Debat

KL: Vi kan sagtens sætte turbo på grønne indkøb uden krav og bindende mål

Der er hverken brug for krav eller bindende målsætninger for at få kommunernes indkøb til at løfte sig til det næste niveau. Til gengæld mangler viden, der kan understøtte prioriteringen af de grønne valg lokalt, skriver formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S).

Grønne indkøb kan også handle om genbrug af mursten fra kommunale bygninger som man gør i Hjørring Kommune. Der er ikke brug for centrale måltal for at få flere af den slags eksempler, lyder det fra KL.
Grønne indkøb kan også handle om genbrug af mursten fra kommunale bygninger som man gør i Hjørring Kommune. Der er ikke brug for centrale måltal for at få flere af den slags eksempler, lyder det fra KL.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunernes indkøb spænder bredt, og der er mange muligheder for at være grøn, når en kommune køber ind.

Muligheder som kommunerne allerede udnytter i dag, når Aarhus Kommune eksempelvis genbruger møbler. Når Hjørring har fokus på at genbruge mursten fra kommunale bygninger. Eller når borgerne på Frederiksberg og i Gladsaxe får leveret vasketøj på ren el.

Eksemplerne er mange og er alle et udtryk for, at der på tværs af kommunerne bliver arbejdet med at fremme bæredygtige hensyn, når der købes ind. Indsatserne varierer alt afhængig af lokale prioriteringer, og hvad det er for et indkøb, der skal foretages.

Temadebat

Hvordan kan kommunerne sætte turbo på de grønne indkøb?

Altinget Kommunal giver i en ny temadebat ordet til partier, kommuner, eksperter og grønne aktører, som vil give deres bud på, hvordan det offentlige kan sætte turbo på de grønne indkøb.

Er regeringens planer realistiske - og er de ambitiøse nok? Hvilke indkøb gemmer det største potentiale, og kan principper om lavest mulige priser forenes med ambitionerne?

Hvordan undgår man, at øvelsen ender som en stor omgang ‘greenwash’, hvor tallene i regnearket er grønne, uden at resultaterne i praksis følger med?

Og er EU’s udbudsregler overhovedet forenelige med ønsket om at tænke bæredygtighed og offentlige indkøb sammen?

Panelet består af:

  • Jimmy Holst Rydahl, direktør i Fortem
  • Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), udvalgsformand Kommunernes Landsforening (KL)
  • Kathrine Olldag (R), kommunalordfører
  • Tom Heron, direktør for Miljø, Energi og Vand i Niras
  • Katarina Ammitzbøll (K), kommunalordfører
  • Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA
  • Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito
  • Jesper Langkjær, formand for IKA - foreningen af offentlige indkøbere
  • Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv
  • Claus Ekman, direktør for Rådet for Grøn Omstilling
  • Signe Lynggaard Madsen, administrerende direktør i SKI
  • Rikke Dreyer og Jakob Lamm Zeuthen, formandsskabet i Forum for Bæredygtige Indkøb

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Det er nemlig afgørende, at kommunerne har mulighed for forskelligt fokus for at sikre ejerskab i den enkelte kommune og for at prioritere i overensstemmelse med lokale behov.

Vi mangler viden om grøn effekt
De mange grønne tiltag har ikke nødvendigvis samme effekt, og derfor er det vigtigt at have viden, der kan understøtte prioritering af de grønne valg lokalt. Det redskab mangler kommunerne på indkøbsområdet i dag.

Vi mangler generelt viden om, hvor der kan opnås mest CO2-reduktion for pengene. For hvilken vej er grønnest – er det gennem indkøb af belysning eller arbejdstøj, at kommunen bedst sætter turbo på den grønne omstilling? I flere tilfælde koster bæredygtighed stadig mere, hvilket også udgør en barriere for at træffe grønne valg.

Derfor tager kommunerne en beslutning om bæredygtigt indkøb med den nødvendige respekt for bæredygtigheden i egen drift. Så der er en balance, fordi indkøbsmusklen også anvendes som løftestang til at opnå bedre kvalitet og skabe råderum.

Tallene taler sit eget tydelige sprog. Kommunerne trækker samlet set forbruget i grøn retning. Derfor er der hverken brug for krav eller bindende målsætninger

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand, KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Bindende mål er overflødige
Regeringen lancerede i efteråret 2020 en ny strategi, som skal understøtte en fælles retning for grønne indkøb i det offentlige. Vi er i kommunerne glade for det fælles fokus, så det offentlige forbrug både understøtter borgerne, samfundet, miljøet og klimaet.

Kommunerne arbejder allerede med en del af de fokusområder, som regeringen præsenterede i strategien. Det gælder, når kommunerne køber køretøjer, fødevarer og transportydelser. Det viser en undersøgelse blandt de kommunale indkøbschefer, som KL netop har lavet.

Det gælder, når kommunerne stiller krav om standarder og miljømærkede produkter. Her svarer 76 pct. af de kommunale indkøbschefer, at de stiller grønne krav, når der udbydes opgaver. Og det gælder, når 89 pct. af indkøbscheferne fortæller, at kommunerne samlet set køber mere grønt og bæredygtigt ind i dag end for 3 år siden.

Tallene taler sit eget tydelige sprog. Kommunerne trækker samlet set forbruget i grøn retning. Det er selvsagt utrolig positivt og en udvikling, som kommunerne vil fortsætte i årene frem.

Derfor er der hverken brug for krav eller bindende målsætninger for at få kommunernes indkøb til at løfte sig til det næste niveau. Kommunerne har ad egen vej sat miljø og klima på dagsorden og vil gerne samarbejde om at gøre indkøbene endnu mere bæredygtige.

I kommunerne er vi ikke eksperter i produktudvikling og har ikke nødvendigvis viden om, hvor de grønne løsninger skal findes.

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand, KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Kommuner er ikke eksperter 
Med den fælleskommunale indkøbsstrategi er der sat en fælles retning for kommunernes bæredygtige indkøb frem imod 2024. Og det er netop i fællesskab et stadigt grønnere offentligt indkøb skal findes.

Der er flere eksempler på, at kommunerne samarbejder om at fremme de grønne indkøb. Hvis fremtiden skal være mere bæredygtig, kræver det også, at kommuner og virksomheder tager dialogen om de grønne løsninger.

I kommunerne er vi ikke eksperter i produktudvikling og har ikke nødvendigvis viden om, hvor de grønne løsninger skal findes, når der indkøbes alt fra vaskeriydelser til legetøj.

Markedet har oftest den nyeste viden om, hvilke muligheder der er for at træffe grønnere valg. Kommunerne kender borgerens ønsker og behov. Mens virksomhederne bedst ved, hvor skoen trykker, hvis økonomi og grønne hensyn skal gå hånd i hånd.

I kommunerne ser vi frem til at tage de næste fælles skridt mod et stadigt grønnere offentligt indkøb, der tilgodeser de mål og prioriteringer, der er lokalt til fordel for de fælles ambitioner.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00