1. januar var vi alle samlet foran TV-skærmene for at høre statsministerens nytårstale. Stor var vores glæde over at høre, at også vores nuværende statsminister ønsker at tage et opgør med bureaukratiet. Det er forsøgt af hendes otte forgængere - uden succes.

Gennem årtier har vi i den offentlige sektor haft kvælningsfornemmelser af Lean-modeller, balanced scorecard, KPI’er, kvalitetskontrakter, detailregulering og hvad der ellers hører med til new public management-paletten.

Grundtanken kan være god nok i nogle af koncepterne, men mængden og tyngden blev simpelthen for meget. Samtlige regeringer siden 1980’erne har lovet, at de ville fjerne unødigt bøvl. Selv en blind kan se, hvordan det er gået. Tag for eksempel beskæftigelseslovgivningen, som i dag fylder mere end 30.000 sider.

Den spæde tro på at det måske lykkes denne gang vokser ud af, at det står oven på en politisk vision om en nærhedsreform. Selve reformtænkningen er måske en overdrivelse, men de mange drypvise udspil, der fører til mere nærhed, beslutninger tæt på borgerne, færre regler og større harmoni i den service, der leveres til borgerne er en tankegang, vi abonnerer på.

Vi vælger, at en optimistisk tro på at ønsket om at gennemføre en realpolitisk forandring af det nationale ledelsesparadigme faktisk kan blive virkelighed denne gang.

Ledelse nær dem, det hele handler om

Vi er nemlig klar til at gribe nærheden i kommunerne. De, der tvivlede før coronakrisen, burde bøje sig i støvet for den håndtering som vores daginstitutioner, skoler og hjemmepleje har leveret gennem denne sundheds- og samfundskrise.

Der er en lang række hensyn, der skal tages når man udvikler en nærhedsreform med mest muligt plads til lokale beslutninger. De rammer er vi i kommunerne de eneste, som har en reel mulighed for at skabe.

Christine Brochdorf og Eik Møller
Kommunaldirektør, Egedal Kommune og kommunaldirektør, Ballerup Kommune

På trods af at sygdom og risici har været faste følgesvende, har den enkelte leder sammen med sine medarbejdere navigeret igennem coronakrisen med overskud, fagligt ansvar, stor omsorg og, nå ja, nærvær og nærhed.

Bag hver af disse succeser står 98 kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser, som med rettidig omhu, politisk vilje og stor indsigt har sikret, at der blev bevilliget og omfordelt penge, når det var nødvendigt og truffet beslutninger om nødberedskab. Og de har gjort det uden at sætte medarbejderne under pres ved at introducere nye regler og procedurer. De har nemlig lige præcis handlet med tillid, opbakning og nærhed.

Når kommunalpolitikerne har kunnet håndtere krisen sammen med ledere og medarbejdere, så er det jo fordi, de kender dem. De har derfor kunnet give en lynhurtig feedback og korrektion til indsatser, der var nødvendige.

I kommunerne bedriver vi med andre ord altså ledelse nær ved dem, det hele handler om.   

Beslutninger tæt på virkeligheden

En nærhedsreform med afbureaukratisering i sigte må I vores optik derfor have som kendetegn, at beslutninger træffes så tæt på der, hvor de skal virke, som overhovedet muligt. At de borgere, der skal leve med beslutningen, faktisk er med til at træffe den.

Betyder det så, at alle beslutninger fremadrettet skal træffes af den enkelte skole- eller plejehjemsleder? Nej. Selvsagt ikke. Som borgere vil vi gerne have en forventningsafstemning om, hvad det er for en service, vi kan forvente, når vi afleverer vores barn i børnehave, vores far på plejehjem eller skal have en byggetilladelse. Derfor kan alle dagtilbud og hjemmeplejer ikke gøre præcis, som det passer netop dem.

Der er stor forskel på løsningsmodeller for pasningsbehov i en kommune med store geografiske afstande, eller kommuner med en tæt infrastruktur. Der er en lang række hensyn, der skal tages, når man udvikler en nærhedsreform med mest muligt plads til lokale beslutninger. De rammer er vi i kommunerne de eneste, som har en reel mulighed for at skabe.

Derfor kalder en nærhedsreform med afbureaukratisering i ascendanten på nær-ved ledelse - og ikke på ingen ledelse eller ingen indblanding.

Klar til kommunalt selvstyre

Sammen med afbureaukratisering og nærhed vil vi gerne sætte præmissen om ”Kommunalt selvstyre” på dagsordenen igen. I Grundlovens § 82 fremgår ”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”.

Det er således klart, at Folketinget via lovgivningen sætter rammerne for kommuneres virke. Der står ingen steder, at Folketinget skal vedtage love med så stor detailregulering, som det har været tilfældet i snart mange år.

Og vi vil i kommunerne naturligvis være opmærksomme på ikke at erstatte det statsligt bureaukrati, der forhåbentligt forsvinder, med nyt kommunalt initieret bureaukrati.

Vi håber inderligt, at man på Christiansborg er klar til at lade den nære ledelse, de lokale problemstillinger og de succesfulde løsninger i de enkelte kommuner få overtaget i 2022. Det vil medføre reelle forandringer for borgere, medarbejdere og politikere. Vi er klar.