontløber

”Og det selv om, at børn og unge, som vokser op med vold, der ved vi at de har større risiko for enten selv at blive voldsudøvere eller ofre for vold. Og i virkeligheden så er virkningerne på børn og unge, det samme som hvis der er tale om en familier med stof- eller alkoholmisbrug.”

”Jeg har en ambition om, at Kolding Kommune bliver en frontrunner. Altså en innovationskommune der ved at samle de forskellige aktører på området, måske kan blive den første kommune, som tilbyder en ret til behandling for det at slå.”

”Det er et helt konkret eksempel, hvor jeg ser nogle muligheder for at gøre en kæmpe forskel på kommunalt niveau. Og som måske på sigt kan bane vej for, at det også kan komme borgere i andre kommuner til gode.”

”Jeg skal have drøftelser med kollegaer om den her ide om at lave en klimaerhvervsskole. Det er helt oplagt at får en klimaerhvervsskole i Kolding – dels for de virksomheder, der er her og som i den grad levere på grønne løsninger, men som jo også efterlyser den faglærte arbejdskraft med de rigtige kompetencer.”

Styr på byudvikling frem mod 2050

”Vi skal have gang i udviklingen på havnen, hvor der jo efter megen ståhej og bøvl er lavet et forlig. Nu skal vi bruge det forlig til at komme i gang med at udvikle på dele af havnen. Og arbejdet med Marina City – den nye bæredygtige bydel – skal også for alvor i gang.”

”Vores uddannelsesinstitutioner har vi fået blevet samlet. Men nu skal vi også have set på, hvordan vi får skabt et stærkere studiemiljø. Rigtig mange af de unge, som tager deres uddannelse i Kolding, pendler i stedet for at bosætter sig i byen, og det skal vi have ændret.”

”Jeg kommer til at plædere for, at vi får en helhedsplan for byen og kommunens udvikling. En 2050-plan, hvor man får tænkt tingene sammen på tværs. Det handler ikke kun om Kolding, men også centerbyerne, hvor man eksempelvis i Lunderskov har behov for at få afklaret, hvor der skal være erhvervsgrunde ug byggegrunde, så man kan få en harmonisk byudvkilng.”

”For mig handler det om Koldings fremtid og om, at vi får taget nogle initiativer, som kan styrke området og gøre det til et endnu mere attraktivt område at bosætte sig og leve sit liv.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

Eva Kjer Hansen

Direktør, Dialog mod Vold, AskovFonden, vicepræsident for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister og MF (V)
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00