Fri os for meningsløse ranglister

Af Ib Terp (S)
Borgmester i Brøndby Kommune

Der går næppe en uge, uden at der offentliggøres en undersøgelse af for eksempel:

• hvor lykkelige borgerne i hver enkelt kommune er

• hver enkelt kommunes driftsudgifter

• byggesagsbehandlingstider i hver enkelt kommuner

• karaktergennemsnittet i hver enkelt eller udvalgte skoler

• hver enkelt kommunes integrationsindsats

• hver enkelt kommunes erhvervsvenlighed

• hvor mange administratorer, der er ansat i hver enkelt kommune, målt pr. indbygger.

Bag undersøgelserne står aviser, erhvervsorganisationer, fagforeninger, ministerier og styrelser, Kommunernes Landsforening etc. ”Benchmarking” eller ”rangliste” kalder ophavsmændene disse sammenligninger.

Er der noget galt med dette? Er det ikke væsentlige emner? Til det sidste spørgsmål er svaret jo. Til det første spørgsmål er svaret: Det kan være meget fornuftigt at kortlægge – benchmarke - statistiske forskelle mellem forskellige kommuner.

En sådan kortlægning kan give anledning til spørgsmål, som bør undersøges nærmere: Er der en saglig grund til forskellene – eksempelvis forskelle i befolkningssammensætning eller forskellig konteringspraksis? Eller skyldes nogle kommuners gode resultater, at disse kommuner har fundet ud af noget, som andre kan lære af? Anvendt på denne måde er benchmarking en særdeles seriøs arbejdsmetode.

Det er desværre ikke den gængse anvendelse. Typisk formidler disse undersøgelser uden videre en forklaring og som udtryk for hver enkelt kommunes præstationer på de pågældende områder. Det kan give sig de mest groteske udslag. Nogle få eksempler:

• I en nylig undersøgelse fra Dansk Industri ligger Brøndby nr. 62 med hensyn til personskat. Den objektive kendsgerning er, at vi på undersøgelsestidspunktet havde den 13. laveste personskat i Danmark.

• En undersøgelse foretaget af Energistyrelsen over kommunernes byggesagsbehandlingstider placerer Brøndby Kommune som nr. 94 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 100 dage. Kendsgerningen er, at størstedelen af vore byggesager er afgjort én uge efter, vi har modtaget det tilstrækkelige materiale fra ansøgerne. Men vi har et lille antal sager, som er trukket ud i årevis, fordi de pågældende virksomheder ikke er vendt tilbage med de supplerende oplysninger, som kommunen har bedt om. Virksomhederne har antagelig opgivet byggerierne uden at ulejlige sig med at underrette kommunen om det. Vi overvejer nu at begynde at lukke sager, når vi efter for eksempel en måned ikke har fået det supplerende materiale. Det vil bringe vores gennemsnitlige sagsbehandlingstid kraftigt ned, uden at vores serviceniveau på området reelt har ændret sig! Et eksempel på meningsløst ressourceforbrug.

• I en undersøgelse fra Integrationsministeriet over kommunernes evne til at få indvandrere i arbejde – temmelig overfladisk kaldt kommunernes integrationsindsats – viste de objektive resultater, at Brøndby var pænt placeret. Men i et formentlig behjertet forsøg på at være retfærdig og tage hensyn til kommunernes forskellige vilkår gav undersøgerne os et antal minuspoint, fordi vi havde mange indvandrere og derfor måtte have særligt let ved at få indvandrere i arbejde! Jeg lader den lige stå lidt!

• I en sammenligning af daginstitutionstakster glemte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at tage hensyn til, om institutionerne havde frokostordning med i prisen. Fejlen gav sig selvfølgelig udslag i et helt skævt billede.

• Opgørelser over de enkelte kommuners driftsudgifter forveksles ofte med de pågældende kommuners serviceniveau. Det behøver ikke at være tilfældet. For eksempel vil store udgifter til et mindre antal borgere med kostbare lidelser ikke blive opfattet som et generelt højt serviceniveau af det store flertal af borgerne.

Hvorfor alle disse meningsløse og misvisende ranglister? Mit bud er, at ophavsmændenes formål er at øve pres på kommunernes prioriteringer og/eller gøre opmærksom på egen eksistens. De vil fortsætte, så længe overfladiske journalister betragter ranglisterne som god underholdning og derfor kritikløst viderebringer dem.

Ib Terp (S)
Borgmester I Brøndby Kommune

Hvorfor alle disse meningsløse og misvisende ranglister? Mit bud er, at ophavsmændenes formål er at øve pres på kommunernes prioriteringer og/eller gøre opmærksom på egen eksistens. De vil fortsætte, så længe overfladiske journalister betragter ranglisterne som god underholdning og derfor kritikløst viderebringer dem. At de forvrider den politiske debat, bekymrer dem næppe. Der kunne ellers spares betragtelige samfundsressourcer, hvis det udmærkede benchmarking-begreb blev brugt mere seriøst.