Debat

Fald i udbudsklager går ud over retssikkerhed

DEBAT: Højere gebyr, kortere klagefrist og risiko for at bære sagsomkostningerne afholder mange virksomheder fra at klage over offentlige udbud. Derfor glæder Henrik Garver, adm. dir. i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, sig over, at K og V nu har opmærksomhed på problemet.

Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Henrik Garver, adm. dir. Foreningen af Rådgivende Ingeniører
 
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har vi lige fra begyndelsen været store modstandere af den stramning, som SR-regeringen og Konkurrencestyrelsen indførte i Klagenævnet for Udbud i maj 2013.

Klagegebyret er fra 2010 til 2013 steget fra 4.000 kr. til 20.000 kr., en femdobling på få år og en stensikker måde at afskære mindre virksomheder fra at klage. Hertil kommer, at det med den seneste ændring af reglerne nu er klageren, der skal betale sagsomkostninger til den offentlige part, selv hvis klageren får delvist medhold.

Indtil da havde det været et dansk forvaltningsmæssigt princip, at man som klager ikke risikerer en stor efterregning, hvis man klager over en myndighedsafgørelse. Den besværlige, dyre og dårlige klageadgang aflæses nu tydeligt i statistikken over klager og går ud over virksomhedernes retssikkerhed.

Det er denne statistik, som vi nu kan glæde os over, at K og V også har fået nærlæst.

Klagenævnet for Udbud er den klageinstans i Danmark, hvor klagere får flest medhold i deres klager over det offentlige.

Henrik Garver
Adm. dir. Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Effekten af stramningen taler sit eget tydelige sprog. I Årsberetningen fra Klagenævnet for udbud fra 2014 fremgik det, at der var et fald i klagerne på 40 procent på blot et år.

Kortere klagefrist bremser klager
I årsberetningen skrives der: ”Den faldende sagstilgang skal ses i lyset af ændringerne i håndhævelsesloven og klagenævnsbekendtgørelsen i 2013, der netop havde til formål at begrænse et stigende antal klagesager”.

At skære klagefristen for udbud ned fra 6 måneder til 45 dage har i praksis gjort det umuligt for en leverandør at nå at søge aktindsigt, før det skal besluttes, om en klage skal indbringes eller ej.

Konsekvensen er, at leverandøren enten ikke kan nå at klage, selv om klagen er velbegrundet, eller at klager indbringes på et ufuldstændigt grundlag – og hvis virksomheden indbringer en klage, uanset at sagen ikke kendes til bunds, er risikoen for, at klagesagen ikke vindes, og at virksomheden dermed skal betale omkostninger, væsentlig øget. Og det tør virksomhederne ikke!

Klagenævn giver højest andel i medhold
Løsningen på ”for mange klagesager” over udbud er IKKE stramme klageregler, men bedre udbud. Hvis dette bliver fokus for K og V, så vil det være et forhold, der ikke blot bidrager til færre klager, men også til bedre vilkår for danske virksomheder og bedre indkøb hos vores offentlige myndigheder.

Kommunerne sender i effektivitetens ånd flere og flere opgaver i udbud. Det værdsætter vi. Men i takt med at flere opgaver bliver sendt i udbud, oplever mange FRI-virksomheder ofte utilstrækkeligt udbudsmateriale eller urimelige udbudsbetingelser.

Det er ærgerligt for den enkelte virksomhed at gå glip af en ordre, men de færreste tænker over, at virksomhederne bruger enorme summer på at afgive tilbud. Det kan koste lige fra 10.000 kroner til flere millioner at strikke et ordentligt tilbud sammen.

Samtidig er det værd at nævne, at Klagenævnet for Udbud er den klageinstans i Danmark, hvor klagere får flest medhold i deres klager over det offentlige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Garver

Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2008-, formand for European Economic Environment Committee i Efca
MBA (CBS 2008), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), MA i Afrikaområdestudier (Københavns Uni. 1999)

0:000:00