Debat

K: Kommuners grønne indkøbsmuskel skal aktiveres med bindende klimamål

Det er afgørende, at det reduktionsmål, som regeringen lægger op til i strategien for grønne indkøb, bliver bindende og gældende for alle dele af den offentlige sektor, skriver Konservatives kommunalordfører Katarina Ammitzbøll. 

Det er vigtigt, at den kommende politiske drøftelse om reduktionsmål omfatter alle dele af offentligt indkøb – og ikke blot staten, skriver Konservatives kommunalordfører.
Det er vigtigt, at den kommende politiske drøftelse om reduktionsmål omfatter alle dele af offentligt indkøb – og ikke blot staten, skriver Konservatives kommunalordfører.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det offentlige besidder med sin store indkøbskraft et ansvar og en unik mulighed for at fremme grønne og klimarigtige løsninger. 

Hvert år køber det offentlige ind for 380 milliarder kroner, hvilket svarer til 17 procent af Danmarks BNP. Men skal vi udnytte det offentlige indkøbs klimapotentiale og skabe grøn forandring, kræver det mere end brede visioner og sympatiske hensigtserklæringer.  

En markant grønnere efterspørgsel i offentlige indkøb vil være et tydeligt signal til erhvervslivet om, at der er et marked for grønne varer. Det vil være en katalysator for grøn udvikling, som vil styrke danske virksomheders grønne konkurrenceevne. 

Temadebat

Hvordan kan kommunerne sætte turbo på de grønne indkøb?

Altinget Kommunal giver i en ny temadebat ordet til partier, kommuner, eksperter og grønne aktører, som vil give deres bud på, hvordan det offentlige kan sætte turbo på de grønne indkøb.

Er regeringens planer realistiske - og er de ambitiøse nok? Hvilke indkøb gemmer det største potentiale, og kan principper om lavest mulige priser forenes med ambitionerne?

Hvordan undgår man, at øvelsen ender som en stor omgang ‘greenwash’, hvor tallene i regnearket er grønne, uden at resultaterne i praksis følger med?

Og er EU’s udbudsregler overhovedet forenelige med ønsket om at tænke bæredygtighed og offentlige indkøb sammen?

Panelet består af:

  • Jimmy Holst Rydahl, direktør i Fortem
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), udvalgsformand Kommunernes Landsforening (KL)
  • Kathrine Olldag (R), kommunalordfører
  • Tom Heron, direktør for Miljø, Energi og Vand i Niras
  • Katarina Ammitzbøll (K), kommunalordfører
  • Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA
  • Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito
  • Jesper Langkjær, formand for IKA - foreningen af offentlige indkøbere
  • Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv
  • Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling
  • Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI
  • Rikke Dreyer og Jakob Lamm Zeuthen, formandsskabet i Forum for Bæredygtige Indkøb

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Nødvendigt med flere bindende mål 
Med regeringens strategi for offentlige indkøb er der lagt i kakkelovnen til et mere grønt og klimarigtigt offentligt indkøb. Godt begyndt, men langtfra fuldendt.

Strategien lader meget tilbage at ønske. Som udgangspunkt stiller strategien mål og krav til statens indkøb, mens den i forhold til kommuner og regioner er baseret på frivillighed. Dermed mangler man forsat at aktivere de største indkøbsmuskler.

Samlet står kommuner og regioner nemlig for over halvdelen af de årlige offentlige indkøb. De muskler skal aktiveres for, at vi reelt kan tale om grønne offentlige indkøb, uden at det klinger hult.

Derfor er det også vigtigt, at den kommende politiske drøftelse om reduktionsmål omfatter alle dele af offentligt indkøb – og ikke blot staten. Det er afgørende, at det reduktionsmål, som regeringen lægger op til i strategien for grønne indkøb, bliver bindende og gældende for alle dele af den offentlige sektor. 

Kommuner og regioner står for over halvdelen af de årlige offentlige indkøb. De muskler skal aktiveres for, at vi reelt kan tale om grønne offentlige indkøb, uden at det klinger hult.

Katarina Ammitzbøll (K)
Kommunalordfører

Ambitiøse og bindende klimamål, der løbende monitoreres, vil gøre Danmark til et udstillingsvindue for, hvordan offentlige indkøb understøtter og implementerer nationale klimamål med global klimaeffekt.

Grønnere efterspørgsel skaber grøn omstilling 
Det offentlige skal gå foran og tænke innovativt og grønt. Det er en svær øvelse, men ikke en som det offentlige behøver løse alene. 

Hos danske virksomheder finder vi opfindsomhed, innovationsevne og viljen til at gøre tingene anderledes og bedre. Stærke alliancer mellem det offentlige og private virksomheder er et unikt udgangspunkt for udvikling af fremtidens kreative og bæredygtige løsninger, der på sigt kan blive nye eksportsucceser.  

Men grøn- og klimarigtig forandring kræver tryghed for investeringer. Private investeringer i grønne løsninger stimuleres, når der er klare politiske signaler og en tydelig og substantiel efterspørgsel fra markedet. Når det offentlige går sammen og viser indkøbsvolumen, kan det flytte markedet.

Det viser erfaringer fra Københavns Kommunes arbejde med miljømærkede institutionsmøbler, babyudstyr og børnetekstiler. I 2020 tilsluttede 51 danske kommuner og tre nordiske byer sig ønsket om flere miljømærkede institutionsmøbler, babyudstyr og børnetekstiler. Det førte til en stigning i antallet af miljømærkede produkter og i antallet af ansøgninger om certificeringer hos Miljømærkning Danmark.

Det offentlige kan stimulere den grønne omstilling ved at lægge op til grøn konkurrence i forbindelse med indkøb.

Katarina Ammitzbøll (K)
Kommunalordfører

Virksomheder skal konkurrere på grønne krav
En anden måde, hvorved det offentlige kan stimulere den grønne omstilling, er at lægge op til grøn konkurrence i forbindelse med indkøb. 

Konkret kan det offentlige lade grønne krav indgå som konkurrenceparameter i alle offentlige udbud. 

Når offentlige indkøbere inddrager grønne indkøbskrav i fastsættelsen af udbuddets tildelingskriterier, har de funktion af at være konkurrenceparameter. Dermed bliver det en konkurrence blandt tilbudsgivere om at være bedst til at levere grøn innovation og klimavenlige løsninger.  

Sådan grøn konkurrence vil sikre, vi kommer i mål med den grønne forandring og sikre Danmark den grønne førertrøje.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00