Konservative: Indkøbere skal udnytte udbudslovens grønne potentiale

DEBAT: Evalueringen af udbudsloven skal klargøre, hvorfor det offentlige ikke oftere benytter sig af mulighederne for fleksible udbud. Gode udbud har nemlig potentiale til at blive en vigtig grøn medspiller, skriver Mona Juul (K). 

Af Mona Juul
Erhvervsordfører for Konservative

Jeg har gennem tiden været involveret i mange offentlige udbud.

Som ansøger, vinder, taber, interessevaretager i diverse bestyrelser og som medlem af Vækstteam for kreative erhverv.

Kun meget sjældent med glæde.

Samtidig er jeg i mit politiske virke vidne til endnu flere uhensigtsmæssigheder og får mange henvendelser fra virksomheder, der føler sig snydt.

Føler at vilkårene favoriserer nogen frem for andre. Føler at rammerne giver for lidt plads til innovation, nytænkning og grønne løsninger.

Værktøj i den grønne omstilling
Jeg er meget tilbøjelig til at give kritikerne ret! Desværre.

For offentlige udbud spiller en nøglerolle i indfrielsen af de politiske målsætninger, som vi i disse år sætter fra Christiansborg. Det står for alvor klart med vedtagelsen af klimaloven og målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udleding med 70 procent.

I Folketinget kan vi sætte de politiske rammer som for eksempel med en grøn skattereform, der kan bringe os tættere på målet. Og her spiller de offentlige udbud selvfølgelig også en vigtig rolle. Samtidig handler det om, at vi har et ansvar for at få mest mulig kvalitet ud af fælleskassen.  

Det helt afgørende er, at offentlige myndigheder er opmærksomme på at søge den bedste, målrettede løsning, når de sender opgaver i udbud – og det vil også være Konservatives topprioritet i de kommende drøftelser om evaluering af udbudsloven.

Brug den fleksible udbudsform
Ikke mindst fordi det kniber for det offentlige med at anvende de udvidede muligheder for for eksempel fleksible udbud.

Hvorvidt det skyldes usikkerhed omkring rammerne eller manglende vilje til at benytte sig af dem, ved jeg ikke. Men jeg har en formodning om, at reglerne tolkes for rigidt.

Uanset er det min forhåbning, at evalueringen kan løfte sløret for årsagen, så vi straks kan få undersøgt, om vi har de rette politiske greb i værktøjskassen, der kan sætte skub under en udvikling, hvor fleksible udbud bliver reglen og ikke undtagelsen.

I samme åndedrag er jeg dog også nødt til at sige, at uanset hvor fleksibel og dialogbaseret en udbudslov vi får, så vil den ikke være noget værd, med mindre det offentlige benytter sig af rammerne og sender opgaver i udbud.

Det offentlige hjemtager uden god grund
Her er tendensen intet mindre end bekymrende. For mens vi netop er i gang med at evaluere, så lukker kommunerne og regionerne sig mere og mere sammen om sig selv. 

Udadtil udtrykkes ønsker om fleksibilitet, innovation og et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, men i praksis bliver der foretaget flere ubegrundede hjemtagninger af en bred vifte af opgaver.

For eksempel har flere af regionerne på forhånd meldt ud, at de vil hjemtage dele af ambulancedriften, inden opgaven er blevet udbudt, og private aktører har haft mulighed for at byde ind.

Samme udvikling ser vi på en række andre områder, hvor det offentlige hjemtager opgaver på baggrund af tvivlsomme kontrolberegninger, hvor den offentlige leverandør ikke behøver at medregne de samme udgifter til for eksempel bod og forsikring, som den private leverandør.

Og endelig ser vi eksempler på hjemtagninger, der kommer som en tyv om natten. Det oplever blandt andet leverandører på plejeområdet, som har løst en opgave med høj kvalitet og uden anmærkninger, men alligevel må se opgaven hjemtaget uden yderligere forklaring.

Det er en uholdbar udvikling, som skal bremses, hvis der skal være en reel effekt af optimeret udbudslov.

En grøn medspiller
Der skal til gengæld ikke herske tvivl om, at optimering af udbudsloven rummer store potentialer i forhold til blandet andet en grøn fremtid.

De offentlige ordregivere skal her turde stille høje grønne krav.

Det vil sandsynligvis kræve, at ordregiveren skal uden om de normale rammeudbud og i stedet benytte sig af en udvidet markedsdialog, hvor flere leverandører blandet andet indenfor byggeriet får mulighed for at spille en rolle i udviklingen produktet.

Det vil kræve en mere grundig proces, men det vil utvivlsomt også medvirke til at sikre et skræddersyet produkt.

Vi melder klar til evaluering og forbedring – meget forbedring!

Forrige artikel Dansk Erhverv: Annullerede udbud er en dyr forretning for virksomhederne Dansk Erhverv: Annullerede udbud er en dyr forretning for virksomhederne Næste artikel SMVdanmark: Mindre virksomheder skal også kunne vinde offentlige opgaver SMVdanmark: Mindre virksomheder skal også kunne vinde offentlige opgaver
Lars Weiss er ny overborgmester i København

Lars Weiss er ny overborgmester i København

UDPEGET: Socialdemokratiet har valgt Lars Weiss som ny overborgmester i København. Han er valgt uden modkandidat og dermed er næste uges delegeretmøde aflyst.