KL: Vanskeligt at kontrollere samlevende par
Anders Leonhard Jensen
ResearcherDet er vigtigt, at kommunerne ikke skal ud og banke på døre og løfte dyner. Det skal gøres klart, hvad det vil sige at være samlevende.
Bent Bøgsted
Arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti
§ 2 b stk. 1. To personer anses for samlevende efter § 2 a, når
1) de begge er fyldt 25 år,
2) de begge er ugifte,
3) de har fælles bopæl,
4) de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje,
5) de ikke er søskende, og
6) betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt
Stk. 2. Det er udover kravene i stk. 1 en betingelse, at
1) ansøgeren og samboen har et fælles barn,
2) ansøgeren og samboen er eller har været noteret som
samlevende i ATP, eller
3) ansøgeren og samboen tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder
For selvom lovforslaget til en ny kontanthjælpsreform har fastlagt en række kriterier for, hvornår der er tale om et ægteskabslignende forhold, er det i sidste ende op til kommunerne selv at vurdere, om to personer lever i et ægteskabslignende forhold og dermed skal omfattes af gensidig forsørgerpligt. Og ifølge konsulent i KL Arbejdsmarked og Erhverv, Brian Siggaard, kan dette betyde større administrative byrder og sværere vilkår for at vejlede borgerne.
"Når kommunerne i visse tilfælde selv skal vurdere, om der er tale om et ægteskabslignende forhold, er det svært at rådgive borgere, der er i tvivl, om de er indbefattet af denne forsørgerpligt, fordi der netop ikke er opstillet nogle faste retningslinjer i kontanthjælpsreformen. Kommunerne kommer til at bruge mange ressourcer på at foretage de enkelte vurderinger og kontroller, og der er ingen garanti for, at de bliver ens," siger Brian Siggaard.
Han påpeger desuden, at de uklare kriterier for den gensidige forsørgerpligt kan skabe forvirring for borgerne.
"Når der ikke er opstillet nogle fuldstændig klare retningslinjer for, hvornår to personer er samlevende, kan borgerne heller ikke vide det. Derfor vil vi nok se eksempler på, at kommunen vurderer noget andet end borgeren, selv om borgeren ikke har til hensigt at omgås reglerne for gensidig forsørgerpligt," siger han.