Hvis regionerne skal dø, hvad kommer der så i stedet?

ANALYSE: Spørgsmålet om regionsrådenes overlevelse er blot toppen af det isbjerg af problemer, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal forsøge at løse med den kommende sundhedsreform. Desuden kan vælgerne punktere hele planen. 

Skal regionernes nedlægges eller ej? Det spørgsmål buldrer hos aktørerne i det danske sundhedsvæsen, mens der tælles ned til, at regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen fremlægger den kommende sundhedsreform.

Regeringen vil indføre såkaldte sundhedsfællesskaber – et til hver af de 21 store akutsygehuse. Spørgsmålet er så, om de decideret skal erstatte regionsrådene, men det er svært at forestille sig, at regeringen vil introducere endnu et administrativt lag rundt om regionerne. Men hvem der skal have ansvaret for at drive det 165 milliarder kroner dyre sundhedsvæsen, er kun ét af mange interessante spørgsmål til den kommende reform. 

For sjældent har en reform levet så omtumlet en tilværelse, inden den overhovedet er blevet præsenteret. Bag kulisserne har den både været lige på trapperne og haft kurs mod syltekrukken ad flere omgange. 
 
Udvalget med det støvede navn
Siden 2015-valget, hvor Lars Løkke Rasmussen genvandt regeringsmagten, har et af de største løfter på sundhedsområdet været at sikre patienterne mere sammenhæng i deres vej rundt i sundhedsvæsenet – og det skulle ske med en plan. Daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) satte et udvalg på opgaven. Her skulle leveres svar på en stribe alvorlige problemer. Både for patienterne og for fundamentet under det danske velfærdssamfund. Problemer, som på mange måder var afledt af de reformer af sundhedsvæsenet, VK-regeringen i nullerne med Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister havde forestået.

Login